Annonce
Livsstil

Hej Google, jeg er hjemme

En skulpturel højtalervæg sammensat af Beosound Shape-enheder møder en, når man træder ind i B&Os bud på fremtidens hjem. Udover at sende lyd ud i rummet og være koblet på Google-talestyringssystem, fungerer Beosound Shape også akustikregulerende, hvilket er nødvendigt i mange nybyggede, rungende huse og lejligheder. Foto: Johan Gadegaard
Bang og Olufsen har indrettet et hjem, hvor den nyeste teknologi og B&O-produkternes overlegne lyd følger dig, hvorhen du går. Det er både praktisk og bekvemt, endda til tider overvældende smart, når pladeafspilleren fra 90’erne spiller jazz, fordi vi taler til den. Men er vi virkelig så dovne, at vi ikke gider vende pladen selv?

Welcome home. Adjusting lights and shades to your liking,” siger højttaleren på væggen.

Loftslamperne tænder, og gardiner kører langsomt op og lukker lys ind, så man rigtig kan se Beosound Shape-højttalersystemet, der skulpturelt udsmykker stuevæggen.

Okay, Google, play music”, siger Brian Bjørn Hansen, senior business manager i Bang og Olufsen, rettet mod væggen, og Google svarer lidt afslørende, at den finder hans favoritmusik, inden der kommer disko-toner ud af den kostbare, kunstneriske højttaler.

- Det er sådan, det kunne være at komme hjem. Huset er mørkt, gardinerne er trukket for, men når man åbner døren, og siger hej, bliver man taget imod med lys, der tænder, gardiner, der åbner, og måske begynder musikken at spille, hvis det er det, man vil have, der skal ske, siger Brian Bjørn Hansen.

Han har inviteret indenfor i Beohome, der er en komplet lejlighed indrettet og installeret med talestyring, skjulte sensorer og sammenkobling af musik, tv, lys, gardiner, køkkenets hvidevarer, toilettets bræt, og hvad man ellers finder på at have af teknologi. Det er Bang og Olufsens bud på fremtidens hjem eller rettere sagt nutidens, for der er intet i B&Os smarte hjem, der ikke er standardprodukter, som enhver – med pionerånden og bankbogen i orden – kunne gå ud og købe i dag.

Ved at tale ud i rummet, kan man få fjernsynet til at tænde, finde Netflix og afspille "House of Cards", mens man bliver siddende i sofaen uden at røre en fjernbetjening. Samtidig dæmpes lyset og gardinerne kører ned, så man ikke får genskin i skærmen. Foto: Johan Gadegaard

Fortiden i fremtiden

I snart 100 år har Struer-virksomheden Bang og Olufsen produceret high-end musiksystemer, højttalere og fjernsyn. Det er især den exceptionelle lyd og det klassiske design, der har gjort den vestjyske virksomhed verdensomspændende.

Undervejs har B&O sat nye designstandarder for cd-afspillere, pladespillere og ikke mindst højttalere, men de har også ofte være kritiseret for ikke at følge med trends, tiden og teknologien. En valid pointe, for når man betaler flere 10.000’er af kroner for deres produkter, bør de være langtidsholdbare. Men det viser de sig måske at være i overraskende grad.

For mens Beohome viser, at B&O har taget et langt skridt ind i fremtiden, udstiller det også, at produkter helt tilbage fra 80’erne var skruet ganske fremsynet sammen.

Okay, Google, turntable”, siger Brian Bjørn Hansen til den diskospillende maskine, inden han vender sig mod os.

- Herover har vi et ældre produkt: en Beogram 7000. Den kan virke lidt ude af kontekst i et smart hjem. For der var ikke noget, der hed talestyring i starten af 90’erne, hvor den blev produceret. Men allerede i 1982 lavede vi beolinksystemet, hvor vores produkter kunne kobles sammen. Den teknologi kan man bruge i dag, hvis man vil have gavn af de nye teknologier, selv om man har lidt ældre produkter. Det eneste, man skal bruge, er en boks, der konverterer fra det gamle beolinksystem til det nyeste, forklarer Brian Bjørn Hansen.

Jazzen fra pladeafspilleren følger os ud i køkkenet, hvor nye højttalere tager over og sørger for lyd hele vejen rundt. Med et strøg på en trådløs højttaler skifter Brian Bjørn Hansen nummer på pladen, får pickuppen til at løfte sig og køre videre til næste rille. Og sådan er der små detaljer af opsigtsvækkende bekvemmelighed hele vejen rundt i hjemmet.

Individuelle behov

Et tryk på spisebordet får fjernsynet til at dreje sig, så man kan se skærmen hen over aftensmaden, lyden flytter sig fra tv-stuen til højttalere rundt om bordet, så man får surroundsound til tv-middagen. Skjulte sensorer som den under spisebordet findes også i køkkenet, hvor man kan skrue op og ned for lyden og bestemme, om gardinerne trækker fra.

- Det er jo meget smart, hvis man står midt i at ælte en dej og ikke vil sætte fedtede aftryk på telefonen eller en knap. Man kan indstille sensorerne til hvad som helst, der kunne være ens behov, siger Brian Bjørn Hansen.

I hvert rum sørger en sensor for, at lyset tænder, når man bevæger sig ind ad døren, og på badeværelset løfter toiletlåget sig endda som velkomst. I soveværelset er lyssensorerne dog ikke praktiske, da man helst ikke vil vækkes af lys, når man drejer sig i sengen om natten.

- Men så fortæller man systemet, at man går i seng, siger Brian Bjørn Hansen og siger tydeligt ud i rummet:

”Okay, Google, I’m going to bed.”

“Sleep well. Setting night mode”, svarer Google, mens gardinerne ruller ned, lyset slukker i rummet og bliver dæmpet i resten af huset, tv’et slukker, og sensorerne registrerer stadig bevægelse, men lader være med at tænde lyset.

Og mens den høflige maskine sørger for nattetilstand i huset, kan man tænke lidt over, hvordan det vil fungere i praksis, hvis man bor en familie i et smart, talestyret hjem, hvor man har forskellige døgnrytmer, musiksmag og andre præferencer. Alt kan individualiseres og indstilles til ens behov, understreger Brian Bjørn Hansen. Men er det et behov ikke at skulle løfte toiletlåget selv? Tænde lyset? Eller slukke tv'et, når man går i seng?

Umiddelbart skulle man ikke tro, at man kan kombinere et designer-træspisebord med trådløs teknologi. Men under bordpladen er der placeret en usynlig sensor, der med et strøg og et tryk blive aktiveret, så man kan få den perfekte fjernsynsmiddag. Tv'et drejer sig mod spisebordet, og lyden flytter til sig højtalere, der skaber surroundsound rundt om Y-stolene. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce