Tarm

Handel gik i vasken: Hoven Plejehjem bliver alligevel ikke bosted for udviklingshæmmede

Pia og Lars Mølgaard Madsen, her fotograferet med deres to døtre, skal nu ud og kigge efter et andet sted, hvor de kan etablere et hjem for udviklingshæmmede. Arkivfoto: Martin Ravn
Havde Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod ejendommen på hånden eller ej? Det er der to udlægninger af, efter plejehjemmet er solgt til anden side.

HOVEN: Planerne om at etablere et hjem for udviklingshæmmede i det tidligere Hoven Plejehjem er gået i vasken.

For et par måneder siden offentliggjorde Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod ellers, at de ville købe det tidligere plejehjem.

Selv har de to udviklingshæmmede døtre, og sammen med andre familier ville de skabe et hjem, som ikke havde institutionspræg, men byggede på beboernes præmisser.

De fik udleveret nøglen til det tidligere plejehjem, og mens de søgte landzonetilladelse, kunne de gøre de nødvendige forberedelser. De regnede med, at landzonetilladelsen ville falde på plads 27. maj.

15. maj fandt de så ud af, at plejehjemmet er blevet solgt til anden side, og at de derfor må skrinlægge deres planer. Fredag afleverede de nøglerne.

Tilbage står et mudret billede med påstand mod påstand, misforståelser, beskyldninger om brudte løfter og meget andet.

Fakta er dog, at Pia og Lars Mølgaard Madsen aldrig underskrev en købsaftale.

- Vi troede jo, at vi havde en aftale, og vi har været i kontakt med vores advokat, men der er ikke noget at gøre. Vi skulle jo bare have haft underskrevet en betinget købsaftale, men der har vi nok været lidt for naive, konstaterer Pia Mølgaard Madsen.

Fakta er også, at parret havde en nøgle til bygningen, selvom den var til salg. Kenneth Christensen, der er medejer af I/S Udlejningsejendomme, som indtil nu har ejet Hoven Plejehjem, bekræfter, at ægteparret havde en nøgle.

- Vi vil gerne have solgt. Så kommer der andre på banen. Det går hurtigt, og i det forløb tænker vi slet ikke på den nøgle, siger Kenneth Christensen.

Fakta er også, at parret i første omgang ikke kunne rejse pengene til købet. De spurgte derfor I/S Udlejningsejendomme, om de ville lave et pantebrev.

Det ville selskabet godt, men det krævede et bedre indblik i projektet, inden der kunne sættes et konkret beløb på. Muligvis kunne der rejses penge senere, og derfor fik parret lov til at beholde nøglen.

Herfra begynder de forskellige opfattelser af, om Pia og Lars Mølgaard Madsen havde ejendommen på hånden.

Selv har parret opfattelsen af, at de havde ejendommen på hånden.

Kenneth Christensen mener, at det var synligt for enhver, at bygningen var til salg, og han siger, at han ikke havde kort nok på hånden til at kunne bede ejendomsmægleren om at tage ejendommen af.

Ingen af parterne har i det forløb underrettet hinanden om projektets økonomiske status.

Ejendomsmægler Knud N. Kristensen, Real Erhverv Vejle, fortæller, at der er indgået en aftale med en anden køber, og at handlen falder endelig på plads 28. maj. Hvem køberne er, kan han ikke oplyse endnu.

Pia og Lars Mølgaard Madsen leder nu efter et andet sted, hvor de kan etablere et bosted for udviklingshæmmede.

- Vi er enige om, at det skal blive til noget, og nu skal vi så se, hvilke andre muligheder der er. Det bliver et sted mellem Brande og Ringkøbing-Skjern, vi går efter i stedet for, forklarer Pia Madsen.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce