Navne

Hellere journalist end statsminister

- Det fantastiske ved at være lokaljournalist er, at du meget ofte møder mennesker, der brænder for det, de gør, siger journalist Kaj Poulsgaard, der har 25-års jubilæum på Dagbladet torsdag den 10. januar 2019. Foto: Jørgen Kirk

Journalist Kaj Pihl Poulsgaard voksede op som barn af oliekrisen og jordskredsvalget i 1973. Samfundsinteressen var vakt, og den 10. januar kan han fejre 25-års jubilæum som journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Her skriver lokaljournalisten og navneredaktøren undtagelsesvis om sig selv.

Ringkøbing: Mit journalistliv rummer kun ét punkt. Til gengæld er det verdens bedste punkt. Der går ikke én dag, hvor vi ikke får os et godt grin på Dagbladets redaktion. Det kan være om en sjov sætning, en trykfejl, dagens tegning eller et politisk selvmål.

I næste nu handler snakken om en alvorlig sag, og om, hvordan vi bedst dækker den. Den vekselvirkning er livgivende og lærerig. Og når man så tilmed har været beriget med gode arbejdskammerater gennem 25 år, så bliver man gerne hængende.

Min navnebror, strandfoged Kaj Poulsgaard, blev hele sit liv boende på min fars fødegård "Højtoft" i Vester Husby. Lige siden min barndoms sommerferier, hvor vi børn skiftevis hakkede roer, og legede at vi kunne flyve fra klittoppen, har jeg elsket Vestkysten og den rolige vestjyske livsstil.

Kaj Poulsgaard, journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

UDGANGSPUNKTET

Da jeg i december 1973 var ni år gammel, kom min far, Kristen Poulsgaard, i Folketinget for Fremskridtspartiet ved det såkaldte jordskredsvalg. Bagtæppet var oliekrisen og høj arbejdsløshed.

Som 13-årig erklærede jeg frejdigt, at jeg ville være journalist og derefter statsminister.

Lidt friskt sagt af en let splejset og let stammende dreng, der var søn af en fodermester og opflasket med, at Danmark var på vej ud over afgrunden.

Men få år før havde jeg overvundet en hård omgang meningitis, og nu var jeg ung, uvidende og uovervindelig - og nogen skulle jo redde landet...

Kort sagt; samfundsinteressen var vakt. Statsminister bliver jeg aldrig - heldigvis, men første del af planen lykkedes. Dog først efter temmelig mange omveje.

Efter et år som landbrugsmedhjælper på Gram Gods blev jeg optaget som maskinmesterelev for rederiet J. Lauridsen på Kogtved Søfartsskole i Svendborg. Det var en super god uddannelse, hvor jeg lærte at begå mig på havet, og at være en gentleman. Men jeg savnede samfundsviden, og valgte derfor at stoppe efter søfartsskolen og tog i stedet HF-eksamen i Holstebro.

Efter HF valgte jeg at læse psykologi på Københavns Universitet, og efterfølgende til lærer på N. Zahles Seminarium. Ingen af delene var det helt rigtige, men jeg lærte da lidt om Kant, Freud og Jung, og jeg nåede faktisk at få eksamen i både matematik og religion fra seminariet.

Den rigtige uddannelse fandt jeg først med optagelsen på Journalisthøjskolen i Århus i 1990.

Efter halvandet år i Aarhus var det tid til journalistpraktikken, og her fandt jeg en plads på Dagbladets redaktion i Skjern.

Mit liv havde på det tidspunkt budt på mindst 30 forskellige adresser i Sønderjylland, på Stevns, i København og i Vestjylland, 10 skoler og andre uddannelsessteder samt mindst 20 forskellige jobs af forskellig varighed; Opvasker på det hedengangne Hotel Klitten, menig i Forsvarets Auditørkorps i Nyboder, postbud på Nørrebro, rengøring klokken 03.00 om natten på Østerbro samt et år på Lohses Forlag i det indre København med meget mere. Det var derfor med blandede følelser, at jeg tog toget til Skjern midt i 1992. Ville jeg blive færdig med min fjerde uddannelse? Og ville jeg blive boende i Vestjylland?

VENDEPUNKTET

Svaret på ovennævnte spørgsmål blev som bekendt et "JA", og jeg har tit funderet over, hvorfor? Hver gang kommer jeg frem til, at svaret må være, at jeg aldrig har haft så meget som én utålelig chef, mellemleder eller kollega. Og dét er faktisk ret heldigt, for der er jo sket en del i "min" lille del af dagbladsbranchen, siden jeg første gang sagde "Goddag" til den daværende redaktør i Skjern, Sven Hersbøll, og siden til chefredaktør Kristian Sand i Ringkøbing, for præcis 25 år siden.

Siden har jeg for eksempel haft fem chefredaktører og fem forskellige arbejdsgivere, før Dagbladet blev en del af Jysk Fynske Medier.

ALTMULIGPUNKTET

Hos Hersbøll i Skjern lærte jeg at sætte pris på de helt nære lokalhistorier, og da Sand ansatte mig, var det fordi den daværende ejer, Klaus Riskær Pedersen, oprettede en fællesredaktion til redigering af lands- og regionalhistorier i Ringkøbing.

Siden kom jeg i en længere årrække til at beskæftige mig med online-udvikling og redigering. Hvis nogen spørger mig, hvad jeg laver, plejer jeg derfor at sige, at jeg er "altmuligmand", for jeg har på et tidspunkt i min karriere beskæftiget mig med nærmest ethvert element af den journalistiske del af avisproduktion - lige fra forside- og bagsideredigering til redigering af erhverv, indland, udland og lokalstof. Og dertil kommer så tusindvis af journalistiske artikler og noter, samt lidt konkurrencer, fotografering, video og en hel masse onlineudvikling og -produktion.

I dag er mine primære opgaver at skrive lokale artikler, samt at være navne- og klummeredaktør. Jeg afløser også ugeavisredaktøren, når han er på ferie.

Efter over 20 år primært bag frontlinjen som redigerende og onlineansvarlig, er det vidunderligt at komme mere ud i den virkelighed, som Dagbladet er så stor en del af.

Det fantastiske ved at være lokaljournalist er, at jeg meget ofte møder mennesker, der brænder for det, de gør. Det smitter, og jeg håber, at det skinner igennem i de linjer, jeg skriver i Dagbladet.

DET BLØDE PUNKT

Min navnebror, strandfoged Kaj Poulsgaard, blev hele sit liv boende på min fars fødegård "Højtoft" i Vester Husby. Lige siden min barndoms sommerferier, hvor vi børn skiftevis hakkede roer og legede, at vi kunne flyve fra klittoppen, har jeg elsket Vestkysten og den rolige vestjyske livsstil.

I de sidste 25 år har jeg boet i Ringkøbing. Og det er hér mine to egne børn er vokset op, og hér, hvor jeg på 10. år bor ved havnen sammen med Brita, som jeg lokkede hertil fra Fanø, samt mine to bonuspiger, der lige nu går i 3.g på Ringkjøbing Gymnasium.

Og jeg bliver glad langt ind i hjertet, hver gang vi på Dagbladet kan skrive endnu en positiv historie om denne egn. Især de sidste fem-seks år har der været ufatteligt mange gode historier, synes jeg. Det er lige fra de små, om at der nu er en bro over Bagges Dæmning eller at Bork Vikingemarked har succes, til de større som et DM til Skjern Håndbold, at Naturkraft og Søndervig Feriepark er på vej, at Vestas har succes verden over og at Arla investerer massivt.

Som journalist har jeg altid gjort en dyd ud af at være politisk neutral i spalterne. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke har en holdning. Jeg synes for eksempel, at politikerne svigtede, da ungdomsarbejdsløsheden hærgede i 1970'erne, da centraliseringen tog overhånd, da Skat blev beskåret uintelligent, og da det blev besluttet at spare på en masse uddannelser, samt at efterlønnen i begyndelsen var et kæmpe generationstyveri.

Det er det herlige ved at havde en politisk og journalistisk interesse. Man løber aldrig tør for emner at vende, hverken på arbejdet eller i privatlivet.

Fritiden bruger jeg gerne på avislæsning og en god bog samt masser af musik. Det bliver også til tennis en gang om ugen og en løbetur langs fjorden i ny og næ. Ferierne blive helst brugt på rejser, kunst og kultur sammen med familien.

Ligesom min med-jubilar vil jeg sige: Tip mig endeligt, hvis du har en god lokalhistorie.

På jubilæumsdagen, torsdag den 10. januar, vil der være en intern reception på Dagbladets redaktion i Ringkøbing.

0/0
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Marie Bertelsen fylder 105 år i højt humør

Annonce
Ringkøbing

Unge ville ikke kendes ved larmende højttaler: Endte som hittegods

Navne

20-årig kioskejer: Jeg er stolt af mig selv

Navne For abonnenter

Orla Villekjær vil dyrke Kierkegaard endnu mere

Tophistorier

Navne

Ugens tre jubilarer hos Velux

Navne For abonnenter

Det er altså imponerende: 50 år i den hvide kittel

Navne

Ny ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Navne

Nye gourmetslagtere

Navne

Leidesdorff og Lund åbner afdeling i Skjern

Portræt For abonnenter

Efter et par måneder som sognepræst: - Det er sjovest, når der er nogle, der vil skabe kirkeliv med en

Navne For abonnenter

Kommunens ældste indbygger fylder 105 år - fest med fem generationer