Annonce
Livsstil

Haven bestemmer aftenens menu

Anemette Olesen bruger ukrudt i sin madlavning, fordi de giver smag og næring. Hendes bog "Spis dit ukrudt" er netop udkommet i syvende oplag i en ny opsætning. Arkivfoto: Lars Rasborg
Det er 33 år siden, Anemette Olesen udgav kogebogen ”Spis dit ukrudt”. Dengang var hun grøn pioner, i dag er hun en del af en trend, hvor bæredygtig, nærende og lokal mad er i centrum. Og kogebogen om ukrudt-urterne er netop udkommet i syvende oplag.

Skvalderkål, brændenælde og mælkebøtter. Kodriver, kløver og katost. Seks ukrudtsplanter ville de fleste tænke. Men Anemette Olesen har i over 30 år brugt de danske urter, der vokser vildt i haver, skove og parker til at tilberede næringsrig og velsmagende mad.

Mangler hun persille, plukker hun i stedet skovsyre og fuglegræs. For årstiderne og hendes have bestemmer aftenens menu.

- I de 30 år, hvor jeg har dyrket have, har jeg kastet mange penge efter planter, som jeg gerne ville have. Men det er ikke altid, at de havde lyst til at vokse her. I stedet er der kommet andet til. Der er ingen snorlige gange, og de selvsåede bladnælder og andre ukrudtsplanter får lov til at brede sig. Skvalderkål og brændenælde vokser, hvor de gerne vil. Det er et stort spisekammer, og jeg ved, at der altid er noget grønt at hente derude, siger hun.

I 1986 udgav hun bogen ”Spis dit ukrudt” for første gang. Nu kommer den i syvende oplag med urter, som de fleste kender, og bliver kaldt en nyklassiker. Men den har også med tiden skrevet sig ind i en trend af bæredygtig, grøn, lokal mad.

- Der er en klar tendens til, at man tænker i lokal mad, for jo mere lokal, jo mindre spild af ressourcer. Vi frygter alle sammen klimaforandringerne, der er på vej. Men det er også mere naturligt at gå ud i haven eller skoven og plukke det mad, der vokser der, end at flyvemaskiner transporterer grøntsager verden rundt. Det er ikke for at pudse min glorie, men det gør bare, at tingene hænger bedre sammen, siger Anemette Olesen.

Den indstilling til fødevarer er noget, de unge har taget til sig.

- Det er slut med den måde, man tidligere brugte ressourcerne på. Kigger man på den unge generation, er de blevet meget bevidste om, hvordan vi andre har brugt kloden og den regning, vi har efterladt til dem. De anlægger nyttehaver, lader ukrudtet stå, og nogen dyrker endda ukrudt. Det er vigtigt at vide, hvad naturen kan tilbyde. Det giver også en respekt for den. En samhørighed. Og en forståelse af, at vi skal passe godt på den, siger hun.

Det får man, hvis man sanker, som det hedder, hvis man samler urter, frugter, nødder med mere i naturen.

- Der er en glæde ved at genkende urterne og vide, at de har en spiseværdi. Det giver en gåtur i skoven eller haven et formål. Det giver mening, når man samler grønt og bruger det i salater og supper. Man sparer også penge, for det er et gratis kosttilskud af vitaminer og mineraler, siger hun.

Selv bruger hun mest sin halvvilde have til at finde urter til aftensmaden. Men man kan også sanke og samle i byernes parker og skove. Selv ville hun holde sig fra steder med meget bilos eller landmænds sprøjtemidler.

- Bor man inde i byen, hvor der er for meget forurening, må man tage bussen ud i skoven. Men selv i København er urterne populære. Da Irma solgte buketter med skvalderkål sidste forår, blev de revet ned fra hylderne. Ofte handler det om, at nogen tager ansvar og går forrest. Og det har mange af de danske stjernekokke gjort, så folk ved efterhånden, at urterne er spiselige og smager godt, siger hun.

Selv i november er der grønne urter at finde i haven. For eksempel fuglegræs, kløver og skvalderkål, men - foreslår Anemette Olesen - gå efter de friske, spæde skud til madlavning og brug måske de gamle blade til te eller urtesalt.

Annonce

"Spis dit ukrudt"

"Spis dit ukrudt" er skrevet af Anemette Olesen.

Den udkom første gang i 1986. Den er nu på sit syvende oplag.

Anemette Olesen er tidligere køkkenleder og forfatter til flere kogebøger, samt bøger om køkkenhave, lægeurter, honning med mere. Hun har udgivet over 33 bøger.

Hun er desuden foredragsholder og holder kurser om blandt andet vild mad og kryddersnaps.

"Spis dit ukrudt - naturens spisekammer" er udkommet på Hovedland. Den er på 159 sider og handler om 31 slags ukrudt, og hvordan man bruger dem i madlavningen. Bogen koster 229,95 kroner.

Se mere på anemetteolesen.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce