Annonce
112

Havnen var spærret: Madtelt blæste omkuld i stormen

Havnefoged Niels Tarpgaard tilser det kulsejlede telt. Foto: Christian Munk
Mandag morgen kunne biler ikke passerer havnen i Ringkøbing, efter et telt blæste ud på vejen.

Ringkøbing: En god weekend i madens tegn fik en dramatisk afslutning tidligt mandag morgen. Teltet, der husede fødevarefestivalen på havnene i Ringkøbing, kunne nemlig i sidste ende ikke modstå den kraftige blæst, der susede over fjorden natten til mandag.

Vinden rev teltet op, og det tog en tur på hovedet og landede på en toiletvogn, der var sat op til fødevarefestivalen.

Derfor fik købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen en tidligere begyndelse på ugen end planlagt.

- Jeg blive ringet op ved femtiden af en bager, der ville fortælle, at teltet var blæst omkuld, fortæller han mandag morgen.

Teltet blokerede delvist for vejen på havnen, så området var afspærret af politiet.

Annonce
Teltet kunne ikke modstå den kraftige blæst mandag morgen. Foto: Christian Munk

Store kræfter på spil

Teltet var et af flere, som er opstillet på haven i øjeblikket. Men mens to andre telte står med gavlen i vindretningen, så stod det væltede telt med siden mod fjorden og blæsten.

- Det var gjort godt fast med lange pløkker. Måske er der blæst et enkelt fag op, og så har vinden kunne få fat i det. De andre telte er der ikke sket noget med - der er kun røget en lynlås i det ene, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

De lange pløkker var dog ikke nok, da vinden først havde fat, fortæller havnefoged Niels Tarpgaard, der også måtte tidligere op en planlagt:

- Det har simpelthen revet pløkkerne op af jorden og har taget brosten med. Der har virkelig været tryk på, siger han.

Vinden tog det rigtige telt

Mens det selvfølgelig er ærgerligt, at teltet er ødelagt og spærrede for trafikken, så var uheldet alligevel nådigt.

- Det er sket på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen på havnen, så der er kun sket materiel skade. Teltet er kun landet på en toiletvogn og er ikke blæst over i de de nærliggende bygninger, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

Desuden "hjalp" vinden faktisk med oprydningen.

- Teltet skulle alligevel have været pillet ned i dag. De to andre skal blive stående, for der skal være kunsthåndværkermesse i efterårsferien, fortæller købstadschefen.

Der har været kraft på, for teltet rev både lange pløkker og brosten med op. Foto: Christian Munk

Ryddes med håndkraft

Nikolaj Poulsen ejer Ringkøbing Teltudlejning, som har opstillet teltet. Han var med, da man ved håndkraft pillede resterne ned mandag morgen. Teltets skelet har fået nogle alvorlige knubs, og de tykke metalstænger og halv meter lange, massive metalpløkker er bøjet som sugerør.

- Vinden har fået fat i det som en ballon. Vi har stillet telte op i 10 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men det er jo naturens kræfter, og her er overhovedet ingen læ, siger Nikolaj Poulsen.

- Heldigvis er mange af teltdugene hele og kan bruges igen.

Flere af de massive metalpløkker har fået et hård medfart. Foto: Christian Munk
Politiet har afspærret havnen, indtil teltet er fjernet. Foto: Christian Munk
På hele langsiden mod fjorden blev pløkker og brosten revet op. Foto: Christian Munk
Det var nemmere at rydde teltet af vejen med håndkraft end først at skulle tilkalde en kran. Ejer af Ringkøbing Teltudjelning Nikolaj Poulsen (tv.) håber, at kunne redde mange af teltdugene. Foto: Christian Munk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce