Annonce
Indland

Havørne sætter ny rekord i Danmark

Torben Andersen/DOF - foto må kun bruges til denne artikel/Free

Danmarks natur har nu fostret over 1000 havørneunger på to årtier. Rekordmange unger kom på vingerne i 2019.

Havørnen har haft et gyldent år i Danmark.

I år fløj 130 unger ud fra de 80 havørnereder, hvor forældrene havde held med parringen. Det er det højeste antal flyvefærdige unger på én sæson, siden den store rovfugl genindvandrede til Danmark i 1996.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har registreret mindst 1069 udfløjne havørneunger siden da. Det oplyser Kim Skelmose, leder af DOF's Projekt Ørn.

Virkeligheden har overhalet ornitologernes drømme.

Projekt Ørn blev oprettet i 1992. Da var det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.

- 2019 blev året, da vi nåede forbi det magiske tal på 1000 indfødte havørneunger, siger Kim Skelmose.

Trods havørnens lange fravær - den danske bestand var fordrevet i 1917 - er Danmark som skabt til den imponerende rovfugl.

Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.

- Ørnene etablerer sig fortsat nye steder fra år til år. Vi tror, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier, siger Kim Skelmose.

Det spiller også positivt ind, at der er stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.

Der foregår stadig ulovlig jagt og bevidst forgiftning af ørne, men det bliver opdaget med det samme, hvis der sker noget mistænkeligt i et ørneterritorium, siger Skelmose.

Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tætbefolket land som Danmark. År for år er de blevet mere tillidsfulde og er flyttet tættere på mennesker.

- I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt med publikum helt tæt på, siger Kim Skelmose.

Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.

Artens indvandring op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft sine ynglepar.

For Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, er forklaringen på succesen simpel.

- Bestanden kom tilbage, da vi holdt med at skyde og forgifte den.

Havørnens succes er en blandt flere. Vi har også fået bestanden af eksempelvis odder og rød glente på fode igen, påpeger Carsten Rahbek.

- Men mange andre arter er forsvundet fra Danmark uden at vende tilbage, og 20 procent af de danske arter er truede, siger professoren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce