Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Såning af vækster, der kræver kulde for at spire

I planteværkstedet er der gjort klar til at så stauder, der kræver en kuldeperiode for at spire. Foto: Helle Troelsen
Nu er vi snart nået hen sidst på vinteren, selvom man nemt kunne forveksle den med en forlængelse af efteråret. En rigtig kuldeperiode har vi ikke haft, men det skal ikke holde os tilbage fra at så stauder og toårige vækster, der kræver en kuldeperiode for at spire.

Flere stauder og toårige planter kræver kulde, for at frøene vækkes af deres frøhvile. De bliver kaldt kuldekimere.

Mange af vores stauder og toårige er biologisk kodet til at vokse i tempererede egne. De kræver en cyklus, som årstidernes skiften i Danmark giver dem med perioder med kulde, fugt og lys. Når det bliver vinter, går frøene i hvile, for hvis de begynder at spire for tidligt, dør de små frøplanter af kulde, hvis kulden vender tilbage. De skal først begynde at spire, når temperaturen er optimal, for at kunne vokse sig store og livskraftige. Det sker typisk omkring marts/april.

Når vi så køber staudefrø eller samler dem, når de er modne i efteråret, skal vi give dem en kuldeperiode, så de tror, at det har været vinter. Spiringen fungerer bedst med temperaturer mellem 2 og 5 grader.

En kuldeperiode behøver ikke at være kendetegnet ved kold vinter med frostvejr. Der må godt være plusgrader og med svingende temperaturer. Bliver de for høje, for eksempel tocifrede grader, har vi heldigvis et køleskab, der kan hjælpe til med at give en stabil, kølig temperatur.

Det er ikke nok at opbevare frøposerne i køleskabet hen over vinteren. Frøene kræver nemlig også fugt for at vækkes til live og skal derfor sås i et vækstmedie for at spire. Jeg bruger så- og priklejord, der er næringsfattigt og netop er tilpasset formålet.

Annonce

Begræns brugen af spagnum i haverne

Rigtig meget jord, som man køber i sække hos planteskoler og havecentre, indeholder spagnum, om det er så- og priklejord, pottemuld, plantesække eller jordforbedring. Problemet er, at spagnum indvindes fra ældgamle tørvemoser i Danmark, og man ødelægger derved de naturområder, tørvemoserne er en vigtig del af.

Det tager århundreder at genopbygge tørvemoserne igen, så man kan betragte dem som en begrænset naturressource. Tørvemoserne er allerede ved at være udtømte, så mange steder er der sat en stopper for indvindingen, da flere af dem nu er fredet. Men der indvindes dog stadig enkelte steder i Danmark. Ellers importeres spagnum fra andre lande og bearbejdes i Danmark. Vores nabolande har tilsvarende udfordringer, og særligt Tyskland og England har sat det på dagsordenen.

Når man indvinder spagnum, frigives store mængder CO2 til atmosfæren, hvilket belaster klimaet. Tørvemoser binder nemlig ret meget CO2 fra atmosfæren - og frigiver det meget langsomt. Så globalt set er der også en udfordring her.

Heldigvis forskes der i Danmark i, hvad der kan erstatte spagnum som hovedingrediens i forskellige muldtyper til haverne. Der er allerede udviklet enkelte produkter, der ikke indeholder spagnum, men er baseret på andre naturmaterialer.

I England er det nu forbudt at bruge spagnum i private haver. Så kan man håbe på, at det også snart vil gælde Danmark, så vi kan få sat skub i forskning og produktionen af andre bæredygtige materialer til gavn for naturen og klimaet.

Der er forskel på frø

Der er stor forskel på de forskellige arter og længden af kuldebehandlingen. Nogle frø behøves blot en kortere periode på for eksempel tre uger for at spire. Andre kræver flere måneder og med afvekslende temperaturer, netop som en vinterperiode i Danmark byder på.

Det kan være svært at holde styr på frøenes optimale såtidspunkt, så jeg bruger egentlig bare min sunde fornuft og efterligner naturens metode. Spirer frøene ikke dette år, så gemmer jeg potterne på en hylde i mit planteværksted ved den nordvendte side af værkstedet, og så ser jeg, om de ikke spirer næste år.

En god idé er at starte med arter, der er nogenlunde nemme at have med at gøre.

Såning af frø

Disse frø er nemme kuldekimere, og kræver kun tre-fire ugers kulde for at spire. De kan derfor sås fra start februar til start marts og spire allerede i foråret, når vejret bliver lunere.

Stjerneskærm (Astrantia major).

Violfrøstjerne (Thalictrum).

Sporebaldrian (Centranthus).

Akeleje (Aquilegia).

Valmue (Papaver).

Purpursolhat (Echinacea purpurea).

Kæmpejernurt (Verbena bonaiensis).

Indianermynte (Agastache foeniculum).

Kattehale (Lythrum salicaria).

Stormhat (Aconitum).

Mandstro (Eryngium).

Hosta.

Sådan gør jeg:

1. Jeg sår frøene i hver sin potte eller i rækker i flamengokasser. Jeg bruger så- og priklejord, som jeg blander med en fjerdedel grus, hvilket giver et godt dræn. Husk at frø skal sås i forskellig dybde. Nogle er lysspirende, og skal sås i overfladen, hvor de trykkes let, så de får god jordkontakt. Andre skal dækkes med jord, grus eller vermiculite, der er et vulkansk mineralholdigt materiale, der kan holde på fugten i jordoverfladen. Det er godt at bruge i overfladen til de lysspirende frø.

2. Jorden gøres let fugtig med en forstøver. Er den for våd, er der risiko for, at frøene rådner.

3. Husk at sætte små skilte ved, så du ved, hvad der er sået. Jeg skriver det, fordi jeg selv af og til glemmer skilte og sætter min lid til, at jeg kan kende forskel på spirerne. Det kan man ikke. Mange gange er det jo særlige farver eller sorter, der er sået. Det noterer jeg også, så de senere plantes ud de rigtige steder i havens bede.

4. Potterne placerer jeg i bedrollers af plastic, hvor jeg har boret hul i bund og i låg, så der er dræn og gennemtræk. Det beskytter potterne mod for meget væde, når det regner. Man kan også placere potterne på en bakke eller i plastickasser og stille dem under et halvtag eller i et koldt skur. Husk at dække potterne med net, så mus eller fugle ikke kratter op i jorden og spreder frøene for alle vinde.

5. Tjek potterne en gang imellem og fugt dem, hvis jorden er tørret helt ud.

6. Når foråret kommer, og det bliver lunt i vejret, spirer frøene. Man kan også fremskynde spiringen ved at tage potterne ind i varmen i huset eller i drivhuset. Når frøene spirer, skal de stå lyst, dog ikke i et sydvendt vindue, hvor solen hurtigt vil tørre potten ud. 

7. Når de små planter har fået to kimblade og et sæt blivende blade, skal de prikles ud i hver sin potte med næringsrig pottemuld. Her vokser de sig store, til de er klar til at blive plantet ud i haven.

Man kan også vælge en helt kunstig proces og stille potterne med en pose over i køleskabet i cirka tre uger. Så tages de ud og stilles lyst og lunt. Hvis frøene ikke spirer ved stuetemperatur, skal hele potten ind i køleskabet igen og tages ud efter et par uger. Så kan det være, at frøene vækkes af dvale og opdager, at det er blevet forår.

Vær dog opmærksom på, at de fleste stauder ikke blomstrer det første år, så man må væbne sig med tålmodighed. De fleste blomstrer først året efter.

De toårige vil det første år danne bladplanter for derefter i deres andet leveår at blomstre, hvorefter de for det meste dør.

Otte trends for 2020

Potteplanter vil være i centrum, når boligen indrettes.

Haven er for alle, også for dem, der bor småt. Grønne altaner og hængende haver vinder frem.

Genbrug af materialer og gør det selv-projekter sætter præg på havens stil.

Den grønne indretning af hus og have har et strejf af historie og etnicitet.

Bæredygtigt havebrug og kompostering er i høj kurs i 2020.

Havens design og elementer skal have lavt vedligehold og være langtidsholdbar.

Planter, der udfylder et dobbelt formål, foretrækkes frem for planter, der kun er til pynt.

Haven dyrkes økologisk.

Det er både sjovt og kan betale sig at så sine egne stauder. Der går mange til i store frodige staudebede som dette her. Foto: Helle Troelsen
Frøene sås i hver sin potte med så- og priklejord. Jorden skal kun lige fugtes med en vandforstøver, ellers er der risiko for, at frøene rådner. Foto: Helle Troelsen
Frø skal sås i forskellig dybde. Nogle skal dækkes af jord, grus eller vermiculite, andre er lysspirende og skal ligge ovenpå jorden, hvor de trykkes let ned, så de får jordkontakt. Lysspirende frø sår jeg i vermiculite, da det suger væde, som frigives langsomt. Så tørrer frøene ikke så let ud, når de ligger der i overfladen. Foto: Helle Troelsen
Potterne placeres i bedrollers med låg på, så de kan stå beskyttet mod for meget væde fra oven. Foto: Helle Troelsen
Jeg sår også i rækker i en flamengokasse. Denne har fået kobbertape omkring, der skulle holde snegle væk fra at kravle op i kassen og lystigt gnaske spirerne i sig. Det vil jo være ærgerligt. Foto: Helle Troelsen
Flamengokasserne, der har fået glas over som beskyttelse, samt potter i bedrollers stilles et beskyttet sted, hvor forårssolen ikke vil brænde dem for meget af. Foto: Helle Troelsen
Når spirerne har fået to kimblade, prikles de over i potter med en mere næringsrig pottemuld. Foto: Helle Troelsen
Her vokser småplanterne sig store, indtil de er klar til at blive plantet ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Et udvalg af nemme stauder at så som kuldekimere: Violfrøstjerne. Foto: Helle Troelsen
Purpursolhat. Foto: Helle Troelsen
Mandstro – denne sort er hvid og hedder ”White glitter”. Foto: Helle Troelsen
Stokrose. Foto: Helle Troelsen
Kobjælde. Denne staude skal sås allerede i forsommeren, hvor dens frø modnes. De er ikke langtidsholdbare. For at spire kræver de ligeledes en kuldeperiode. Foto: Helle Troelsen
Stjerneskærm. Foto: Helle Troelsen
Staudevalmue. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce