Annonce
Livsstil

Har jeg krav på ægtefællebidrag?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann. Jeg har været gift med min mand i 45 år. Vi har dog besluttet at lade os skille. Jeg har de sidste 30 år været uden for arbejdsmarkedet, da jeg sammen med min mand besluttede, at jeg skulle gå hjemme og tage mig af børn og hus, mens han kunne arbejde. Jeg har igennem disse 30 år fået alt betalt af min mand, men har til gengæld ikke en krone opsparet til mit liv fremadrettet.

Mit spørgsmål er derfor, om jeg har krav på ægtefællebidrag, hvis vi bliver skilt, eller om dette ikke gælder, da jeg er blevet forsørget de sidste 30 år? Og i givet fald hvor meget jeg har krav på? Jeg håber du kan hjælpe. Hilsen Inge ! Kære Inge. Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende:

Når man er gift, har man pligt til at forsørge hinanden, og i visse tilfælde gælder denne forpligtelse også efter separation eller skilsmisse. At din mand har forsørget dig under jeres ægteskab, er således en forpligtelse, der følger med det at indgå ægteskab. Om du er berettiget til ægtefællebidrag efter skilsmisse, afgøres ud fra flere forskellige faktorer. Man kigger blandt andet på behovet for bidrag og evnen til at betale bidrag samt ægteskabet og forudgående samlivs varighed. Den afgørende faktor er, at der skal være en væsentlig forskel i ægtefællernes indkomst. Da du er uden arbejde og har været det i 30 år, og idet din mand fortsat er i arbejde og hele tiden har været det, samt det faktum at I har været gift i 45 år, er gode indikationer på, at du vil være berettiget til ægtefællebidrag efter jeres skilsmisse. Såfremt man er berettiget til ægtefællebidrag, skal der tages stilling til henholdsvis bidragets størrelse og bidragets længde. Er man enige herom, kan man blot indgå aftale om ægtefællebidrag. Hvis der derimod foreligger uenighed, må det afgøres af retten. I dag er det også muligt at få hjælp af Familieretshuset til at fastsætte bidraget. Hvis man på sigt ønsker at ændre bidragets størrelse, for eksempel fordi ens økonomiske forhold ændres væsentligt, kan dette ske ved aftale med bidragsyderen, og ellers kan man få rettens hjælp hertil - dette kræver dog tungtvejende grunde.

Ændring i størrelse i ægtefællebidraget kan således ske ved dom, hvilket dog forudsætter, at der er væsentligt forandrede forhold. Familieretshuset kan ikke ændre på bidraget, medmindre dette fremgår af aftalen. Bidraget beregnes ofte som 1/5 af forskellen på ægtefællernes bruttoindkomster, og en bidragsperiode overstiger sjældent 10 år. Bidraget bortfalder, hvis bidragsmodtager indgår i ægteskab med en anden, eller hvis bidragsyder afgår ved døden. Bidragspligten kan endvidere bortfalde eller blive nedsat til kr. 0, hvis bidragsmodtager flytter sammen med en anden eller har et lignende personligt og/eller økonomisk fællesskab med en anden person, som gør det urimeligt, at han eller hun fortsat modtager ægtefællebidrag. Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Det er muligt at læse flere brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen Monica Kromann Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce