Annonce
Livsstil

Haven: Feriehaven hjemme og ude

Stokrosen fra den hjemlige have gror fint i sommerhuset og spiller fint op til gederamsene. Foto: Grøn Kommunikation
Nabohjælp i dobbelt betydning.

Det er selvfølgelig et luksusproblem med to haver, den hjemlige og sommerhushaven, at man nu ikke kan være begge steder, fordi man er i sommerhus eller på en længere ferie. De mange planter i haven og i drivhuset udgør sammen med et hav af krukker og græsplæne en stor udfordring, og jo mere man samler sammen, jo større er den. Jeg trækker i den grad på flere af mine søde naboer, og skønt det er et job, vi bytter os til, er jeg overbevist om, at netop i vores have er der mest, der skal passes.

I nogle år, hvor vi er væk i længere tid, laver jeg systemer med siveslanger og sprinklere, der med et ur tænder og slukker tidligt morgen og sent aften og gør det med diverse udregnede intervaller.

Det betyder også, at planter, der skal have vand, måske også får det, når de rent faktisk ikke har brug for det. Som hovedregel er det dog et system, der fungerer ganske godt. Især siveslanger i drivhusets faste bede er funktionelt.

Græsplænen får ikke en dråbe. Sidste års tørke bekræfter teorien om, at selv om græsset bliver totalt afsvedet, kommer det hurtigt igen. Roserne overraskede. Normalt siger vi, at de skal have meget vand også i juli, men alle roser overlevede uden vand i mere end en måned. Nu er min jord også lermuld, der som bekendt holder ret godt på vandet.

Annonce

Tips

Fem stauder, der tåler tørke og passer godt i naturen omkring sommerhaven:

Glat merian ‘Herrenhausen’ bliver 40 cm høj og er i blomst fra juli til september. Blomsterne er stærkt rosa, og både bier og sommerfugle elsker den. Planten selvsår sig uden problem.

Kongelys ‘Helen Johanson’ bliver 90 cm høj. Blomstrer fra juli til august. Blomsterne har en smuk røde farve, der godt kan minde om valmuer.

Makedonsk blåhat, Knautia macedonica, har ikke blå blomster, men vinrøde blomster, der blomstrer fra maj til oktober. En staude, der passer godt ind i den vilde fauna.

Småblomstret salvie ‘Caradonna’. Bliver 50 cm høj og har blåviolette læbeblomster fra juni til september. Kræver dog afskæring for at blomstre i lang tid.

Alpeenghavre er en meget dekorativ græs, der vokser i tuer. Stammer fra steppeområderne i Sydeuropa. Sidst i juni har den grågule aks på 120 cm.

Udfordringer med sandbund

I sommerhuset, har jeg et par bede med kartofler og kål. Her afgør skæbnen helt og holdent udbyttet. Jeg føler med landmændene, når de taler om vejret. Kartoflerne klarer sig rimeligt, fordi jeg dyrker de tidlige sorter. Der kommer som regel vand fra oven, mens knoldene dannes, og det er det vigtigste. Kålene derimod er ikke værd at omtale, men alligevel.

De er, når jeg kommer til vores sommerhus, næsten ikke vokset, siden de blev plantet ud, men mens vi er her, bliver de vandet, og så sker der pludselig noget. Herudover har jeg ribs, stikkelsbær og solbær samt lidt forskellige krydderurter. Grundvandet står ret højt, så frugtbuskene klarer sig godt, fordi de stikker snablen lige ned i grundvandet. Endelig har jeg et par æbletræer som også klarer sig glimrende. Igen antager jeg, at det er fordi, de meget let finder vand.

En have i et sommerhusområde, hvor jorden langt de fleste steder næsten altid er sandet, er en udfordring. Dog ikke mere, end at det kan lade sig gøre. Det kræver blot, man selv er til stede det meste af året. Det er min nabo til vores sommerhus for eksempel, og de har om nogen vist vejen til en skøn have.

Fantastiske marehalm

Den næsten pasningsfrie sommerhusgrund er for de fleste af os idealet. Her er en blanding af vilde blomster, græsser, sommerblomster og stauder, der tåler tørke, og som spiller godt op til det vilde, det hvide sand og den blå himmel, en ren fornøjelse at se på.

Blandt en af mine mere kultiverede venner er stokroserne, der delvist gemmer sig, men også stikker frem blandt de vilde græsser og de violette gederams. Gederams kaldes også skolelærerens blomst, fordi den blomstrer i hele sommerferien.

Får man lyst til at sætte tænderne i gederams, kan man grave et par planter op og koge rødderne i fem minutter. De smager rimelig godt, så længe de er unge. Lidt i retningen af asparges. Bladene kan man tørre til te eller stuve som spinat.

Eneste minus, gederams har, er, når de sender alle deres dunede og lodne frø til vejrs. Frøene lander overalt på grunden og sætter sig fast på terrassen. Lidt som fyr, der sender skybomber af pollen ud i maj. Alt hvad der hedder terrasse er gult, og alle vinduesrammer har spor efter attentatet. Men både fyr og gederams får lov at være der.

Den blågrå marehalm går man bestemt heller aldrig fejl af. Store dele af klitterne i Danmark har hjelm, der fejlagtig kaldes marehalm, men de to planter er meget forskellige af udseende. Marehalmen er nærmest blågrøn og har brede blade og store aks. Har du ikke marehalm på din sommerhusgrund, så få fat i den. Marehalm står fantastisk godt til den mere tæmmede blå salvie og til de lyseblå, vilde dueskabioser Vil du over i noget gult, er regnfang en mulighed, mens røllike findes i et utal af farver.

Min erfaring er dog, at de farvede hurtigt forsvinder, mens de hvide og meget lidt lyserøde overlever. I det gule er også gul okseøje en vinder i kampen om pladsen. Den hvide klarer sig også fint, og det samme gør lupinerne, når bare græsset ikke får lov at tage over. Med andre ord: Sommerhusgrunde kan sagtens være fest og farver, der passer naturligt ind i omgivelserne.

Det kan du gøre i haven nu

Er din birk blevet for voldsom, er det nu, du kan beskære den. Det samme gælder ahorn, valnød og stenfrugter.

Feriegræs kan være meget højt. Klip det over to omgange, så går græsklipperen og du ikke død.

Artiskokkerne modner snart. Husk at plukke dem, inden de springer i blomst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce