Annonce
Ringkøbing-Skjern

Høringssvar: Kystnære møller skal stå ud for Hvide Sande

Vesterhav Syd-møllerne, der bliver 193 meter høje, vil ikke få den røde bemaling, men kun den gule. Foto: Energistyrelsen
Frem til 16. august kan offentligheden pege på emner, som Vattenfall skal belyse i den nye VVM-redegørelse for Vesterhav Syd. Foreløbige høringssvar peger på et massivt krav om, at møllerne opstilles så sydvestligt som muligt.

Holmsland Klit: Hvad skal belyses i den nye VVM-redegørelse, som Vattenfall skal lave for at få Energistyrelsens tilladelse til at opstille de 20 Vesterhav Syd-møller ud for Holmsland Klit?

Det kan offentligheden komme med et bud på netop nu og frem den 16. august. Indkaldelsen af ideer og forslag til VVM-redegørelsen er første step i den fire år lange proces frem mod opstillingen af møllerne, der ifølge Vattenfalls tidsplan skal være i drift i efteråret 2023.

Vattenfall lover på forhånd, at redegørelsen vil belyse, hvordan mølleparken påvirker omgivelserne visuelt, for ”Vesterhav Syd vindmøllepark vil kunne ses på havet og i landskabet langs kysten”, skriver selskabet. Også hvor meget møllerne kommer til at støje, skal undersøges, ligesom påvirkningen af havfugle og flagermus, som risikerer at kollidere med møllerne, skal kortlægges. Møllerne kan fortrænge fugle fra fouragerings- eller rasteområder og udgøre en barriere for trækfugle, erkender Vattenfall.

Annonce

Parken skal redesignes

Markante modstandere af Vesterhav Syd-projektet har allerede sendt deres høringssvar til Energistyrelsen – og det tyder på, at kræfterne nu sættes ind på at overbevise Vattenfall om, at de tyve møller skal placeres så langt mod sydvest som overhovedet muligt inden for koncessionsområdet.

Lodsejer Jens Kabell, der har offentliggjort sit høringssvar til inspiration for andre modstandere, peger på, at det vigtigste er, at møllerne kommer længere ud på havet, gerne 20 eller 30 kilometer. Hvis ikke det kan lade sig gøre, skal møllerne placeres således, at de skæmmer mindst muligt.

- Alternativt må det være et vilkår, at den kystnære vindmøllepark komprimeres og redesignes i et let opfatteligt geometrisk mønster, fx vinkelret ud for indsejlingen til Hvide Sande Havn (ud for de eksisterende strandmøller) og i så stor afstand fra kysten som overhovedet muligt – mindst 10 km og gerne 20 km, fx i 2 rækker af 10 møller eller 3 rækker af 6/7 møller, skriver Jens Kabell og tilføjer ”hvorfor ødelægge 15 kilometer kyst, hvis man kan nøjes med at spolere én kilometer".

Han peger på, at Ringkøbing-Skjern Kommune tilbage i 2012 selv foreslog at placere en møllepark nord for Hvide Sande Havn og derfra ud i en nordvestlig linje, længst væk fra sommerhusområderne, men stadig inden for 4 til 10 kilometerfeltet.

I en klump

Også Jens Bollerup taler i sit høringssvar for Hvide Sande-placeringen, hvis en det ikke er muligt at få koblet

- Vi har stadig en drøm om, at det nye energiudvalg skrider til handling og får møllerne længere ud, men hvis det ender med, at Energistyrelsen kommer til at administrere det og fastholder koncessionsområdet ud til ti kilometer, er det optimale at få placeret møllerne i det sydvestlige hjørne og få dem op at stå i tre rækker, siger Bollerup.

Det allerbedste vil ifølge ham være, hvis møllerne placeres i en klump, men hvis Vattenfall har en teknisk begrundelse for at det skal være i to rækker, bør møllerne have samme startpunkt mod syd og så trækkes mod nord, mener han.

- Havmølleparker står i flere rækker, og i et område på otte til ti kilometer kan man placere alle tyve møller, så de ikke står i læ af hinanden. Det vil betyde en kæmpeforskel på kystlinjen, hvis møllerne står samlet og ikke på en linje, siger Jens Bollerup.

Kun én række

Da Vattenfall i juni meldte ud, at møllerne tættest på kysten vil blive flyttet længere ud, uden dog at angive den endelig opstilling, understregede selskabet, at man er nødt til at arbejde med én møllerække. Det skyldes, at møllerne ikke må skygge for hinanden og for at maksimere afstanden til kysten.

Samtidig afviste Vattenfall at kunne placere møller i det sydvestlige hjørne, som modstanderne nu bringer på bane. Det skyldes, at to fiberoptiske kabler krydser området og derfor forhindrer placering af møller dér.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce