Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Juleroser og påskeklokker - årets første prangende blomsterpragt

Helleborus niger er den almindelige hvide julerose, der blomstrer fra omkring juletid til slutningen af marts. Her er den plantet i en krukke sammen med juletazetter og hyacinter. Foto: Helle Troelsen
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er betaget af Helleborus, der er det latinske navn for juleroser og påskeklokker. Måske skyldes det, at de blomstrer, når længslen efter foråret er særlig stort.

Juleroser, der er de tidligst blomstrende, stråler med deres hvide smukke blomster allerede ved juletid. Det er nok derfra, at navnet juleroser stammer.

Min betagelse af Helleborus kan også begrundes i, at de hver og én er enestående, for de har en tilbøjelighed til at formere sig på kryds og tværs, så der til stadighed opstår nye smukke sorter.

Juleroser og påskeklokker bliver ofte forvekslet med hinanden, og hvad er egentlig forskellen? bliver jeg ofte spurgt.

Julerosen har mange navne og bliver blandt andet også kaldt for stinkende nyserod og påskeklokke. Det er lidt af en jungle at finde rundt i alle de forskellige arter.

Jeg gør et forsøg og prøver at opdele dem i nogle hovedgrupper.

Annonce

Sådan lykkes du med Helleborus i buketter

Det kan være svært at plukke Helleborus ind i stuen til fine buketter. De har svært ved at trække vand i en vase og kommer hurtigt til at hænge.Sådan gør duFyld en vase med vand og tag den med ud i haven, når du skal plukke blomsterne.

Rids blomsterstænglen med en nål, lige efter den er plukket, og sæt den straks i vand.

Lad buketten stå køligt det første døgns tid, inden den kommer ind i den varme stue. Så holder buketten sig frisk i cirka fem dage.

Helleborus-arter

Botanisk tilhører slægten Helleborus ”Ranunkelfamilien”, uden de dog er ranunkler. De fleste arter vokser naturligt i Sydøsteuropa, flest på Balkan og få omkring Middelhavet, og er såkaldte vildarter. Når man dyrker på dem i gartnerier, krydses de mellem hinanden og kaldes for hybrider. Det giver en utrolig mangfoldighed af typer, former og farver.

Helleborus niger er den almindelige hvide julerose, man kan købe alle steder omkring juletid. Den blomstrer først, og kan kendes på de hvide kronblade.

For at gøre det lidt mere kompliceret findes der faktisk flere forskellige hybrider af Helleborus niger. Alle har en hvid blomst, men så adskiller de sig også fra hinanden, når det gælder størrelse og udseende. De fleste er enkeltblomstrende, men der findes hybrider med fyldte blomsterhoveder.

Når blomsterne modner og skal til at sætte frø, udvikler nogle kronblade sig til at blive lysegrønne, hvor andre bliver svagt rosa. Helleborus niger blomstrer længe alt efter, hvor streng vinteren er - fra december til slutningen af marts.

Helleborusorientalis abchasicus er en bordeaux type, som mange også kalder for julerose. Men her deles vandene, for lige så snart juleroser får en anden farve, benyttes også navnet påskeklokker. Holder man sig til det latinske navn, er dette en anden art, der også har helt anderledes stive stilke og mere spidse blade end den hvide julerose. Den blomstrer fra februar til april.

Helleborus foetidus er en grøn type, der også kaldes stinkende nyserod. Det er ikke, fordi den stinker fælt, men den har en karakteristisk skarp lugt, når man klipper blomster og blade af den. Den har fine lysegrønne små blomster med en lille bordeaux krans omkring. Modsat alle de andre typer Helleborus er denne type toårig. Den blomstrer det meste af vinteren og til langt hen på foråret. Har man den først i haven, vil den dukke op alle steder de efterfølgende år, for den selvsår sig flittigt.

Helleborus orientalis, også kaldet påskeklokker, findes i en stor variation af farver og former, fra de hvide og svagt gule, til de rosa og pink. De mørkeste er dybt bordeaux eller næsten sorte. Den mørkeste, som jeg har i haven, hedder ”Black Magic” og er den første påskeklokke, der blomstrer lige efter julerosen.

Mange påskeklokker er flerfarvede med enten striber, fregner eller kønne kanter på hvert kronblad. Nogle er enkelt-blomstrende, andre er dobbelt-blomstrende. De fineste efter min smag er dem, man kalder for præstekraver eller anemoneblomstrende Helleborus. Ud over at de findes i et væld af smukke farver, så har de en krans rundt om støvdragerne, der ligner en præstekrave, deraf navnet.

Størrelsen og formen på præstekraverne varierer i det uendelige. Åhh, hvor er de smukke.

Der findes også krydsninger

Gartnerierne er begyndt at lave krydsninger mellem julerosen (Helleborus niger) og påskeklokken (Helleborus orientalis), så der avles på den bedste holdbarhed, spændende løv, variation i blomstringstidspunkt samt smukke blomster. Krydsninger er generelt sterile, hvilket betyder, at man ikke kan frøformere på dem, for de danner ingen frø. De skal deles for at få flere planter.

Endelig findes der de oprindelige botaniske arter, der vokser vildt i naturen. Af disse arter laves der krydsninger i en uendelighed, så der frembringes nye spændende sorter, der er robuste til det danske klima.

Helleborus orientalis abchasicus er en bordeaux type, som mange også kalder for julerose. Men her deles vandene, for lige så snart ”juleroser” får en anden farve, kaldes de også for påskeklokker. Den blomstrer fra februar til april.

Hvordan får man dem til at trives i haven?

I naturen vokser Helleborus i lyse skove og langs skovbryn, hvor der er delvis skygge i løbet af dagen. De foretrækker en muldrig og kalkrig lerjord. De trives ikke ret godt i en sur eller mager og sandet jord.

De kan godt lide at vokse ved foden af buske eller træer, og jorden må ikke være for våd og heller ikke for tør. I Troensehaven sørger jeg altid for at plante dem ved siden af høje naboplanter, om det er buske, småtræer eller høje stauder. De er særligt fine i skovbedet, hvor de vokser i en dejlig, fed, muldrig jord fyldt med bladmuld.

Ellers er Helleborus nemme planter at dyrke i haven. De kan dog ikke lide at blive flyttet rundt på. Så det er en god idé at plante dem lige der, hvor man tænker, at de må pryde bedene i mange år fremover, for Helleborus kan generelt blive ret gamle. Når frosten går i bedene en sen vinterdag, lægger de sig ned og ser helt døde ud. Men det er de ikke. Når temperaturerne stiger, retter de sig op igen.

En fordel med Helleborus er også, at både snegle og rådyr afskyr dem, så man kan have dem i fred.

En trussel er dog, at de kan angribes af svampesygdomme. Svampene sidder i de overvintrende blade og stængler, der skød op sidste år. Så for at mindske smittefaren til de små nye skud skal de gamle blade klippes af planten helt nede ved jorden, inden de nye blade og blomsterstængler skyder alt for meget frem.

Man kan se svampesygdommene som misfarvninger på bladene. Nogle gange ser bladene fine nok ud, men alle gamle blade skal alligevel klippes af. Planterne ser godt nok lidt amputerede ud lige efter en beskæring, men så snart forårets sol varmer bedene op, vokser de nye blade hurtigt frem og danner de fineste grønne tuer i bedene. De blander sig så smukt med alle forårsblomstrende løgplanter og tidlige stauder. Så bruser haven af knitrende forårsfarver.

Helleborus foetidus er en grøn type, der også kaldes ”Stinkende nyserod”. Den er toårig og spreder sig villigt i hele haven. Foto: Helle Troelsen

Helleborus kan godt bo i krukker

Det er typisk om vinteren eller i det tidlige forår, at Helleborus kommer til salg i butikkerne. Så længe der ikke er frost i jorden, kan man sagtens plante både juleroser og påskeklokker ud. Er der frost i jorden, må man derimod vente og beskytte dem i et frostfrit og køligt rum.

De kan også godt vokse i en krukke og blomstre år efter år. Min erfaring er dog, at de ikke bliver så kraftige, og de får heller ikke så overdådig en blomstring. Det er jo ikke nemt at give dem de samme vækstbetingelser i en trang krukke, som hvis de voksede frit i et skovbrynslignende bed i haven. Det siger sig selv.

De pynter nemlig gevaldigt op i havens bede både om foråret med alle de fantastiske blomster og om vinteren, hvor de beholder bladene på og derved giver farve til haven. De holder sig endda smukke i flere måneder efter afblomstring, da de grønne frøstande bliver siddende og stadig ser dekorative ud.

Den mørkeste påskeklokke, som jeg har i haven, hedder ”Black magic”. Det er den første Helleborus orientalis, der springer ud. Foto: Helle Troelsen

De er nemme at formere på

Man kan godt sammenligne frøformering af Helleborus med det at trække gevinster op i en fiskedam på en markedsplads. Der er altid gevinst, men man ved ikke, hvad man får. Helleborus blander sig på kryds og tværs, og det er aldrig til at forudsige helt, hvordan deres afkom kommer til at se ud.

Hvis påskeklokken vokser i nærheden af sorter med andre farver eller former, er det sikkert at babyplanten, der så fint spirer under moderplantens beskyttende blade, får rosa fyldte blomster, hvor moderplanten har hvide enkeltblomstrende blomster. Det har jeg nemlig oplevet flere gange. Jeg har endda prøvet at plante tre babyplanter fra den samme moderplante sammen, med den forventning at de blev ens. Det blev de slet ikke.

Vil du selv prøve at så Helleborus, måske fordi du har skaffet frø andre steder fra, så skal du være opmærksom på, at de skal sås straks efter modning. Det sker, når frøkapslerne åbner sig, og man kan pille frøene ud. Afhængigt af vejret i foråret sker det typisk i juli. Det er med at væbne sig med tålmodighed, for det tager tre år fra spiring, til planterne danner blomster.

Det fascinerende ved Helleborus er, at der findes så mange forskellige slags, og de bliver bare ved med at forny sig, da de blander sig på kryds og tværs. Hver lille plante har potentiale for at blive enestående. Derfor er det en af mine absolut favoritplanter i haven.

Denne påskeklokke er en ”Præstekrave-type”. Det ses ved, at den rundt om støvdragerne har en krans, der ligner en præstekrave. Foto: Helle Troelsen
Disse påskeklokker er en krydsning mellem julerosen (Helleborus niger) og påskeklokken (Helleborus orientalis). De indgår i en serie, der kaldes Helleborus ”Ice rose”. De findes i den mørke bordeaux type, i den rosa og den hvide type. Kendetegnene for denne serie er, at de har mørke læderagtige stængler og blade. Det er en meget robust sort, der dog er steril, for den danner ingen frø. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Helleborus coraticus er en botanisk påskeklokke. Den er en tidligt blomstrende sort, og som sætter utrolig mange blomster. Foto: Helle Troelsen
Der findes et utal af forskellige sorter af påskeklokker. Når jeg på markeder eller i gartnerier ser nye varianter, så kan jeg ikke dy mig for at købe dem og plante dem ud i haven. Foto: Helle Troelsen
Påskeklokkerne pynter så fint i havens bede og skaber liv i forårshaven. Foto: Helle Troelsen
Her ses frøstanden i den midterste blomst af den fyldte Helleborus orientalis. Frøene er først modne, når frøstanden åbner sig, og de små mørke frø let falder ud. Det sker typisk i juli. Foto: Helle Troelsen
Under denne moderplante spirer babyplanterne op. Dem graver jeg op, og prikler i hver sin potte, hvor jeg lader dem vokse sig store, indtil de danner deres første knopper, og er klar til at blive plantet ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Denne hvide enkeltblomstrende- og den dobbeltblomstrende bordeauxfarvede Helleborus orientalis, er de bedste moderplanter, som jeg har i Troensehaven. De er gamle planter, og er moder til mange forskellige Helleborus med stor variation af farver og former på blomsterne. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Det er ikke altid til at forudsige, hvordan babyplanterne kommer til at se ud. Disse to er fra samme moderplante, hvor jeg plantede dem sammen i et bed. De havde hvide knopper, så jeg troede, at de var ens. Den ene er fyldt og den anden er enkeltblomstrende med fregner. Sådan kan det gå, når bierne har været vidt omkring inden bestøvningen. Foto: Helle Troelsen
Denne Helleborus orientalis abchasicus trænger til at få de gamle blade klippet af. De har mørke belægninger, der tyder på, at de er angrebet af svamp. Foto: Helle Troelsen
Påskeklokkerne ser lidt amputerede ud, efter de gamle blade er fjernet. Nu står de bare der med blomsterstilke og fine nikkende blomsterhoveder. Foto: Helle Troelsen
Helleborus kan godt vokse i potter. Men udvikler sig bedst, når de bor i bedene i en god muldrig og kalkrig jord. Foto: Helle Troelsen
Alle disse Helleborus orientalis bor i Troensehaven. Flere af dem er krydsninger mellem forskellige sorter. Den ene smukkere end den anden. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce