Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Haven gøres vinterklar

I år er det oldenår, for bøgetræer og egetræer bærer særlig meget frugt. Olden er en samlet betegnelse for egetræets og bøgetræet frugter. I gamle dage troede man, at det varslede streng vinter. Foto: Helle Troelsen
I søndags stillede vi urene tilbage til vintertid. Så mindes vi om, at der er nye gøremål, inden vinteren for alvor slår igennem. Havemøblerne stilles tilbage til vinteropbevaring, og hos mig er to do-listen til vintertidens første uger i det hele taget lang.

En gammel overtro siger, at hvis det er oldenår, bliver vinteren streng.

I år er det oldenår, for bøgetræer og egetræer bærer særlig meget frugt.

Olden er en samlet betegnelse for egetræets og bøgetræet frugter. Det er oldenår med nogle års mellemrum og typisk lige efter et år med tørke. Det passer jo med, at vi sidste år havde en lang tørkeperiode.

Så går planterne i alarmberedskab og sætter en hulens masse anlæg til frugt, nødder og bær for at sikre artens fremtid. Efter et oldenår kommer vi til at opleve en masse selvsåede træer og buske i naturen og i haverne, for musene og andre dyr har nydt godt af al den forråd og har gravet depoter ned i jorden.

Mange andre træer og buske har også sat utrolig meget frugt i år. Hasselhegnet har bugnet af nødder, tjørnehækken er endnu rød af bær, og rønnebærtræernes klaser har efter det sidste blæsevejr farvet græsplænen helt orange.

I år er der rigeligt med føde til fugle og smådyr, så de styrket kan klare sig gennem vinteren.

Selvom det måske er gammel overtro, at vinteren bliver streng, forbereder jeg mig alligevel ekstra grundigt i år på, at vinteren bliver kold. Der kunne jo være noget om snakken.

Annonce

Krukker i vinterhaven

Krukker kan let sprænge i frostvejr, hvis ikke der tages visse forholdsregler:

1 Brug frostsikre krukker af hårdtbrændt ler eller krukker af andre materialer, der kan give sig, eksempelvis kurve og trækar.

2 Stil krukkerne beskyttet under udhæng, men husk alligevel at holde planterne let fugtige.

3 Læg dræn i bunden af krukken, der samler vandet og forebygger frostskader i planterødderne.

4 Vandet skal også kunne løbe fra, så hæv krukken op fra underlaget ved at stille den på sten, krukkefødder eller andet materiale.

5 Undgå at plante overvintrende planter i vandkrukker eller i krukker med en snæver åbning foroven. Når det fryser, udvider jorden sig i krukken, og den skubbes opad. Vandkrukker vil derfor sprænge.

6 Krukker, der er blevet brugt til sommerblomster, tømmes for planter og jord og stilles på hovedet.

7 Kan du lide patinerede lerkrukker, så stil dem på jorden et fugtigt sted i haven under hækken eller buske. Så dækkes de i løbet af vinteren af mos og algevækster, der giver krukken et naturligt og rustikt look.

Krukkerne tømmes

Jeg har rigtig mange krukkeplanter stående i grupper rundtomkring på gårdspladsen og terrasser. Krukkeplanter er særlig sårbare over for længerevarende frost, for hele jordklumpen kan fryse til is, og så kan planten få frostskader.

Nogle planter, for eksempel forskellige nåletræer, kan godt tåle at stå i krukker i normale vintre, men bliver vinteren streng, skal krukkerne isoleres. Det kan man gøre ved at vikle beskyttende bobleplast omkring, der holder den værste frost ude. Bobleplast er ikke ret kønt, så udenpå vikler jeg groft hessian/jutefilt, der er lidt mere dekorativt.

Andre planter har bedst af at blive plantet ud i et bed. I denne uge har jeg tømt alle krukkerne med hortensia, småtræer, hosta, klematis, dværgsyrener, amerikansk syren og vinterhårdføre græsser. De er blevet plantet ned i køkkenhaven, hvor de vinterdækkes med visne blade og grangrene. Så kan vinteren bare komme an. Til foråret pottes de tilbage i ny jord - måske i en større potte - når køkkenhaven sås til. Så har de fået en god start på sæsonen, hvor rødderne har haft plads til at udvikle sig lidt og suget næring fra jorden.

De fineste blomsterhoveder af hortensia har jeg klippet af og lagt til tørring, så de kan bruges til at binde i kranse og dekorationer.

Krukkerne fyldes igen

Der er ikke noget så skønt som tanken om, at krukkerne får en funktion i vinterperioden og ikke bare står ubenyttet hen.

Jeg fylder de fineste af de tømte krukker med blomsterløg. Sidste år havde jeg mange krukker med små narcisser ”Minnow” og ”Thalia”, som jeg supplerede med hvide og gule hornvioler, primula og påskeklokker. Det var så smukt, så det vil jeg gentage i år. Nu står krukkerne med narcisser under udhænget på huset, så de ikke får så meget fugt, at løgene rådner.

KLIMATIP

Find plads i haven til træer og buske, der giver føde til insekterne fra det tidlige forår. Et godt tidspunkt at plante dem på er nu, hvor planterne er i hvile.

De første træer med nektarfyldte blomster om foråret er pil og hassel, der blomstrer, når de første vilde bier er på vingerne og søger føde. Pil findes i mange smukke sorter, store som små, der kan pryde ethvert bed eller plantes i hegn og skel.

Gode træsorter er desuden tjørn, kirsebærkornel, lind og alle slags frugttræer.

Gode buske er de helt traditionelle forsythia og ribes. Mange typer bærbuske, også brombær og boysenbær, der kan vokse på espalier i haven, får tidlige nektarfyldte blomster.

Vinteropbevaring af sarte krukkeplanter

Jeg har rigtig mange skærmliljer, der ikke er vinterhårdføre, så de flyttes i drivhuset. Jeg plejer at lave et selvbygget indertelt af isolerende bobleplast, så jeg kan få et frostfrit rum til opbevaring af sarte planter. Men i denne uge har jeg af ren dovenskab (eller travlhed) købt et færdiglavet indertelt, der lige akkurat kan stå i drivhusets midtergang. Det stiller jeg op, når jeg i en af de kommende uger gør drivhuset rent.

Her vil jeg opbevare skærmliljerne sammen med duftgeranier, små oliventræer, passionsblomst, chili og sarte salvieplanter, der ikke er vinterhårdføre. Jeg vil også prøve at vinteropbevare prydgræsser, der normalt ikke kan tåle vinterkulden, eksempelvis den kønne rødbladede lampepudsergræs ”Rubrum”. Måske lykkes det at holde liv i den.

Jeg har en gasvarmer med termostat, der kan holde en konstant temperatur på fem grader. Den slår jeg først til, når det bliver rigtig koldt. Har vi kolde frostnætter i de kommende uger, kan jeg nøjes med at tænde et par begravelseslys, der kan holde temperaturen over frysepunktet.

Tjørnehækken står med et rødt skær af bær. Foto: Helle Troelsen

Værkstedet fyldes også op

Uden for værkstedet står et par store krukker med engletrompeter. De er næsten umulige at flytte helt ned i drivhuset. Med en sækkevogn kan vi bugsere dem ind i værkstedet, hvor de godt nok står lidt mørkt og trangt. Jeg har klippet dem ned, så de ikke fylder så meget.

Der er gjort plads til at stable trækasser med georgineknolde under bordet. Under loftet i værkstedet hænger hæklede løgposer fyldt med hvide og røde løg, hvidløg og hasselnødder. Min svigerinde har haft travlt med at hækle dem og givet dem i gave, for hun ved, at der kan blive trangt med plads, når vi stuver planter og forråd sammen hist og her.

Under det gamle egetræ bagerst i haven ligger der et tykt lag af agern. Det nyder musene godt af, for så er der rigeligt med forråd til vinteren. I forgrunden ses til venstre Trompetkrone (Catalpa), der er et mindre træ med meget fine farver på efterårsløvet. Det lille træ i midten er koralbarkløn (Acer palmatum ”Sangokaku”), der også er et smukt, lille træ med koralfarvede grene og kviste og et fint orange efterårsløv. Foto: Helle Troelsen
Rundt omkring huset, på gårdspladsen og terrasser står der krukker med planter, der har bedst af at blive plantet ud i jorden for vinteren, så rødderne ikke får frostskader. Foto: Helle Troelsen
Hortensia, småtræer og buske fylder godt op i bedene i køkkenhaven. Når det bliver rigtig koldt, lægges der et beskyttende lag af visne blade over planterne. Foto: Helle Troelsen
De fineste blomsterhoveder af hortensia har jeg klippet af og lagt til tørring, så jeg kan bruge dem i kranse og dekorationer til jul. Foto: Helle Troelsen
Lige så snart at krukkerne er tømt for planter, fyldes de igen med muld og der lægges blomsterløg til forårets blomsterflor. Foto: Helle Troelsen
Under udhænget på stuehuset stilles krukker med blomsterløg, så de ikke får så meget fugt og rådner i løbet af vinteren. Foto: Helle Troelsen
Skærmliljer, små oliventræer og andre frostfølsomme planter flyttes i drivhuset til vinteropbevaring. Foto: Helle Troelsen
Omkring værkstedet står engletrompeterne i store krukker. De klippes ned efter den første nattefrost, og stilles ind i værkstedet, hvor der er lunt og godt gennem vinteren. Foto: Helle Troelsen
Krukker, der er blevet brugt til sommerblomster, tømmes for planter og jord, og stilles på hovedet et tørt sted, så de ikke bliver våde og frostsprængte, når kulden kommer. Foto: Helle Troelsen
Vil man have patinerede lerkrukker, så stil dem på jorden et fugtigt, men beskyttet sted i haven under hækken eller buske. Så dækkes de i løbet af vinteren af mos og algevækster, der giver krukken et naturligt og rustikt look. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce