Annonce
Indland

Halvdelen af Danmarks elforbrug kommer nu fra vind og sol

Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Vindmølleparken Horns Rev 3 og mere blæsevejr gør, at grøn energi dækker halvdelen af elforbruget i Danmark.

For første gang nogensinde kommer halvdelen af Danmarks elforbrug fra vedvarende energi. Det viser tal for 2019.

Det er en stigning fra 43,5 procent året før, og det slår samtidig den tidligere rekord fra 2017, hvor knap 46 procent af elforbruget kom fra vind- og solenergi.

Det viser tal fra det statslige selskab Energinet, der ejer elnettet i Danmark.

Det er især strøm fra vind, som trækker op i det grønne regnskab, da 47 procent af den grønne energi kommer fra vindmøller, mens resten kommer fra sol.

Årsagen til den stigende strømproduktion fra vind i 2019 er, at havvindmølleparken Horns Rev 3 åbnede i år.

Det fortæller Jan Hylleberg, der er administrerende direktør for Wind Denmark, der repræsenterer den danske vindmøllebranche.

Parken, der ligger 29-44 kilometer fra land ud for Esbjerg, er Danmarks største og kan alene dække det årlige strømforbrug fra omkring 425.000 husstande.

- Det er primært tilslutningen af Horns Rev 3, der har trukket op, og så hænger det også sammen med, at 2019 har været et noget bedre vindår end 2018, siger Jan Hylleberg.

På ti år er strømmen fra vindmøller og solceller mere end fordoblet, og Jan Hylleberg spår, at vindenergi i begyndelsen af 2020'erne vil komme til at dække 60 procent af elforbruget i Danmark.

Det hænger sammen med, at havvindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen bliver tilsluttet elnettet senest i 2021, og i 2025 skal havvindmølleparken Thor efter planen tilsluttes.

Thor er den første af tre havvindmølleparker, som Folketinget i 2018 blev enige om at bygge frem mod 2030.

Regeringen har sat et mål om at bygge yderligere to vindmølleparker inden 2030.

- Der vil komme rigtig meget vind i energisystemet de kommende år, siger Jan Hylleberg.

Et bredt flertal i Folketinget nåede før jul til enighed om en klimalov, hvor målsætningen er at sænke CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Samtidig er målet, at Danmark i 2050 skal være CO2-neutral.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce