Annonce
Biler

Heftige høje Audier byder sig til

De voldsomme Audi RS Q3 og Audi RS Q3 Sportback kan kendes på bredere skærme og har sænket undervogn. Foto: Audi
Audi lancerer sportslige RS-versioner af Q3 og Q3 Sportback med 400 hk, der kan klare helt op til 280 km/t.

Det vælter frem med specialaftapninger af de høje bilmodeller i alle afskygninger. Nu er Audi på banen med et par heftige RS-versioner af Q3 og den nye Q3 Sportback. Her er dømt sport-styling over hele linjen. Således kan kendere allerede spotte, hvad vej det går ved at betragte hjulkasserne, som er gjort 10 mm bredere, mens karosseriet med RS-sportsundervogn ligeledes er sænket med 10 mm.

Hjertet i de to modeller er den femcylindrede 2,5 TFSI-motor på 400 hk. Den leverer et moment på 480 Nm og skubber de sportslige modeller 0-100 km/t. på 4,5 sek., mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. og kan hæves til 280 km/t. Audis teknikerne har kræset om 2,5 TFSI-motoren, der er 25 kg lettere end i forgængermodellen. Her er krumtaphuset nu produceret i aluminium, hvilket alene sparer 18 kg i vægt. Der foreligger endnu ikke WLTP-tal for brændstofforbruget.

Annonce
Audi RS Q3 Sportback, som ses her, kan klare 0-100 km/t. på 4,5 sek. Foto: Audi

Mange indstillingsmuligheder

Quattro-firehjulstræk er naturligvis standard, mens det er muligt at sætte motoren op i seks indstillinger, hvor to nye individuelle RS-indstillinger er helt nye. Her kan føreren præcist definere, hvordan styretøj, motor, undervogn, S-tronic-automatgearkasse samt motorens karakteristik og lyd skal være sat op. Det er betjeninger, som kan reguleres med en ratbetjening.

Fælgene på 20 eller 21 tommer spiller sammen med et nyudviklet seksstemplet RS stålbremsesystem med indvendigt ventilerede og perforerede skiver for, mens de bagerste ikke er perforerede.

Inden døre dominerer det digitale Audi Virtuel Cockpit, hvor en gearskifteindikator viser med dioder, når føreren skal geare op, eller når omdrejningsgrænsen er nået. Specielle RS-visninger fortæller om dæktryk, drejningsmoment, ydelse, omgangstider og g-kræfter, mens der er mulighed for at måle accelerationen.

Helt naturligt er der sportskabine med performancerat, som er fladt i bunden, og sæder i sort læder/alcantara. Mens der inden- og udendørs er strøet rundt med detaljer i højglanssort.

De to modeller lander herhjemme i første kvartal af 2020, men danske priser og endeligt udstyr er ikke fastlagt.

Det digitale Audi Virtuel Cockpit kan give oplysning om omgangstider og g-kræfter, og det giver mulighed for at måle acceleration. Foto: Audi
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce