Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Klog af skade

I Troensehaven er der under Åben Have en ”pop-up” planteskole med salg af stauder. Her rådgiver jeg folk om at plante, om jordens betydning og at give stauderne den bedste start på livet i haven. Foto: Helle Troelsen
Normalt vil man jo helst fortælle om sine succeser, men da man også bliver klog af skade, vil jeg denne gang dele mine brølere med jer.

Når jeg i december evaluerer haveåret og bladrer mine notesbøger igennem, kan jeg ikke lade være med at tænke: ”Hold da op, en masse gode planer jeg havde, da året startede.” For notesbøgerne er fulde af huskelister, skitser og idéer til dit og dat. Og nu hvor sandheden skal frem, er det ikke alt sammen, der er gennemført eller lykkedes lige godt.

Jeg vil starte med at fortælle om fejltagelser af ældre dato, som jeg ikke tror, jeg nogensinde begår igen.

Der var dengang, hvor jeg gravede japansk pileurt op et sted fra naturen og plantede den i min gamle have. Jeg havde lige glemt at sætte mig ind i, om planten var invasiv. Det var den, så jeg måtte nedlægge bedet, kassere alle de andre planter og så græs. Så måtte plæneklipperen klare bekæmpelsen af pileurten.

Et år beskar jeg vores frugttræer om vinteren, hvilket også inkluderede fersken-, kirsebær- og blommetræer. De er alle i stenfrugtfamilien og kan ikke tåle beskæring efter løvfald. Flere af træernes sår viste sig ikke at kunne hele, de blev syge, og der opstod såkaldt ”gummiflåd”, hvor der dannede sig harpikslignende væske, der blev ved med at dryppe. Et af træerne blev så medtaget, at jeg måtte fælde det.

Jeg har også købt mig fattig på planteskoler i stauder, der ikke lige passede til de vækstbetingelser, jeg kunne tilbyde i min have. De skrumpede simpelthen ind og forsvandt.

Jeg blandede for et par år siden lægebetonia mellem nogle fine stauder, og jeg opdagede efter noget tid, at den havde invaderet det hele, kvalt nogle af de andre planter og havde sat udløbere helt ud i græsplænen. Nu kan jeg ikke slippe af med den. Den bliver ved med at komme op alle vegne i bedet.

Jeg blev engang så forelsket i humleplanten, fordi den er så fin i buketter. Så jeg tænkte, at jeg kunne plante den i køkkenhaven i et stativ og lade den fungere som sommerblomst. Men jeg kunne ikke slippe af med den. Den havde bredt sig til hækken omkring køkkenhaven - og lever der efter sigende endnu.

Engang læste jeg på nettet, at man bare skulle smide asken fra brændeovnen ud i haven, og at især hindbærplanter holder meget af aske. De nyplantede hindbærbuske skulle have det godt, så jeg dængede dem til med aske. Men koncentrationen af et eller andet blev for meget for hindbærplanterne, så de døde næsten alle sammen.

Annonce

Tips til formering af buske i december

I december, hvor planterne i haven er i hvile, kan man tage træagtige stiklinger fra buske, for eksempel syren, sommerfuglebusk, uægte jasmin og kornel. De træagtige stiklinger skal tages af nye skud dannet i år.

Stiklingerne klippes skråt. De skal være cirka 25 centimeter lange, hvor bunden af stiklingen er lige under en knopdannelse, og toppen af stiklingen er lige over en knopdannelse.

Grav en rende med en dybde på 15 centimeter og fyld sandblandet kompost deri. Stiklingerne stikkes to tredjedele ned i renden på et tidspunkt i december, hvor jorden ikke er frosset til is.

Når foråret varmer jorden op, vil stiklingerne begynde at danne rod og skyde.

Dette års fejltagelser

I år har jeg også gjort mig nye erfaringer, der har gjort mig klog af skade. Nogle af dem opstod af ren og skær uvidenhed, andre fordi jeg ikke har tænkt mig ordentlig om.

Årets store haveprojekt var at forskønne køkkenhaven og drivhuset. Idéen til dette projekt opstod, efter at jeg i januar gik total amok og købte vildt ind af forskellige frø til de skønneste sommerblomster. Drømmen om de smukkeste buketter ville ingen ende tage. Da jeg satte mig til at tegne planen over køkkenhavens bede, kunne jeg hurtigt se, at jeg kom til at mangle plads. Jeg ville ikke undvære de spiselige afgrøder, så noget skulle jeg jo finde på. Jeg søgte råd på de sociale medier om særlige sorter af grøntsager, der kunne vokse ind i himlen, så pladsen i køkkenhaven blev udnyttet optimalt.

Jeg fik en masse gode idéer, og fik ovenikøbet tilsendt forskellige slags frø af ærter, bønner, træspinat og squash, der kunne kravle højt op i stativer. Stativerne fik jeg lavet hos en smed, for de skulle jo kunne holde til noget.

Spild af plads

Så fik jeg endnu en fiks idé. Nu hvor køkkenhaven skulle forskønnes, kunne det også omfatte drivhuset, der tidligere mest har fungeret som væksthus. Jeg kunne se for mit indre blik, at man kunne sidde derinde i drivhuset og kigge ud på alle de smukke blomster. Fliserne i drivhuset blev taget op, og bedenes placering blev ændret, så der blev frigjort plads midt for dobbeltdøren til en hyggelig opholdsplads. Jeg skaffede fine gamle teglsten, der sirligt blev lagt i mønster, og der blev sat hylder op på bagvæggen til duftgeranier.

Drømmene fik ingen ende. Et stort vandbassin blev anskaffet og placeret i et bed lige uden for døren, så man skulle kunne kigge hen over vandspejlet og nyde udsigten over den blomstrende køkkenhave.

Jeg glemte bare lige at sætte mig ind i, hvor stor træspinat egentlig bliver. Den blev plantet til venstre for drivhusets dør, og den tog hele udsigten af den venstre side af køkkenhaven. Jeg kunne ikke forudsige, at artiskokkerne, der stod for enden af vandbassinet, blev over to meter høje og brede, så de skyggede for hele den midterste del af køkkenhaven. Og den delikate græskarplante ”Pink banana jumbo”, som jeg fik af naboen, plantede jeg i et stativ til højre for drivhusets dør. Den bredte sig så meget, at den fik fat i ferskentræet, der vokser i espalier, og invaderede højre side af køkkenhaven og tog hele udsynet.

En ting er, hvad man forestiller sig inde i hovedet, en anden ting er, hvordan det hele så kommer til at fungere i virkeligheden. Køkkenhaven blev da fin, og drivhuset blev forvandlet til et hyggeligt ”driverhus”.

Det var ikke kun sommerblomster, jeg fortabte mig i. Jeg drømte sidste vinter om smukke græskar til pynt til halloween, særligt de irgrønne, grå og knudrede sorter. Så jeg købte rask væk ind til 12 forskellige slags. Græskar fylder bare så meget, og jeg tænkte mig igen ikke helt om. Jeg måtte nedlægge min staudebørnehave bagerst i køkkenhaven for at gøre plads til græskarrene. Her prøver jeg ellers nye planter af, inden de kommer ud i havens bede. Der er meget langt derned med vandslangen, og græskar kræver både meget vand og gødning for at sætte frugt. De kræver også meget sol, og det er der ikke meget af dernede bag driverhuset. Resultatet blev to forkølede græskar, der havde den rigtige størrelse, ud af 12 planter!

Spild af plads, når nu jeg lider sådan af pladsmangel.

Årets store projekt har været at forskønne køkkenhaven og drivhuset. Ideen til dette projekt opstod, efter at jeg i januar gik total amok og købte vildt ind af forskellige frø til de skønneste sommerblomster. Det viste sig, at de ikke kunne være i haven, uden at jeg reducerede i grøntsagerne. Foto: Helle Troelsen

Hvad kan man så lære af det?

1. Vær opmærksom på invasive arter, der hurtigt kan tage styringen i haven - om det er natur- eller kulturplanter.

2. Sæt dig ind i, hvilke planter du har med at gøre, og plant kun det, der passer til vækstbetingelserne i din have.

3. Tro ikke på alle de gode råd, som man kan læse om på nettet. Undersøg tingene en ekstra gang, inden man kaster sig ud i for eksempel gødningens og beskæringens kunst.

4. Vær realistisk med ambitionerne og slå ikke større brød op, end man kan bage.

Kast dig endelig ud i det, forsøg dig frem og gør dine egne erfaringer. For slukkes havedrømmene, begås den største fejltagelse.

Med disse råd ønsker jeg jer en rigtig glædelig jul.

Beskæring af stenfrugt om vinteren kan give sygdommen ”gummiflåd”, der har svært ved at hele. Det kan genkendes på, at det ligner harpiks, men dufter ikke ligesådan. Foto: Helle Troelsen
Inden man køber sig fattig i planter til haven, så er det en god idé at sætte sig ind i planternes vækstbetingelser og kun købe det, der vil trives i ens egen have. Foto: Helle Troelsen
Jeg blev engang så forelsket i humleplanten, fordi den er så fin i buketter. Foto: Helle Troelsen
Så plantede jeg den i et stativ i køkkenhaven og troede jeg kunne slippe af med den, når sommeren var ovre. Det kunne jeg ikke. Foto: Helle Troelsen
Jeg fik skabt mere plads til blomster i køkkenhaven ved at så flere grøntsager, der kunne vokse i højden. Jeg fik lavet robuste stativer hos en smed. Foto: Helle Troelsen
Drivhuset skulle også være fint, så det fik ny belægning og siddeplads, så man kunne sidde derinde og kigge hen over vandbassinet og ud på den fine køkkenhave. Foto: Helle Troelsen
Det var svært at have et fuldt udsyn til køkkenhaven. Foto: Helle Troelsen
Jeg glemte lige, hvor stor træspinat egentlig bliver. Jeg kunne heller ikke forudsige, at artiskokkerne blev over to meter høje og brede. Foto: Helle Troelsen
Jeg købte frø til 12 forskellige græskar. De fyldte 2 bede bagerst i køkkenhaven. Resultatet var nedslående. Det blev til 2 fuldendte græskar. Foto: Helle Troelsen
Her ses de to eneste græskar. Foto: Helle Troelsen
Det ene græskar brugte hønen Mumle som drikkekar. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce