Annonce
Hvide Sande

Heavy metal i Helligåndskirken

Anders Birkekær og hans koncentrerede guitarister i Helligåndskirken. Foto Poul Osmundsen.

Elever fra Stadil-Vedersø Friskole indspillede komposition, der får premiere i Manøvregangen i Hvide Sande lørdag i forbindelse med Kulturby 2017-afslutning.

HVIDE SANDE: Folk, der ved et tilfælde kiggede inden for i Helligåndskirken fredag eftermiddag, har sikkert fået sig noget af en overraskelse ...

Det er ikke usædvanligt at høre orgeltoner i kirken; men heavy metal guitarer?!?

Det var ikke desto mindre, hvad man hørte - spillet af en flok elever fra Stadil-Vedersø Friskole og deres musiklærer, Anders Birkekær - der i øvrigt bor i Hvide Sande.

Igen og igen spillede Anders Birkekær og hans elever de samme enkle, iørefaldende toner, der fyldte kirken med vibrerende lyd.

Imens bevægede en høj, skægget mand sig rundt foran dem og imellem dem, og optog lyden: Komponisten og lydkunstneren Lars Greve.

Det var ham, der havde sendt Anders Birkekær og hans elever kompositionen, som de spillede. Og er man interesseret, kan man lørdag høre, hvordan den lyder - nemlig i Manøvregangen i slusen.

- Der var min mening, at jeg ville have haft guitaristerne ned i manøvregangen, og spillet kompositionen live dér; men det kunne jeg ikke få lov til, siger Lars Greve.

I stedet vil han og Anders Birkekær fra hver sin ende af Manøvregangen manipulere med den forud indspillede lyd, så den lange gang bliver "oversvømmet med lyd", som Lars Greve siger med et bredt smil.

Alt sammen som et led i Kulturby 2017-afslutningen.

- Men indspilningen er også en del af projekt Solhverv, som fotografen Fryd Frydendahl er i gang med, siger Lars Greve.

Kompositionens navn er da også Solhverv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce