Hvide Sande

Havne går sammen om at bekæmpe affald fra havet

Gamle fiskenet udgør en del af det affald, som ofte bliver fisket op i havene omkring Danmark. Foto: Danmarks Fiskeriforening
Seks danske havne - blandt andre Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde - er med i nyt projekt, der skal sikre en bedre genanvendelse af affald fra havet.

Hvide Sande: Det er langt fra kun fisk, der svømmer rundt i havene omkring Danmark. Affald af forskellig art er et tiltagende problem, og det går seks havne nu sammen om at gøre noget ved.

Blandt deltagerne er havnene i Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde.

Projektet går først og fremmest ud på at øge genanvendelsen af det affald, som særligt fiskere i dag får op fra havet og typisk afleverer på havnen. Det drejer sig om mange hundrede ton affald om året, men i dag er det langt fra det hele, der kan genanvendes, og derfor ryger meget af det derfor enten til forbrænding eller i deponi, og det er det, aktørerne gerne vil minimere.

- Det er et stort projekt, vi skal løfte, for der er i dag meget affald, som ingen kan genanvende, og det er ikke godt for nogen, at det bare brændes af eller ender i deponi i jorden. Derfor er vi utroligt glade for, at projektet har både havne, fiskere og en nordjysk kommune bag sig, så vi er mange gode kræfter, der arbejder i samme retning, siger Peter Nymann, der er teknisk chef på Hanstholm Havn.

Han tilføjer, at deltagerne i projektet 'har en fælles interesse i, at vi gør området så bæredygtigt som overhovedet muligt':

- Havene er jo både en del af vores og fiskernes arbejdsplads, så derfor har vi en stor interesse i, at de også bliver så rene som muligt - og når vi finder affald, skal det genanvendes så godt som muligt, lyder det fra Peter Nymann.

Bedre genanvendelse

Danmarks Fiskeriforening er også blandt initiativtagerne, og derfra lyder det, at der naturligvis støttes op om et projekt, som skal være med til at holde havene rene og få endnu mere af det opfiskede affald genanvendt på en ordentlig måde:

- Fiskerne oplever problemet til havs hver dag, og de sætter pris på, at de kan aflevere affaldet i havnene, og at de ved, at affaldet bliver håndteret. Derfor har vi også en interesse i at samarbejde med havnene for at sikre en bedre genanvendelse af det affald, der bliver taget med i land, siger Sofie Smedegaard Mathiesen, der er biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Aktørerne bag projektet har haft nogle indledende møder, og det kommende arbejde går nu ud på at få afklaret, hvilke barrierer der hindrer bedre genanvendelse.

Ligeledes er det et mål at få involveret flere partnere, der har viden om, hvordan man i højere grad kan genanvende affaldet - og ikke mindst at få synliggjort problemet med affald i havene.

De tre øvrige havne, der er med i projektet, er Hanstholm, Hirtshals og Skagen.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Hvide Sande For abonnenter

Se billederne fra indvielsen af Danmarks største vindmøllepark

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce