Annonce
Indland

Helle Hedemand: Et andet menneskes afføring reddede mit liv

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Transplantation med donorafføring reddede Helle Hedemand, da livsfarlig diarré truede hendes på livet.

44-årige Helle Hedemand fra Odense er en af de danskere, der har fået en fæcestransplantation, da en langvarig og livstruende dræberdiarré forinden var ved at slå benene væk under hende.

- Min mave fungerede slet ikke mere. Jeg tabte mig fra 72 kilo til 52 kilo på kort tid. Jeg var helt afmagret og lignede noget, der var løgn. Jeg havde slet ingen energi, siger hun.

- Jeg fik for meget antibiotika i forbindelse med nogle behandlinger. Det smadrede min tarm totalt. Så jeg håber virkelig, at den her behandling bliver mere udbredt.

Hun mener, at behandlingen har reddet hendes liv.

- Jeg er dybt taknemmelig for, at nogle gider bøvle med at aflevere deres afføring for at redde mig. Jeg fik det i en sonde gennem næsen og ned i maven.

- Men jeg havde drukket det, hvis jeg skulle - bare for at blive rask. Jeg synes slet ikke, det var ulækkert, siger hun.

- Jeg græd af lykke, da behandlingen lykkedes til sidst, og i dag kan jeg arbejde igen.

Ny dansk undersøgelse viser, at både udgifter og indlæggelsestiden for alvorligt syge tarmpatienter næsten kan halveres, hvis de får en rask persons afføring i maven i stedet for at blive fyldt med antibiotika.

Ved at følge 50 patienter har forskere på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet som de første i verden fastslået, at fæcesbehandlingen af patienter med den såkaldte dræberdiarré Clostridium difficile har sparet samfundet for otte-ni millioner kroner.

- Patienterne gik fra at være indlagt 37 døgn til 20 døgn i året efter fæcestransplantation. Det opsigtsvækkende er også, at behandlingen oftest virker efter få timer, siger Christian Lodberg Hvas.

Han er overlæge ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Udgifterne per patient faldt i gennemsnit fra 420.000 til 243.000 kroner om året.

De sparede omkostninger omfatter ikke tabt arbejdsfortjeneste. Halvdelen af patienterne er under 60 år og dermed fortsat som Hellemand på arbejdsmarkedet. Den reelle besparelse kan dermed være langt større.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce