Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: De grønne trends for 2020

Vækster fra skoven, her mos og bregner, placeres i glaskubler, der giver association til det kølige, afdæmpede og rolige. Foto: Helle Troelsen
De seneste år er havearbejdet blevet mere og mere populært. Før blev det betragtet som en interesse, der mest tilhørte den ældre generation. Nu er dét at dyrke en have, eller blot at kunne indrette sig med grønne planter omkring sig - i potter og kummer ude og inde - blevet et stort hit blandt den yngre generation.

Det bunder i noget andet og dybere end interessen for planter.

Mange af os drømmer om en radikal ændring af tilværelsen i fremtiden. Det gælder ikke kun for klimaet på vores klode, men også for den måde, vi som mennesker indretter os på - i hverdagslivet, i vores forbrugsmønstre og i vores sundhed og velvære.

Mange af disse værdier knytter sig til at tilbringe mere tid i naturen og i haven, hvilket smitter af på den måde, vi indretter vores hjem og omgivelser, og hvordan vi i det hele taget vælger at leve vores liv.

Annonce

Otte trends for 2020

Potteplanter vil være i centrum, når boligen indrettes.

Haven er for alle, også for dem, der bor småt. Grønne altaner og hængende haver vinder frem.

Genbrug af materialer og gør det selv-projekter sætter præg på havens stil.

Den grønne indretning af hus og have har et strejf af historie og etnicitet.

Bæredygtigt havebrug og kompostering er i høj kurs i 2020.

Havens design og elementer skal have lavt vedligehold og være langtidsholdbar.

Planter, der udfylder et dobbelt formål, foretrækkes frem for planter, der kun er til pynt.

Haven dyrkes økologisk.

Overordnede tendenser

Jeg har været på udkig i ind- og udland efter de nyeste grønne trends. Det er ikke sådan, at trends skifter radikalt fra år til år, har jeg noteret mig. Nogle trends fases mere og mere ud, og andre vinder mere og mere indpas. Haven som et fristed og et sted, hvor man kan stresse af, er fortsat en af de mest markante trends i 2020.

Det er velkendt, at en higen efter naturen og haven er en reaktion på manges efterhånden stressende hverdage, hvor vi med overdreven informationsstimuli og overforbrug længes efter et meget simplere liv. De grønne trends for 2020 er derfor fokuseret på at finde fred og ro, at få mest muligt ud af det, man har, og at gøre op med ”brug og smid væk”-kulturen.

Nu skal grønne områder indrettes, så de gavner alle, ikke kun en selv og sin familie, men også fugle- og dyrelivet samt jorden som helhed. Den vilde natur og de dybe mørke skove er forbilledet for indretningen af de grønne rum - ude som inde, store som små.

Vi vil også gerne trække på den historiske kulturarv på tværs af kulturer, etnicitet og tidsperioder for at finde inspiration. Selv 80’ernes og 90’ernes stil vinder indpas.

Hvem blandt den lidt modne generation kan ikke huske de hængende stueplanter i ampler fra listeloftet eller kæmpestore fingerfilodendron i hjørnet af pejsestuen? Og hvad med den koboltblå periode, der i de kommende år igen vinder indpas og vil afspejle sig i udvalget af vaser og ting og sager, herunder den fremtrædende farve på blomstervalget i havens bede.

Gisp, siger jeg bare, som har været der engang.

Men efter at jeg har besøgt forskellige designudstillinger og grønne fagmesser, så er tendensen i ny forklædning og med et forfriskende pift trods alt ret indbydende og inspirerende. Jeg har valgt at kaste mig hovedkulds ud i det i 2020.

Men jeg starter i det små. Her er de konkrete tendenser, der hitter lige nu.

Potteplanter vil være i centrum

Med inspiration fra de dybe mørke skove vil boligens rum blive fyldt op i flere niveauer. På gulvet og på piedestaler arrangeres potter med store bladplanter og stueplanter med flerfarvede bladformer og forskellige teksturer. Fra ampler hængt op i loftet vokser hængende vækster ned som lianer i en regnskov.

Er man til den mere minimalistiske og enkle stil, puttes planterne i forskellige beholdere af glas. Det må gerne være vækster fundet i skoven, såsom mosser og bregner, der giver en association til det kølige, afdæmpede og rolige.

Begræns flisearealet omkring huset til det absolut nødvendige

Mange husejere vælger at anlægge store arealer omkring huset med fliser. Både som belægning i indkørslen og adgangsvej til huset og som store terrasser på flere sider af huset.

Der er en udbredt forestilling om, at haven bliver lettere at holde, hvis man fylder op med fliser i stedet for for eksempel bede.

Ulempen er, at mange flisebelægninger forhindrer regnvandet i at trænge ned i jorden. Med det våde efterår, vi har haft, og som vi sikkert vil have flere af i fremtiden, vil der opstå problemer med oversvømmelse i haverne og i kældre. I stedet for at regnvandet søger dybt ned i jorden til grundvandet, skyller regnen ud over de få flader, der er. Det ender ofte som overfladevand, der enten løber ud i haverne eller ned i kloaker, der overbelastes af vandmængden.

Det kan du gøre for at minimere oversvømmelse

Begræns arealet med belægning på grunden.

Anlæg i stedet bede med tæt beplantet bunddække eller dekorative stauder, buske og træer.

Er du meget plaget af højtstående vand efter regn, så anlæg et eller flere regnvandsbede omkring huset.

Alternativt vælg en belægning, som regnvand kan sive igennem.

Søg råd og vejledning hos en havearkitekt eller anlægsgartner.

Også dem, der bor småt

Uanset hvor småt man bor, om det er i en lejlighed med eller uden altan, så findes der kreative måder at integrere det grønne i omgivelserne på. Grønne vægge hitter fortsat og er en populær løsning til altanerne i byernes etagebyggerier.

Her kan man dyrke både krydderurter, blomster og spændende bladplanter.

Gartnerierne udvikler i stor stil nye arter af mini-frugttræer og bærbuske til krukker og beholdere på altanerne eller tagterrassen. Alle kan være med, uanset hvor og hvor småt man bor.

En trend er, at boligen fyldes op med grønne planter på gulve, piedestaler og i ampler hængende ned fra loftet. Krukker og andet interiør har et strejf af etnicitet med materialer af messing, bambus og flet. Foto: Helle Troelsen

Gør det selv og genanvendelse

De materialer, der vælges, om det er potter, møbler, containere eller belægning i haven, skal være bæredygtige, langtidsholdbare og genanvendelige. Havemøblerne må gerne være lavet af genbrugstræ, eller være gamle udtjente havemøbler, der shines op med en ny omgang maling.

Potter og plantecontainere behøver ikke at matche i stil, materialer eller farve. Bare de tydeligt afspejler et bevidst valg, for eksempel at det er hentet hos genbrug.

En gammel håndskåret træskål bruges her som beholder til en potteplante. Det henfører os til en anden tid og sted. Foto: Helle Troelsen

Et strejf af historie og etnicitet

Gamle patinerede krukker, kar og beholdere af messing fra Østen samt flettede kurve giver et strejf af etnicitet på tværs af kulturer og tidsaldre. Vævede tæpper med frynser og møbler af bambus og gammelt træ signalerer det multikulturelle. Det henfører os til en anden tid eller et andet sted og sender signaler om, at vi er sammenbundet på tværs af kulturer og tid.

I denne stil hyldes traditionen, folkloren og den bevaringsværdige arv fra fortiden med gamle gedigne håndværkstraditioner.

Af grønne vækster hitter bonsaitræer, gamle skæve træer i havens bede og solsikker i køkkenhaven.

Bregner er igen et hit. Her bruges flettede kurve som ophæng. Foto: Helle Troelsen

Kompostering til en mere bæredygtig have

Bæredygtigt havearbejde ikke er en nyhed men en bevægelse, der fortsætter med fornyet styrke. I stigende omfang ses både professionelle gartnere og havefolk skifte kemiske sprøjtemidler og kunstgødning ud med naturlige produkter.

En anden måde at være bæredygtig på er gennem kompostering. Alt grønt, der bliver tilovers fra madlavningen eller fra havearbejdet komposteres - intet køres væk på genbrugsstationen. Det ligger i tidsånden, at alt skal kunne genanvendes på stedet.

Bor man i lejlighed, er der udviklet en særlig slags kompostspand, hvori man kan fermentere organisk materiale, der hurtigt og lugtfrit kan omdanne det til en næringsrig jordforbedring til brug i sine potteplanter. Det kaldes for bokashi.

En trend er også at dyrke vækster i glasbeholdere. Frodigheden dyrkes under mange former, også ved at stiklingeformere småplanter under glas. Foto: Helle Troelsen

Lavt vedligehold og langtidsholdbarhed

En af de nyeste havetrends er et skift i, hvordan vi planlægger havens design. Hvor haver tidligere var mere drevet af haveejerens smag, er det nu mere normen, at man bruger naturen som læremester der, hvor man bor. Man gør en mere bevidst indsats for at vælge planter, der trives lige netop der, hvor man bor. Vi vælger stauder, vi ved kommer år efter år, og som derfor er langtidsholdbare. Vi vælger mere og mere planter, der ikke skal have særbehandling eller nødvendigvis skal flyttes til beskyttet opbevaring på plantehotel.

Vi vil også i højere grad vælge havemøbler af god kvalitet, som måske koster mere på pengepungen. Men i det lange løb vil det betale sig og give os en god følelse af ikke at forbruge og smide væk unødigt med stor belastning for klimaet.

Et lille væksthus er både til pynt og nytte, når der dyrkes under glas i lille målestok.

Planter, der udfylder et dobbelt formål

I samme bæredygtige ånd er det blevet mere almindeligt at tilføje planter, der har mere at tilbyde end bare at være kønne at kigge på. De skal have et dobbelt formål.

Det kan være planter, der både er kønne og samtidig holder skadedyr borte. Det kan også være spiselige planter, der både er smukke og gøder jorden. Eller slyngplanter, der skal skabe skygge til et varmt og solbeskinnet hjørne af terrassen.

Allerbedst vil det være, hvis planten giver føde til insekter og fugle i haven og samtidig både dufter og er smukke at se på.

I mit drivhus er en væg fyldt med smukke duftgeranier. Nogle af dem skræmmer myg væk, så vi kan sidde dernede i fred på en lun sommeraften.

I udendørskrukker plantes gråløvede planter sammen til en rolig og afdæmpet dekoration i den mere minimalistiske trend. Foto: Helle Troelsen

Dyrk dine egne grøntsager økologisk

Økologisk dyrkning er blevet både en trend og en bevægelse, da vi bliver mere og mere bliver bevidste om fordelene ved at genanvende kompost og benytte naturlige bekæmpelsesmetoder mod sygdomme og skadedyr.

Økologisk dyrkede haver opfattes i større omfang som gavnlige for alle aspekter af livet, fra jordens beskaffenhed og ormenes og mikroorganismernes trivsel, til planternes sundhed, der smitter af på os mennesker og i sidste ende kloden som helhed.

Haven betragtes i 2020 ikke længere som et sted at finde ro og fred, men et sted med et længererækkende formål.

Mange af de opremsede tendenser for det kommende haveår er præget af en ny generation af unge haveejere, der vil bringe haven ind i en moderne kontekst med øget bevidsthed om klima og bæredygtig livsførelse. Tænk, hvis dette kunne blive en af det kommende årtis megatrends! Man bliver helt glad ved tanken, ikke?

Her lukkes naturen ind i haven ved hjælp af planter, der lige så godt kan vokse i skovene. Her ses bregner og efeu, som vokser op ad træstammer og kævler, der både er til pynt og nytte for biodiversiteten i haven.
Urter og små træer er plantet i gamle og uens krukker. Stolen bagved er lavet af gamle brugte vintønder. Kævlerne bagved er brugt som rumopdeling og fungerer samtidig som insekthotel og bolig for havens fugle. Foto: Helle Troelsen
Solsikken er en gammel traditionsrig plante, der efter en lang pause er ved vinde indpas i haverne igen. Foto: Helle Troelsen
I den bæredygtige ånd skal planter have mere at tilbyde end blot at være kønne at kigge på. De skal have et dobbelt formål. Her er en purpur solhat, der både er smuk, give føde og levested for insekter. Foto: Helle Troelsen
Økologisk dyrkning er en trend, og kompostering af grønt køkken- og haveaffald gør haven mere bæredygtig ved, at det komposterede plantemateriale genanvendes i haven som gødning og jordforbedring. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce