Annonce
Indland

Helle Hedemand: Et andet menneskes afføring reddede mit liv

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Transplantation med donorafføring reddede Helle Hedemand, da livsfarlig diarré truede hendes på livet.

44-årige Helle Hedemand fra Odense er en af de danskere, der har fået en fæcestransplantation, da en langvarig og livstruende dræberdiarré forinden var ved at slå benene væk under hende.

- Min mave fungerede slet ikke mere. Jeg tabte mig fra 72 kilo til 52 kilo på kort tid. Jeg var helt afmagret og lignede noget, der var løgn. Jeg havde slet ingen energi, siger hun.

- Jeg fik for meget antibiotika i forbindelse med nogle behandlinger. Det smadrede min tarm totalt. Så jeg håber virkelig, at den her behandling bliver mere udbredt.

Hun mener, at behandlingen har reddet hendes liv.

- Jeg er dybt taknemmelig for, at nogle gider bøvle med at aflevere deres afføring for at redde mig. Jeg fik det i en sonde gennem næsen og ned i maven.

- Men jeg havde drukket det, hvis jeg skulle - bare for at blive rask. Jeg synes slet ikke, det var ulækkert, siger hun.

- Jeg græd af lykke, da behandlingen lykkedes til sidst, og i dag kan jeg arbejde igen.

Ny dansk undersøgelse viser, at både udgifter og indlæggelsestiden for alvorligt syge tarmpatienter næsten kan halveres, hvis de får en rask persons afføring i maven i stedet for at blive fyldt med antibiotika.

Ved at følge 50 patienter har forskere på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet som de første i verden fastslået, at fæcesbehandlingen af patienter med den såkaldte dræberdiarré Clostridium difficile har sparet samfundet for otte-ni millioner kroner.

- Patienterne gik fra at være indlagt 37 døgn til 20 døgn i året efter fæcestransplantation. Det opsigtsvækkende er også, at behandlingen oftest virker efter få timer, siger Christian Lodberg Hvas.

Han er overlæge ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Udgifterne per patient faldt i gennemsnit fra 420.000 til 243.000 kroner om året.

De sparede omkostninger omfatter ikke tabt arbejdsfortjeneste. Halvdelen af patienterne er under 60 år og dermed fortsat som Hellemand på arbejdsmarkedet. Den reelle besparelse kan dermed være langt større.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce