Annonce
Hvide Sande

Havne går sammen om at bekæmpe affald fra havet

Gamle fiskenet udgør en del af det affald, som ofte bliver fisket op i havene omkring Danmark. Foto: Danmarks Fiskeriforening
Seks danske havne - blandt andre Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde - er med i nyt projekt, der skal sikre en bedre genanvendelse af affald fra havet.

Hvide Sande: Det er langt fra kun fisk, der svømmer rundt i havene omkring Danmark. Affald af forskellig art er et tiltagende problem, og det går seks havne nu sammen om at gøre noget ved.

Blandt deltagerne er havnene i Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde.

Projektet går først og fremmest ud på at øge genanvendelsen af det affald, som særligt fiskere i dag får op fra havet og typisk afleverer på havnen. Det drejer sig om mange hundrede ton affald om året, men i dag er det langt fra det hele, der kan genanvendes, og derfor ryger meget af det derfor enten til forbrænding eller i deponi, og det er det, aktørerne gerne vil minimere.

- Det er et stort projekt, vi skal løfte, for der er i dag meget affald, som ingen kan genanvende, og det er ikke godt for nogen, at det bare brændes af eller ender i deponi i jorden. Derfor er vi utroligt glade for, at projektet har både havne, fiskere og en nordjysk kommune bag sig, så vi er mange gode kræfter, der arbejder i samme retning, siger Peter Nymann, der er teknisk chef på Hanstholm Havn.

Han tilføjer, at deltagerne i projektet 'har en fælles interesse i, at vi gør området så bæredygtigt som overhovedet muligt':

- Havene er jo både en del af vores og fiskernes arbejdsplads, så derfor har vi en stor interesse i, at de også bliver så rene som muligt - og når vi finder affald, skal det genanvendes så godt som muligt, lyder det fra Peter Nymann.

Annonce

Bedre genanvendelse

Danmarks Fiskeriforening er også blandt initiativtagerne, og derfra lyder det, at der naturligvis støttes op om et projekt, som skal være med til at holde havene rene og få endnu mere af det opfiskede affald genanvendt på en ordentlig måde:

- Fiskerne oplever problemet til havs hver dag, og de sætter pris på, at de kan aflevere affaldet i havnene, og at de ved, at affaldet bliver håndteret. Derfor har vi også en interesse i at samarbejde med havnene for at sikre en bedre genanvendelse af det affald, der bliver taget med i land, siger Sofie Smedegaard Mathiesen, der er biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Aktørerne bag projektet har haft nogle indledende møder, og det kommende arbejde går nu ud på at få afklaret, hvilke barrierer der hindrer bedre genanvendelse.

Ligeledes er det et mål at få involveret flere partnere, der har viden om, hvordan man i højere grad kan genanvende affaldet - og ikke mindst at få synliggjort problemet med affald i havene.

De tre øvrige havne, der er med i projektet, er Hanstholm, Hirtshals og Skagen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce