Annonce
Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Efter 10 måneders renovering er kontorfællesskabet Borgen Ringkøbing klar til at tage imod lejere. Helle Krogh Pedersen glæder sig til, at der kommer liv i de hyggelige lokaler over biografen. Her fællesrummet. Foto: Kaj Poulsgaard
Ringkøbings nyeste kontorfællesskab hedder Borgen og ligger oven over biografen. Det mindste rum kan lejes for 1000 kroner om måneden alt inklusive. - Det skal være nemt at gå i gang som selvstændig, siger Helle Krogh Pedersen.

Ringkøbing: - Det går jo fantastisk med biografen, der virkelig har været med til at skabe liv i bygningen, så nu synes vi, at det var på tide, at der også blev skabt lidt liv i de flotte lokaler over biografen, siger Helle Krogh Pedesen, der ejer biografbygningen sammen med sin mand Martin Krogh Pedersen.

Renoveringen gik i gang i november sidste år, og der er ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det er tydeligt at se.

Facebook beskrives Borgen Ringkøbing, da også som "et total nymoderniseret kontorfællesskab, der indeholder en stribe velfungerende og smagfulde kontorer med en perfekt kombination af moderne komfort og hyggelig stemning i hjertet af Ringkøbing".

I alt er der ni lokaler på de 400 kvadratmeter, og det mindste lokale kan lejes til 1000 kroner plus moms om måneden alt inklusive og med adgang til køkkenfaciliter, fællesrum, mødelokale, internet og parkering lige udenfor.

Annonce
Kontorfællesskabet Borgen Ringkøbing har fået sit navn, fordi bygningen godt kan minde om en lille borg. Foto: Kaj Poulsgaard

Billigt, nemt og centralt

- Vi synes, at det skal være billigt og nemt at gå i gang som iværksætter eller at flytte sammen med andre og få del i det netværk, det giver. Vi håber, at både iværksættere, mindre virksomheder, foreninger, behandlere og mange andre vil kigge forbi og se, hvad Borgen Ringkøbing kan tilbyde centralt i Ringkøbing, siger Helle Krogh Pedersen.

Før der blev biograf i bygningen, var det Børnenes Hus, der lå på adressen. Det navn kunne ikke rigtig bruges til et kontorfællesskab. Derfor blev navnet Borgen.

- Borgen er det navn, bygningen har haft i folkemunde, fordi det lidt ligner en borg, siger Helle Krogh.

Hun har fået lidt råd af indretningsarkitekt Tina Switzer til valg af farver og tapeter. Sammen med alle de finurlige detaljer, der er på det gamle loft, skaber det en god stemning i de lokaler, der tidligere har summet af barnestemmer.

- Vores børn har gået i huset, da det var børnehus. Det er et hus med liv og sjæl. Derfor har vi naturligvis bevaret så mange detaljer som muligt, siger Helle Krogh Pedersen.

Ikke to ens rum

Da Dagbladet var forbi Borgen, manglede der stadig nogle små detaljer i et par af de mange rum og lidt lys over det mørke køkkenbord. Men det er småting, der snart er på plads, og Helle Krogh Pedersen har allerede fået flere henvendelser om rundvisning i kontorhuset.

- Der er ikke to rum, der er ens, så det er nødvendigt med en rundvisning, før man lejer et lokale, siger hun med et smil.

Helle Krogh Pedersen er i øvrigt også engageret i arbejdet med projekt Børnenes By, der går fra Alkjærskolen til området ved Ringkøbing Svømmehal.

- Man skal turde tro på, at noget kan lade sig gøre, så vokser tingene ofte langt mere end man havde en idé om. Det er biografen et eksempel på. Det samme er Spillestedet Generator og Naturkraft. Jeg håber, at det samme vil ske med Børnenes By, siger hun.

Et af de større lokaler i Borgen Ringkøbing. Foto: Kaj Poulsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce