Annonce
Udland

Handelsaftale mellem EU og Vietnam river toldmure ned

Aly Song/Reuters
Trods kritik af menneskerettighederne i Vietnam godkender EU-Parlamentet frihandelsaftale.

En omfattende frihandelsaftale, der vil fjerne stort set alle toldsatser mellem Vietnam og EU i løbet af ti år, er onsdag blevet godkendt af EU-Parlamentet.

Annonce

Det sker, på trods af at flere medlemmer af parlamentet har udtrykt stor bekymring over miljø- og arbejdsforholdene i Vietnam.

Der har også været stor kritik af manglen på menneskerettigheder i landet.

Men netop de problematikker kan en handelsaftale være med til at forbedre, lyder det fra den tyske socialdemokrat Bernd Lange. Han er formand for udvalget for international handel i Europa-Parlamentet.

Han understreger samtidig, at aftalen er den "mest moderne og ambitiøse aftale, der nogensinde er indgået mellem EU og et udviklingsland".

- Historien viser, at isolation ikke skaber forandring i et land. Det er derfor, at parlamentet har stemt for denne frihandelsaftale med Vietnam.

- Med den styrker vi EU's rolle i Vietnam og regionen og sikrer, at vores stemme har større vægt end før. Det er især vigtigt på områder, hvor vi er uenige - såsom fri presse og politisk frihed, siger Bernd Lange.

Handelsaftalen kan suspenderes, hvis der sker krænkelser af menneskerettighederne.

Vietnam har allerede ratificeret seks af otte konventioner om arbejdstagerrettigheder fra Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO.

ILO-konventionerne er globale regler, som skal sikre arbejdernes grundlæggende rettigheder.

Det er vigtigt at holde Vietnam som en nær ven, hvis der skal ske forbedringer på kritikpunkterne, mener den danske parlamentariker Marianne Vind (S).

- Jeg tror bestemt ikke, det hjælper at holde Vietnam udenfor, indtil de lever op til alle de her krav. For der er rigtig mange, og det kan tage mange år.

- Det her er en mulighed for at holde dem tæt ind til os og samtidig hjælpe dem med at forbedre forholdene. Jeg tror meget mere på, at når de har en gulerod - at om ti år er alle toldsatser væk - så vil de forsøge at leve op til de her kriterier, siger hun.

Vietnam er EU's næststørste handelspartner blandt Asean-landene - sammenslutningen af lande i Sydøstasien - efter Singapore med handel med varer til en værdi af 47,6 milliarder euro om året.

EU eksporterer hovedsageligt varer såsom maskiner, transportudstyr, kemikalier og landbrugsprodukter til Vietnam.

I sommer godkendte EU-landene aftalen, og med EU-Parlamentets godkendelse, kan aftalen nu realiseres.

Det forventes, at handelsaftalen træder i kraft før sommeren 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce