Annonce
Indland

Heavy metal-bandet Iron Maiden spiller på Copenhell 2020

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hovednavn på den københavnske metalfestival Copenhell vil levere et fantastisk sceneshow, mener arrangør.

Det verdenskendte heavy metal-band Iron Maiden bliver hovednavnet på den københavnske metalfestival Copenhell i 2020.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

- Iron Maiden er et af de mest banebrydende, stilskabende og største band inden for hård rock og metalgenren.

- Og at vi kan bringe dem til vores gæster på Refshaleøen næste sommer, det er bare så stort - vi er så stolte, siger Jeppe Nissen, der er arrangør og booker på Copenhell.

Iron Maiden blev dannet i maj 1975 af bassisten Steve Harris og guitaristen Dave Murray. Begge stiftere er stadig en del af bandet, der ellers har haft stor udskiftning.

Bandet har solgt mere end 100 millioner album og regnes som et af de største heavy metal-band i verden.

Iron Maiden har den karakteristiske maskot, Eddie, der også er kendt som "Eddie the head". Maskotten er en stor del af bandets sceneshow, men optræder også på covere til bandets plader.

Når Iron Maiden gæster Copenhell, bliver det som en del af "Legacy of the Beast Tour", hvor bandet rejser rundt i hele verden.

Sceneshowet på turnéen er ifølge Jeppe Nissen helt fantastisk, og det kommer festivalgæster på Copenhell også til at kunne opleve.

- De kommer med et af deres største sceneshow nogensinde. Iron Maiden er i sit livs form, siger han.

Koncerten med Iron Maiden kan opleves på Copenhells sidste aften, lørdag 20. juni 2020.

Copenhell 2020 finder sted fra 18. til 21. juni 2020 på Refshaleøen i København. Her kan gæsterne blandt andre opleve Judas Priest, Emperor og Mercyful Fate.

Jeppe Nissen oplyser, at mange flere bands vil blive offentliggjort i de kommende måneder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce