Annonce
Livsstil

Haven: Gør din have meget større

Det kræver gode handsker, når man skal have fat i de sunde havtorn. Foto: Grøn Kommunikation
Du behøver ikke at have alt i din have, det handler blot om at gøre naturen til en del af den. Her findes nødder og bær, der fylder for meget i haven, men som er fyldt med bomber af C-vitamin.

Solbær, stikkelsbær, hyld og mange andre bær er blandt de lækkerier i haven, jeg holder aller mest af. I løbet af sommeren har de suget godt med C-vitamin til sig, som skal drikkes og spises i takt med, at solen står mindre og mindre på himlen.

Nogle af de sundeste bær og frugter står dog uden for haven, heriblandt havtorn og hyben. De burde være et must i haven, og jeg har da også uden det store held forsøgt mig med havtorn.

De laver rodskud og kommer hurtigt til at være en plage, så de røg ud igen.

Heldigvis har jeg i stedet tilladt mig at betragte naturen, ikke mindst omkring mit sommerhus ved Skagen, som en del af min have, og her er rigeligt med både hyben og havtorn.

Du behøver dog ikke at tage langt mod nord for at finde herlighederne. Havtorn og ikke mindst hyben findes i rigelige mængder langs de fleste af vore kyster.

Jeg er vokset op med hyben på godt og ondt. Det onde bestod i, at vi i skolegården sneg os ind på en klassekammerat bagfra med en håndfuld kløpulver for derefter at løfte op i kraven på skjorten og lade pulveret dale ned over ryggen på den sagesløse, man nu ville lave sjov med.

Det var bare ikke så sjovt for den, det gik ud over. Hybenfrø kradser, som en brandmand brænder. Det var i virkeligheden en ret ond handling, og det gik altid ud over de stakler, man ikke fik tæsk af bagefter.

Annonce

Find dem her

Har du ikke havtorn i haven, skal du i fælleshaven og oftest lede på de næringsfattige jorde eller i skovbryn, hvor der er fri adgang til solen. Havtorn lever dog i stort set al slags jord. Hvis du selv dyrker dem, må jorden altså godt være rig på muld, men i naturen findes de oftest i en sandjord, hvor der også er adgang til kalk i form af strandskaller. Du kan også Google sætningen ”lokalliste for havtorn” og vil så lande på en side under www.fugleognatur.dk. Her ligger en detaljeret liste over lokaliteter, hvor havtorn findes.

Industrielt er der allerede gang i havtornesaft, -syltetøj og -olier både fra danske producenter og fra udlandet, så har du ikke lyst til at få torne i fingrene, er der heldigvis andre muligheder for at få adgang til de sunde bær.Frys kløpulveretDen nemmeste måde at fjerne frøene fra hyben er at skære dem halvt over og putte dem et døgn i fryseren. Herefter tager du gummihandsker på og bruger en lille ske, eller endnu bedre spidsen af en urtekniv, så triller frøene ud. Du kan også ryste dem ud ved at læge to dørslag over hinanden og så ryste til. Frysemetoden er især velegnet, når hyben er blevet lidt for modne.HundesuppeHunderoser finder vi i krat i den vilde natur. De får som regel lov til at blive, hvor de er, for få kender at bruge dem. Når frosten kommer, bliver de mere bløde, og så nipper fuglene af dem. De er meget nemme at gøre rene, og så kan de bruges til alt det, den store rynkede roses frugter også kan bruges til. Den smager anderledes end de store hyben, men bestemt ikke ringere.

Hunderoser er gennem flere hundrede år brugt til en sund, varm og næringsrig suppe, og det skulle du prøve. Under krigen samlede spejdere over hele landet 90 ton hyben, som blev brugt som C-vitamintilskud til befolkningen. Efter krigen gik de små hyben langsomt i glemmebogen.

Hunde og rynker

De vilde roser har både røde og sorte bær, nogle er aflange andre næsten kuglerunde.

De mest spændende lige nu er hyben fra rynket rose. Det er dem, Naturstyrelsen gerne vil have udryddet, fordi de spreder sig som bare pokker. De breder sig så meget, at de kvæler alt andet plantevækst og ødelægger det for mange af de insekter, der lever af de planter, de rynkede roser kvæler. Derfor har de, efter styrelsens opfattelse, ikke en berettiget plads i naturen.

Klitrosen, der kan minde om den rynkede rose, kendes på dens sorte hyben og er mere velkommen. Den regnes for mere dansk.

Hunderosen er en fætter, der breder sig mindre, og den får derfor fred. Den har fået sit navn, fordi de aflange hyben i det gamle Grækenland blev brugt mod hundegalskab. Hunderosen kaldes i den røde udgave også for røde grise, fordi de minder lidt om den danske gris eller måske mere den danske marcipangris.

Rynket rose stammer oprindeligt fra det nordøstlige Asien og blev herfra, i 1800-tallet, indført til Danmark som prydplante. Den er første gang observeret forvildet i den danske natur i 1875.

I Danmark er rynket rose meget almindelig og kendes i alle landets egne, hvor den kan dække store arealer. I de seneste årtier har planten invaderet mange strande og store kystområder, hvor den er vidt udbredt. Rynket rose kan kendes ved rynkede blade, når de er små og senere rynkede roser.

Vitaminbomber

Heldigvis kan der siges mange positive ting om roser og hyben.

Hybenroser slår for eksempel citrus med fem længder, når det handler om indholdet af C-vitamin. Som marmelade og syltede i halve stykker uden frø er det noget af den mest lækre spise, man kan tænke sig, men de smager også himmelsk i en smoothie.

Forleden plukkede jeg nogle kilo. Jeg kunne blive ved, men tanken om, at de skal gøres rene for frø, fik mig heldigvis til at begrænse min iver.

Det kan du gøre i haven lige nu

Salat og grøntgødning: Så vintersalater og tidlige sorter af spinat. Det gør det muligt at høste grønt, indtil frosten for alvor sætter ind. Det er også en god idé at så grøntgødning på bar køkkenhavejord frem til midten af måneden.Mumier og sprækker: Hold godt øje med æbletræerne. Understøt dem, så grene med megen frugt ikke får dem til at knække og give sår og revner i barken. Fjern frugtmumier efter høst, så svampen ikke får lov til at sidde som smittekilde til næste år.Grønt i vinter: September er sidste udkald for plantning af stedsegrønne planter. De skal lige nå at etablere sig, inden frosten kommer. Får du plantet for sent, så følg op med vanding af jorden.

Havtorn på strand og i haven

Havtorn står som beskrevet i din og min fælleshave. Havtorn skal have meget sol og gerne en kalkrig jord. De gror oftest ved kysterne, fordi der her er kalkskaller i sandet.

De behøver ikke gødning, de gøder sig selv. På deres rødder sidder små knolde, der samler kvælstof. Lad dem gøre arbejdet, for gøder du, går dens egen produktion i stå.

Der er folk, der har den forkerte antagelse, at når man tager grene i naturen, skader man planterne. Det er forkert. Bruger man en beskærersaks, så gavner beskæringen rent faktisk.

Den store kunst består i at få bærrene af grenene. Især de helt modne bær kan være vanskelige at få af. De sidder godt fast og bliver let mast i stykker, når man plukker dem.

Har du plads i din fryser, kan du putte dem ned med grene og bær og tage dem op igen efter et døgn eller to. Det får dem lidt lettere til at slippe deres tag. Det er måske værd at vide, at ved tidlig høst, lige før de modner totalt, er indholdet af C-vitamin højest. Her slår det både citrus og hyben med 15 procent højere C-vitaminindhold. Sidder de længere, reduceres C-vitaminindholdet, men til gengæld øges indholdet af sukkerstoffer, olie og A-vitamin. Sidder de alt for længe, kan de blive harske.

Hos os bruger vi både bær og blade. Bærrene tager vi fra hunbusken, mens bladene er fra hanbusken. Hanbuskens blade har flere smagsstoffer og mere olie i sig. Bærrene kan bruges til utallige formål fra saft, drinks, marmelade og i diverse desserter. Her er bogen “Havtorn Nordens citron” en bog, jeg bruger meget.

Du ødelægger ikke noget i naturen ved at klippe et par havtornegrene af. Tværtimod har planten godt af en beskæring. Foto: Grøn Kommunikation
Det er små C- vitaminbomber, der også smager godt i en blanding med hybenmarmelade. Foto: Grøn Kommunikation
Havtorn slipper lettere sit tag, hvis du lægger dem i en pose og kommer dem i fryseren et døgns tid. Foto: Grøn Kommunikation
De røde grise, som nogle hyben kaldes, smager rigtig godt i en hybensuppe. Foto: Grøn Kommunikation
Den er forhadt, men det er den rynkede rose, der giver de største hyben. Foto: Grøn Kommunikation
Lækre rengjorte hyben, der sagtens kan spises rå, men de skal nu bruges som marmelade. Foto: Grøn Kommunikation
Hyben i glas. Halve hyben er gode som tilbehør til stort set alle retter. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce