Annonce
Debat

Har jeg købt en cykelhjelm? Ja. Ser jeg dum ud? Ja. Er jeg fuldstændig ligeglad? Ja...

En cykelhjelm har aldrig stået øverst på min ønskeseddel, men nu har jeg købt en, og det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

I rigtig mange år har jeg været blandt dem, der har trukket på smilebåndet og smågrinet, når et voksent menneske kom trillende på cykel, udstyret med en cykelhjelm.

Helt ærligt, så har jeg faktisk altid syntes, at det virkelig så bøvet ud, når toppen af kroppen - altså hovedet - var påført en cykelhjelm, og så var det egentlig fuldstændig ligegyldigt, om hjelmen, æggeskallen - eller hvad for et øgenavn, der ellers er opfundet til en cykelhjelm - var sort, hvid, grøn eller blå.

Men den hovski-snovski holdning til sikkerhed og sund fornuft blev der i den grad vendt op og ned på for seks uger siden - helt nøjagtig fredag den 14. august klokken 6.15. Som andre morgener, hvor vejret var skønt og sommeragtigt, sprang jeg på min - i øvrigt kun fem uger gamle - herrecykel for at nyde de 10 minutters cykeltur for at komme på arbejde.

Iført shorts, t-shirt, Birkenstock-sandaler og med computertasken over skulderen glædede jeg mig til ugens sidste arbejdsdag. Cyklen var i syvende gear, der var god fart på, og kun få hundrede meter, til jeg kunne parkere min cykel uden for Dagbladets redaktion i Ringkøbing.

Pludselig skete der det, der ellers altid kun sker for alle andre end mig. Som lyn fra en klar himmel, og himlen var faktisk helt skyfri denne fredag morgen, skred min cykel under mig. Det gik vanvittig hurtigt. I stedet for, at cyklen var den første, der efter at have passeret vejen kom op på cykelstien på den anden side, fløj jeg af cyklen.

Det første, der fløj igennem mit hoved var - og undskyld det grimme ordvalg - "pis og lort". Lettere forslået med blodet løbende ned ad venstre skinneben og en øm venstre albue og skulder var der ikke rigtig nogen vej uden om et opkald til vagtlægen. Turen på skadestuen og røntgenafdelingen på sygehuset i Herning gav sådan set bare det resultat, jeg havde forventet: 1 stk. brækket kraveben og 3 stk. brækkede ribben.

Ud over den melding fra sygehusets læge var jeg så dum at spørge en venlig sygeplejerske, om jeg ikke kunne tage på arbejde den samme dag. Og jeg nåede da også lige at spørge, om jeg ikke kunne fortsætte med søndagens hyggefodbold og onsdagens boksetræning.

Med et overbærende ansigtsudtryk sagde sygeplejersken bare: "Ved du hvad. Det skal du nok ikke lige regne med, men jeg kan i stedet give dig et godt råd: Tag og find en masse tålmodighed, for det får du brug for de næste to-tre måneder".


Nu gik jeg i gang med at finde et svar på, hvorfor jeg - der vel nærmest er at sammenligne med Guds gave til det med at cykle godt og fejlfrit - var styrtet. Det var i hvert fald ikke min egen skyld. Cyklen kunne heller ikke gøre for det. Vejret kunne der heller ikke sættes spørgsmålstegn ved.


Således opmuntret tøffede jeg ud af sygehuset udstyret med venstre arm i en slynge og satte mig på passagersædet i min søde kærestes bil. Under turen fra Herning mod Ringkøbing fortsatte jeg med at være på grænsen af latterlig. Nu gik jeg i gang med at finde et svar på, hvorfor jeg - der vel nærmest er at sammenligne med Guds gave til det med at cykle godt og fejlfrit - var styrtet.

Det var i hvert fald ikke min egen skyld. Cyklen kunne heller ikke gøre for det. Vejret kunne der heller ikke sættes spørgsmålstegn ved. Så var det, at jeg kom i tanker om, at styrtet selvfølgelig var sket, fordi et sandsynligvis top professionelt firma havde skrællet den gamle asfalt af vejen og cykelstien for at gøre plads til ny asfalt.

Det var da derfor. Det var selvfølgelig vejfolkenes og den manglende asfalts skyld.

"Helt ærligt, Mikael", lød det pludseligt inde i mit hoved. Og ja, jeg måtte indrømme, at det der med at køre efter forholdene - både på cykel og i bil - også gælder for en gråhåret mand på 50 år.

I stedet for at fise rundt og forsøge at finde den skurk, der alligevel ikke rigtig findes, sagde min kæreste helt fornuftigt til mig: "Søde Mikael. Tænk på, at du kunne have slået hovedet, og det kunne have været meget værre".

Ups. Pludselig dukkede der en form for sund fornuft tilbage i mit hoved. Ja, hvis uheldet for alvor havde været ude, kunne et ødelagt hoved have haft helt andre forfærdelige konsekvenser, hvor jeg pludselig kunne se mig selv i en kørestol eller et årelangt genoptræningsforløb.

Det var faktisk lige nøjagtig i forbindelse med den snak med min kæreste, at det gik op for mig, at det er helt vildt uansvarligt ikke at bruge cykelhjelm. I stedet for at lade tanken om de mange kommentarer fra omverdenen om en cykelhjelms indflydelse på mit udseende - og mit udseende har såmænd alligevel aldrig haft model-potentiale - gik jeg ned til den søde cykelhandler på hjørnet af St. Blichersvej i Ringkøbing.

Det blev efter kyndig vejledning til en investering på 599 kroner, og nu kan jeg kalde mig indehaver af en cykelhjelm.

Den investering er jeg faktisk blevet gladere og gladere for, selv om det krævede en hel del tilløb og overvindelse at tage den på, første gang for at bevæge mig ud i bytrafikken.

Men jeg har stillet mig selv følgende spørgsmål: Har jeg købt en cykelhjelm? Ja. Ser jeg dum ud? Ja. Er jeg fuldstændig ligeglad? Ja...

Og det mener jeg af hele mit hjerte, for uden cykelhjelm kan en uventet kontakt med en vejbane eller cykelsti altså have meget værre konsekvenser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Handelsskoleelev ramt af corona: Elever og lærere skal blive hjemme

Ringkøbing-Skjern

Minkavler føler sig hængt ud: Vi skjuler ikke vores ansatte for myndighederne

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Ringkøbing-Skjern

Den rene krig da Ringkøbing IF - formentlig - lukkede sæsonen med en fortjent sejr på 2-0 over Marienlyst

Annonce