Tarm

Handel gik i vasken: Hoven Plejehjem bliver alligevel ikke bosted for udviklingshæmmede

Pia og Lars Mølgaard Madsen, her fotograferet med deres to døtre, skal nu ud og kigge efter et andet sted, hvor de kan etablere et hjem for udviklingshæmmede. Arkivfoto: Martin Ravn
Havde Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod ejendommen på hånden eller ej? Det er der to udlægninger af, efter plejehjemmet er solgt til anden side.

HOVEN: Planerne om at etablere et hjem for udviklingshæmmede i det tidligere Hoven Plejehjem er gået i vasken.

For et par måneder siden offentliggjorde Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod ellers, at de ville købe det tidligere plejehjem.

Selv har de to udviklingshæmmede døtre, og sammen med andre familier ville de skabe et hjem, som ikke havde institutionspræg, men byggede på beboernes præmisser.

De fik udleveret nøglen til det tidligere plejehjem, og mens de søgte landzonetilladelse, kunne de gøre de nødvendige forberedelser. De regnede med, at landzonetilladelsen ville falde på plads 27. maj.

15. maj fandt de så ud af, at plejehjemmet er blevet solgt til anden side, og at de derfor må skrinlægge deres planer. Fredag afleverede de nøglerne.

Tilbage står et mudret billede med påstand mod påstand, misforståelser, beskyldninger om brudte løfter og meget andet.

Fakta er dog, at Pia og Lars Mølgaard Madsen aldrig underskrev en købsaftale.

- Vi troede jo, at vi havde en aftale, og vi har været i kontakt med vores advokat, men der er ikke noget at gøre. Vi skulle jo bare have haft underskrevet en betinget købsaftale, men der har vi nok været lidt for naive, konstaterer Pia Mølgaard Madsen.

Fakta er også, at parret havde en nøgle til bygningen, selvom den var til salg. Kenneth Christensen, der er medejer af I/S Udlejningsejendomme, som indtil nu har ejet Hoven Plejehjem, bekræfter, at ægteparret havde en nøgle.

- Vi vil gerne have solgt. Så kommer der andre på banen. Det går hurtigt, og i det forløb tænker vi slet ikke på den nøgle, siger Kenneth Christensen.

Fakta er også, at parret i første omgang ikke kunne rejse pengene til købet. De spurgte derfor I/S Udlejningsejendomme, om de ville lave et pantebrev.

Det ville selskabet godt, men det krævede et bedre indblik i projektet, inden der kunne sættes et konkret beløb på. Muligvis kunne der rejses penge senere, og derfor fik parret lov til at beholde nøglen.

Herfra begynder de forskellige opfattelser af, om Pia og Lars Mølgaard Madsen havde ejendommen på hånden.

Selv har parret opfattelsen af, at de havde ejendommen på hånden.

Kenneth Christensen mener, at det var synligt for enhver, at bygningen var til salg, og han siger, at han ikke havde kort nok på hånden til at kunne bede ejendomsmægleren om at tage ejendommen af.

Ingen af parterne har i det forløb underrettet hinanden om projektets økonomiske status.

Ejendomsmægler Knud N. Kristensen, Real Erhverv Vejle, fortæller, at der er indgået en aftale med en anden køber, og at handlen falder endelig på plads 28. maj. Hvem køberne er, kan han ikke oplyse endnu.

Pia og Lars Mølgaard Madsen leder nu efter et andet sted, hvor de kan etablere et bosted for udviklingshæmmede.

- Vi er enige om, at det skal blive til noget, og nu skal vi så se, hvilke andre muligheder der er. Det bliver et sted mellem Brande og Ringkøbing-Skjern, vi går efter i stedet for, forklarer Pia Madsen.

0/0
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg