Annonce
Læserbrev

Handelsforening: Vi ønsker at bevare Skjern midtbys unikke præg

Læserbrev: Forleden havde vi i Skjern Handelsforening arrangeret en dialogaften med butiksejerne om, hvordan vi kan trække på fælles hammel for at udvikle vores butiksliv.

Én af aftenens indlægsholdere var Per Thye Rasmussen fra Dansk Erhverv. Han kom med mange højaktuelle emner, der skal arbejdes videre med. Et af hans input var vigtigheden af, at de, der besøger byen, ikke mødes af lappeløsninger, men får oplevelsen af en by, der har sit eget unikke særpræg.

Skjern midtby har i dag sit helt eget unikke særpræg med den sammenhængende flise- og chaussestensbelægning på torve, pladser, fortove og kørebane overalt i midtbyen. Det ønsker vi selvfølgelig at bevare, så vi på denne unikke måde adskiller os fra mange andre handelsbyer.

Derfor bliver vi nervøse, når kommunen fremlægger et forslag om at lave et forsøg med brun asfalt på en 60 meter strækning af Bredgade. Årsagen til forsøget er, at kommunen ønsker at reparere flisebelægningen ud for Fakta, så den midlertidige reparation med sort asfalt forsvinder. Vi ønsker også, at den sorte asfalt forsvinder, men ønsker den erstattet, så vi kan bevare byens unikke særpræg med en kombination af flise- og chaussestensbelægning.

Vi ved, det er en løsning, som også Skjern Udviklingsforum har foreslået kommunen, og vi ved, at det er en løsning, som Skjern-Tarm Håndværker- og Industriforening bakker op om.

Kære Kommune. Vi håber derfor, at I vil ændre lappeløsningen med den brune asfalt til en kombineret flise- og chaussestensbelægning, så vi også fremover kan fastholde midtbyens unikke særpræg.

Annonce
Skjern Handelsforening er ikke tilfredse med Ringkøbing-Skjern Kommunes løsningsforslag på huller i asfalten foran Fakta i Skjern. I stedet for brun asfalt ønsker man sig fliser og chaussestensbelægning. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce