Annonce
Debat

Har vi råd og ret til at sige nej..?

Lars Kryger

Man må erkende, at nogle mennesker tåler møller bedre end andre. Mange mener ikke, at møller skæmmer landskabet, det er velsagtens flertallet.

Vindmølle-leden breder sig blandt politikerne i Ringkøbing-Skjern, kunne Dagbladet fredag fortælle. Endda så meget, at »vindmøller hænger løsgænger Claus Meiner ud af halsen«, som han selv sagde. Og han står ikke alene. Også Kristendemokraterne har fået nok af, at hver ny møllepark, der lanceres rundt omkring i kommunen, uundgåeligt ledsages af desperate protester fra naboer. Mastodont-møller ødelægger den landlige idyl, gør naboejendommene usælgelige og påfører naboerne helbredsgener på grund af såkaldt lavfrekvent lyd og skyggekast, siger de.

Dagbladet har i flere tilfælde beskrevet problemet og lagt spalteplads til ulykkelige mennesker, hvoraf nogle har taget den dramatiske konsekvens at fraflytte deres ejendom, fordi de ikke kan holde de høje, hvide naboer ud mere. Det er ikke en fair behandling, og konsekvensen bør være, at en lovændring sikrer, at mølleopstillerne tvinges til at købe generede naboer ud, hvis der ikke er mulighed for fredelig sameksistens.

Indtil det sker, er de 29 byrådsmedlemmer sat i et svært dilemma, når de skal godkende kommende ansøgninger om mølleparker.

Man må erkende, at nogle mennesker tåler møller bedre end andre. Mange mener ikke, at møller skæmmer landskabet, det er velsagtens flertallet.

Mange naboer vil gerne tjene de penge, de kan ved at investere i de mølle-andele, de bliver tilbudt.

Og mange foreninger i de »mølleramte« lokalsamfund er glade for de penge, der kan søges som en slags kompensation.

I tilfældet de fem Vognkær-møller drejer det sig om 1,2 mio. kr., som 19 foreninger gerne vil have fingre i.

Dilemmaet er, at enkeltindivider på den ene side kommer i klemme - på den anden side er der penge i møllerne og indirekte er der arbejdpladser qua Vestas' placering her i kommunen.

Et godt eksempel er de planlagte 12 Siemens-møller i Tim. Her tilbydes borgerne at købe op til tre af parkens 12 møller, formedelst en investering på 148 millioner kroner - et beløb som fordeles ud på 45.000 andele. Heraf sættes 36.000 andele til salg for 3300 kroner stykket, så alle kan få råd, hvis de vil og tør. 148 millioner er mange penge, men er blot 20 procent ud af den samlede investering, som Tim-møllerne udgør. Vi taler altså om en investering på over en halv milliard kroner.

Hvor ofte investerer virksomheder i vores kommune den slags beløb i ny eller bestående produktion?

Det bør politikerne tage med i overvejelserne, mølle-lede eller ej. Det er derfor betænkeligt, hvis kommunen vil sætte en stopper for så store projekter, som mange investorer - store som små - gerne vil tjene penge på. Alternativt er det jo ikke ligefrem nogen gylden økonomisk fremtid, der tegner sig for nogen af os i øjeblikket.

Senest har Asger Krogsgaard fra Holmsland meldt sig med et projekt på fire møller øst for Vonåen og har på forhånd allieret sig med ti naboer, der er helt med på ideen.

Kan byrådet skyde det projekt ned på grund af mølle-lede?

Tilmed er det et initiativ taget af en lokal mand, hvilket indikerer, at afkastet bliver inden for kommunen.

Det er ingenlunde tilfældet i Tim, hvor det er tre erfarne aktører med base uden for kommunen, som står for projektet. Men derfor kan projektet og afkastet til Tim-borgerne såmænd være godt nok. Hvor meget det bliver, kan de jo spørge om på informationsmødet i Tim Hallen tirsdag aften.

Annonce
Skjern For abonnenter

Ministeren lovede ikke noget: Men viceborgmesteren hørte hende sige, det er oplagt, at Skjern Å bliver naturnationalpark

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Nu bliver Rute 15 forhåbentlig bredere

Annonce