Annonce
Ringkøbing-Skjern

Fartbegrænsning ved surfspot og golfklub: Beboere er generet af støv

Hastigheden bliver begrænset til 30 kilometer i timen på grusvejen til Kloster surfspot. Arkivfoto: Leif Møller
Teknik- og miljøudvalget har besluttet at gennemføre fartbegrænsninger ved Kloster surfspot og ved Dejbjerg Golf Klub.

KLOSTER/DEJBJERG: Fremover bliver turen til Kloster Surfspot og passagen forbi Dejbjerg Golf Klub langsommere end hidtil.

Teknik- og miljøudvalget besluttede tirsdag at sætte gang i hastighedsnedsættelser på grusvejsstrækningen Baggersvej fra Søndervig Landevej til surfspottet.

I mødedagsordenen fremgår det, at beboere langs Baggersvej er generet af støvgener fra grusvejen, ligesom en borger har klaget over huller i vejen.

Ved prøvekørsler har administrationen vurderet, at der skal indføres en fartbegrænsning på 30 kilometer i timen. Den indstilling valgte et flertal på fire mod tre i teknik- og miljøudvalget at følge, fortæller udvalgsformand John G. Christensen (S), som selv stemte imod.

- Jeg synes ikke, man skal lave hastighedsbegrænsninger på en grusvej. Det er simpelthen galt. Det handler måske mere om at dæmpe noget støv og reparere nogle huller frem for at sætte hastighedsbegrænsninger, mener John G. Christensen.

Ud over John G. Christensen (S) stemte Irene Lund Pedersen (S) og løsgænger Svend Boye Thomsen imod administrationens indstilling.

Annonce

Fartsænkning ved golfklub

Der var dog flere fartbegrænsninger på teknik- og miljøudvalgets dagsorden. Dejbjerg Golf Klub havde søgt om at få en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen på Letagervej, der går lige forbi golfklubbens arealer.

Golfklubben har arealer på begge sider af Letagervej, og det betyder, at golfspillere skal passere vejen. Selvom der ikke er registreret uheld på strækningen de seneste fem år, så er der dårlige oversigtsforhold for bilister, vurderer den kommunale administration.

Det samme gør sig gældende i kurven på strækningen. Derfor havde administrationen indstillet udvalget at sige ja til en hastighedsbegrænsning på 60 kilometer i timen.

Udvalget godkendte fartbegrænsningen, der skal til endelig godkendelse hos politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce