Annonce
Biler

Halvelektriske Renault-modeller

Den nye Renault Captur E-Tech plug-in hybrid kan klare op til 50 km på ren strøm. Foto: Renault
Renault løfter sløret for detaljer om Clio hybrid og Captur plug-in-hybrid, der kommer inden sommer og følges af Megane plug-in-hybrid og Twingo som elbil.

Efter nogen tids tilløb er Renault nu klar til at søsætte en stribe nye hel- eller halvelektriske modeller, der følger i hjulsporet på elbilen Zoe.

De første, som vi får at se herhjemme, er en hybridvariant af den nye Clio, som lige er lanceret, og en plug-in-version af Captur, som søsættes i disse dage.

De to modeller, som kommer inden sommerferien, har modelbetegnelsen E-Tech.

Hjertet er en 1,6-liters benzinmotor, der spiller sammen med batteri og elmotorer. Mest interessant er den nye Captur plug-in-hybrid, der er udstyret med et batteri på 9,8 kW og leverer en samlet system-ydelse på 160 hk. Den kan klare 50 kilometer på ren strøm efter WLTP-skalaen, mens topfarten på ren el er 135 kilometer i timen.

Modellen bliver den hidtil første og eneste plug-in-hybrid i miniklassen, og den får med sit joystickagtige gearskifte og digitale instrumentering, som er standard, en mere hightech-agtig attitude end de andre Captur-modeller.

Annonce

Renault E-Tech-modellerne

Clio E-Tech:

Motor: 1,6-liters benzinmotor med et batteri på 1,2 kWh.

Ydelse: 140 hk.

Brændstoføkonomi: Ikke opgivet.

Captur E-Tech plug-in:

Motor: 1,6-liters benzinmotor og et batteri på 9,8 kWh.

Systemydelse: 160 hk.

Rækkevidden på ren el: 50 kilometer.

Brændstoføkonomi: Ikke opgivet.

Flere positive takter

Rent praktisk klares opladningen med et stik, der sidder i højre bagskærm, modsat benzinstudsen i den venstre. Batteri og motor tager ifølge Renault ikke plads fra bagagerummet, mens bagsædet kan forskydes i længderetningen som i den almindelige Captur.

Clio er en mere klassisk hybrid. Den har samme motor, som her yder 140 hk, mens batteriet er på 1,2 kW. Det er i sving 80 procent af tiden - godt hjulpet af en kraftig starter/generator-enhed. Vi kender dog endnu ikke de endelige brændstoftal.

Den danske importør kan endnu ikke sige noget om danske priser eller udstyr. Men forventningerne til salget er store, lyder det fra Søren Ignaz, der er pressechef hos Renault.

Han tror, at fradraget på 40.000 kroner for plug-in-biler til brug for firmabilister, der snart træder i kraft, vil sætte yderligere gang i udviklingen, ligesom den nye grønne plan for Danmark, som en kommission arbejder med i øjeblikket, og som offentliggøres senere i år.

I forvejen er plug-in-hybriderne begunstiget af lav afgift.

Flere modeller på vej

Den danske importør forventer da også at sælge 4000 hybrid-, plug-in-hybrid- og elbiler i år. Godt hjulpet af flere nyheder.

Således barsler mærket med en plug-inversion af mellemklasse-modellen Megane efter sommerferien, ligesom der kommer en rent elektrisk version af mikrobilen Twingo.

Her er dog endnu ikke sat dato på. Det er en bil, som er søstermodel til den elektriske Smart, som har en rækkevidde i omegnen af beskedne 100 kilometer. Internationale medier spekulerer dog i, om der er en opgradering af batteriet på vej.

I alle tilfælde skal modellen være væsentligt billigere end Smart Fortwo EQ, der herhjemme koster 178.000 kroner. Til sammenligning koster en Seat Mii Electric med en rækkevidde på 260 kilometer fra 150.000 kroner.

Plug-in modellen har en ydelse på 160 hk og har en topfart, der hedder 130 km på strøm. Foto: Renault
Opladningen klares med et stik i højre side af bagskærmen. Foto: Renault
Foto: Renault
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce