Mindeord

Han var en af Stadils sidste særlinge…

Dødsfald: Jette Solvig Brødbæk, Stadilvej 12, Alrum, 6980 Tim, skriver følgende mindeord om sin nabo Henning Dalsgaard, der døde i sit hjem på Stadilvej i fredags:

Han var en af Stadils sidste særlinge…

I fredags fik vi besked om, at vores nabo Henning Dalsgaard var død i sit barndomshjem.

Vi lærte først Henning at kende flere år efter, at vi var flyttet til Alrum.

Han passede sig selv og deltog sjældent i nabokomsammen, så for os var han "ham, der boede i det forfaldne hus" - og ja, en lidt sær snegl, som vi sagde goddag til, når vi gik forbi og han var udenfor.

Vi hørte fra de andre naboer, at sådan havde det ikke altid været. I hans forældres tid var ejendommen velholdt og veldrevet - og da Henning med årene overtog gården efter dem, blev den drevet videre på samme vis.

Hvad der så er sket, ved jeg ikke, men i hvert fald lod Henning på et tidspunkt stå til og isolerede sig. Måske er det hele vokset ham over hovedet?

Rotter, æg og persille

Vi traf ham til en fest i forsamlingshuset og vi oplevede, at han var både sjov og velorienteret, så vi havde en virkelig festlig aften.

Vores søn fik lov at gå på jagt på hans jorder og jeg var af og til forbi med nogle nylagte æg. Henning kvitterede med at forære mig bundter af mørkegrøn, saftig persille, som han dyrkede på den gamle møddingsplads - og samtidig drøftede vi, hvilken rottefælde der var den bedste. Henning døjede nemlig med rotter i udhuset- og jeg havde af og til rotter i hønsegården - Henning var helt klart den bedste af os to til at fange rotter og han førte nøje regnskab.

Røg i køkkenet

Henning havde elektricitet, men ingen centralvarme for systemet var frostsprængt, så han fyrede i mange år i en kamin, der stod i et rum ved hans køkken som eneste varmekilde.

Det var en blanding af korn, reklamer og træ, der gav ham varmen - og en kraftig røgsøjle op af skorstenen. Engang dannede reklamerne for meget røggas, som eksploderede, så Henning var helt sodet til. Men han slap med skrækken.

Flere naboer hjalp med at levere brænde til kaminen, da Henning ikke selv kunne save det længere - de senere år fik han en olieradiator, for det blev for besværligt for ham at hente brænde i laden og bære det ind.

Hver vinter tænkte vi på, om Henning mon klarede den i sit uopvarmede, uisolerede hus - men det gjorde han.

Rindende vand hentede han i det gamle malkemaskinerum, når der da ikke var frost. Var der det, smeltede han sne eller gik til fjorden efter vand.

I mange år døjede han med dårligt blodomløb i benene og på et tidspunkt havde han et sår på det ene skinneben, der ikke ville læges. Når han skulle til lægen for at få set på det, så vaskede han sig og klædte om, men han vaskede kun det ben, der skulle undersøges, fortalte han med et skævt smil.

Tilfreds og taknemmelig

Selv om Henning levede under det, de fleste ville kalde kummerlige forhold, opfattede han det ikke selv sådan.

Han var meget bevidst om, at andre levede på en anden måde - og at hans "pæne tøj" måske lugtede af gammelt skab, når han var i byen.

Men han er et af de mest tilfredse og taknemmelige mennesker, jeg har mødt.

Altid talte han om, hvor glad han var for at han kunne klare sig selv - og at han selv kunne køre bil. Det værste, han kunne forestille sig var, hvis han skulle bo i en lejlighed i byen.

Friheden var det vigtigste

Han købte selv ind og lavede den mad, han kunne lide. Han havde sin frihed. Han kunne sove længe, når det var for koldt til at stå op om vinteren - og han passede ind til for få år siden stadig selv sine marker, men så blev bentøjet for ringe og han forpagtede jorden ud til en nabo.

En anden nabo sørgede i sommerhalvåret for at slå græsset rundt om Hennings ejendom med sin havetraktor - og de nærmeste naboer, Benny og Ragnhild, hjalp ham meget.

For nogle år siden leverede Henning stof til en artikel i "Jul i Stadil-Vedersø", hvor han fortalte om Alrum Skole, hvor han selv har gået. Han var utrolig vidende og kunne fortælle længe om gamle dage. Fotos til artiklen leverede han også - og han var altid sjov og interessant at tale med.

Henning var født i januar 1940, så han var lige gammel med dronningen. Det seneste år blev bentøjet ringere og han kunne kun gå de få skridt fra huset og ud til bilen. Ved et lægebesøg fik han at vide, at han midlertidigt ikke måtte køre bil - og han kom også på aflastning på plejehjem.

Det var ikke noget for ham, at andre bestemte spisetiderne og dagens gang, så han forlangte at komme hjem til sig selv.

Henning fik lov at dø i sit hjem, som han gerne ville.

Æret være Hennings minde.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce