Annonce
Hvide Sande

Høringssvarene er væltet ind: Jeg er ked af at blive udråbt som forkælet sommerhusejer

Flyt de kystnære møller ud til de netop indviede Horns Rev 3 møller eller den kommende havmøllepark Thor, lyder det i hovedparten af de 115 høringssvar. Arkivfoto: Henning Bagger
Energistyrelsen skal lige nu tygge sig igennem ikke mindre end 115 høringssvar om Vesterhav Syd-projekt i forbindelse med ny VVM-redegørelse. Langt de fleste ønsker projektet skrinlagt. Møllerne ødelægger kysten, og udviklingen er løbet fra projektet.

Vestkysten: Drop de kystnære Vesterhav Syd-møller og flyt dem ud til Horns Rev eller den kommende havmøllepark Thor.

Sådan lyder den klare besked fra hovedparten af de 115 borgere og foreninger, som har sendt høringssvar til Energistyrelsen op til udarbejdelsen af en ny VVM-redegørelse. Det viser den aktindsigt, Dagbladet har fået.

De mange kritikere af de kystnære møller er langt fra tilfredse med Vattenfalls melding om, at selskabet er parat til at flytte møllerne ud til ydergrænsen af projektområdet, der er 10 kilometer fra kysten.

Derfor appellerer de til, at Energistyrelsen nøje får undersøgt alternative placeringer længere ude på havet end det udpegede område.

Foreningen Stop Vesterhav Syd mener, der bør laves en vurdering af det hensigtsmæssige i at gennemføre det nuværende projektet.

"Ville det ikke være bedre at etablere den kapacitet, som Vesterhav Syd (og Nord) skal levere, på et andet sted. Derved kunne man anvende større møller med en højere ydeevne, hvilket kunne betyde, at det ikke ville være nødvendigt, at samfundet skulle yde tilskud til produktionen af vindmøllestrøm", skriver foreningens formand Preben Greibe i høringssvaret.

Foreningen ønsker også, at den kommende VVM-redegørelse indeholder en beskrivelse af de socioøkonomiske konsekvenser - altså kigger nærmere på møllernes effekt på turismen, ejendomspriserne og lignende - noget der ikke tidligere er undersøgt.

Også Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit opfordrer til at få undersøgt de socioøkonomiske konsekvenser.

"Vi er dog stadig dybt forundrede over, at et flertal i Folketinget er klar til at sælge ud af vores nationale natur- og kulturarv - det uberørte kystlandskab. Specielt når det ikke er nødvendigt at sikre en prisbillig økonomisk grøn opstilling, hvor havmøller nu med økonomisk fordel kan opstilles langt ude til havs", skriver sammenslutningen i sit høringssvar.

Ringkøbing Fjord Turisme forkaster en placering 10 kilometer fra kysten. Det samme gør en stribe sommerhusejere, blandt dem Esther og Peder Gammelgaard, som ifølge myndighedernes egen visualisering stod til at få udsyn til 19 møller fra stuen og terrassen i deres sommerhus i Søndervig.

"Det er det mest deprimerende brev, vi nogensinde har modtaget", skriver parret.

Sommerhusejer Ellen Burkarl kalder i sit høringssvar møller placeret 4-10 kilometer fra kysten for nærmest bevidst chikane af mennesker, der holder af naturen.

"Jeg er ked af at blive udråbt som rig og forkælet sommerhusejer. Det er på ingen måde tilfældet. Jeg håber dog på, at der stadig findes sund fornuft og omtanke - også på de bonede gulve", lyder det i svaret fra sommerhusejeren i høringssvaret.

Borgmester Hans Østergaard (V) har også på kommunens vegne afgivet et høringssvar. Her fremgår det, at han er tilfreds med, at Vattenfall flytter møllerne så langt ud som muligt i projektområdet.

Borgmesteren har dog ikke hele byrådets opbakning til den formulering. Det betyder, at Fjordlistens Jesper Lærke, SF's Niels Rasmussen og løsgængeren Lennart Qvist har indsendt deres egne høringssvar, hvor de kræver møllerne flyttet endnu længere ud.

Qvist har i øvrigt bedt om at få sagen om høringssvaret taget op på byrådsmødet tirsdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce