Livsstil

Haven: Feriehaven hjemme og ude

Stokrosen fra den hjemlige have gror fint i sommerhuset og spiller fint op til gederamsene. Foto: Grøn Kommunikation
Nabohjælp i dobbelt betydning.

Det er selvfølgelig et luksusproblem med to haver, den hjemlige og sommerhushaven, at man nu ikke kan være begge steder, fordi man er i sommerhus eller på en længere ferie. De mange planter i haven og i drivhuset udgør sammen med et hav af krukker og græsplæne en stor udfordring, og jo mere man samler sammen, jo større er den. Jeg trækker i den grad på flere af mine søde naboer, og skønt det er et job, vi bytter os til, er jeg overbevist om, at netop i vores have er der mest, der skal passes.

I nogle år, hvor vi er væk i længere tid, laver jeg systemer med siveslanger og sprinklere, der med et ur tænder og slukker tidligt morgen og sent aften og gør det med diverse udregnede intervaller.

Det betyder også, at planter, der skal have vand, måske også får det, når de rent faktisk ikke har brug for det. Som hovedregel er det dog et system, der fungerer ganske godt. Især siveslanger i drivhusets faste bede er funktionelt.

Græsplænen får ikke en dråbe. Sidste års tørke bekræfter teorien om, at selv om græsset bliver totalt afsvedet, kommer det hurtigt igen. Roserne overraskede. Normalt siger vi, at de skal have meget vand også i juli, men alle roser overlevede uden vand i mere end en måned. Nu er min jord også lermuld, der som bekendt holder ret godt på vandet.

Tips

Fem stauder, der tåler tørke og passer godt i naturen omkring sommerhaven:

Glat merian ‘Herrenhausen’ bliver 40 cm høj og er i blomst fra juli til september. Blomsterne er stærkt rosa, og både bier og sommerfugle elsker den. Planten selvsår sig uden problem.

Kongelys ‘Helen Johanson’ bliver 90 cm høj. Blomstrer fra juli til august. Blomsterne har en smuk røde farve, der godt kan minde om valmuer.

Makedonsk blåhat, Knautia macedonica, har ikke blå blomster, men vinrøde blomster, der blomstrer fra maj til oktober. En staude, der passer godt ind i den vilde fauna.

Småblomstret salvie ‘Caradonna’. Bliver 50 cm høj og har blåviolette læbeblomster fra juni til september. Kræver dog afskæring for at blomstre i lang tid.

Alpeenghavre er en meget dekorativ græs, der vokser i tuer. Stammer fra steppeområderne i Sydeuropa. Sidst i juni har den grågule aks på 120 cm.

Udfordringer med sandbund

I sommerhuset, har jeg et par bede med kartofler og kål. Her afgør skæbnen helt og holdent udbyttet. Jeg føler med landmændene, når de taler om vejret. Kartoflerne klarer sig rimeligt, fordi jeg dyrker de tidlige sorter. Der kommer som regel vand fra oven, mens knoldene dannes, og det er det vigtigste. Kålene derimod er ikke værd at omtale, men alligevel.

De er, når jeg kommer til vores sommerhus, næsten ikke vokset, siden de blev plantet ud, men mens vi er her, bliver de vandet, og så sker der pludselig noget. Herudover har jeg ribs, stikkelsbær og solbær samt lidt forskellige krydderurter. Grundvandet står ret højt, så frugtbuskene klarer sig godt, fordi de stikker snablen lige ned i grundvandet. Endelig har jeg et par æbletræer som også klarer sig glimrende. Igen antager jeg, at det er fordi, de meget let finder vand.

En have i et sommerhusområde, hvor jorden langt de fleste steder næsten altid er sandet, er en udfordring. Dog ikke mere, end at det kan lade sig gøre. Det kræver blot, man selv er til stede det meste af året. Det er min nabo til vores sommerhus for eksempel, og de har om nogen vist vejen til en skøn have.

Fantastiske marehalm

Den næsten pasningsfrie sommerhusgrund er for de fleste af os idealet. Her er en blanding af vilde blomster, græsser, sommerblomster og stauder, der tåler tørke, og som spiller godt op til det vilde, det hvide sand og den blå himmel, en ren fornøjelse at se på.

Blandt en af mine mere kultiverede venner er stokroserne, der delvist gemmer sig, men også stikker frem blandt de vilde græsser og de violette gederams. Gederams kaldes også skolelærerens blomst, fordi den blomstrer i hele sommerferien.

Får man lyst til at sætte tænderne i gederams, kan man grave et par planter op og koge rødderne i fem minutter. De smager rimelig godt, så længe de er unge. Lidt i retningen af asparges. Bladene kan man tørre til te eller stuve som spinat.

Eneste minus, gederams har, er, når de sender alle deres dunede og lodne frø til vejrs. Frøene lander overalt på grunden og sætter sig fast på terrassen. Lidt som fyr, der sender skybomber af pollen ud i maj. Alt hvad der hedder terrasse er gult, og alle vinduesrammer har spor efter attentatet. Men både fyr og gederams får lov at være der.

Den blågrå marehalm går man bestemt heller aldrig fejl af. Store dele af klitterne i Danmark har hjelm, der fejlagtig kaldes marehalm, men de to planter er meget forskellige af udseende. Marehalmen er nærmest blågrøn og har brede blade og store aks. Har du ikke marehalm på din sommerhusgrund, så få fat i den. Marehalm står fantastisk godt til den mere tæmmede blå salvie og til de lyseblå, vilde dueskabioser Vil du over i noget gult, er regnfang en mulighed, mens røllike findes i et utal af farver.

Min erfaring er dog, at de farvede hurtigt forsvinder, mens de hvide og meget lidt lyserøde overlever. I det gule er også gul okseøje en vinder i kampen om pladsen. Den hvide klarer sig også fint, og det samme gør lupinerne, når bare græsset ikke får lov at tage over. Med andre ord: Sommerhusgrunde kan sagtens være fest og farver, der passer naturligt ind i omgivelserne.

Det kan du gøre i haven nu

Er din birk blevet for voldsom, er det nu, du kan beskære den. Det samme gælder ahorn, valnød og stenfrugter.

Feriegræs kan være meget højt. Klip det over to omgange, så går græsklipperen og du ikke død.

Artiskokkerne modner snart. Husk at plukke dem, inden de springer i blomst.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce