Annonce
Skjern

Høringssvar: Borgere frygter for midtbyen i Skjern, hvis ansatte flyttes fra rådhuset

Borgerne ser en masse muligheder på rådhusgrunden i Skjern, men der er udbredt frygt for midtbyens fremtid, hvis funktionerne flyttes ud til Innovest. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Behold borgerservice i Skjern midtby! Det er et gennemgående budskab i de svar, der er kommet til idebanken efter borgermødet om Skjern midtbys fremtid.

SKJERN: Katastrofe, dødsstød og risiko for at ende som Tarm.

Det er blot nogle af de ord, der skinner igennem i den idebank, der er oprettet hos kommunen efter borgermødet om Skjern midtbys fremtid, hvis de ansatte på det gamle rådhus i Skjern flyttes ud til et Innovest II. De indkomne bemærkninger er netop blevet offentliggjort, og de 37 A4-sider, som kataloget fylder, afslører en oprigtig bekymring for Skjern midtby hos borgerne, hvis rådhusets ansatte flyttes ud.

Et gennemgående tema er, at borgerne ønsker kommunale funktioner bevaret i midtbyen, særligt borgerservice. Mange frygter for, at en udflytning vil skade handelslivet, og her bruges Tarm som et eksempel på, hvad det gør ved midtbyen, at handel og andre funktioner flyttes ud af centrum.

Udover at det er med til at skabe liv og handel i byen, er det også af hensyn til den gruppe borgere, der er brugere af borgerservice. Har en borger ikke bil, eller bor udenfor byen og må tage offentlig transport, så venter der en gåtur på et par kilometer for at komme ud til Innovest. Ældrerådet skriver i sit høringssvar, at man ikke kan anbefale en flytning ud af byen, da ældrerådet blandt andet servicerer ældre borgere fra de gamle Skjern, Egvad og Videbæk Kommuner, og flere af disse borgere kommer med tog eller bus, ellers bor de i gåafstand fra det gamle rådhus.

På den færdselsmæssige front er der særligt en udfordring, som bliver nævnt i henvendelserne: I forvejen er der tæt trafik på Ringvejen, og i myldretiden er der nærmest umuligt at komme ud på Ringvejen fra Ånumvej. Ved at lægge flere funktioner ud til Innovest, bliver trafikken endnu mere tæt.

Hvad der i såfald skal ske med det gamle rådhus i Skjern, er et mere åbent spørgsmål.

På borgermødet fremlagde arkitekt Bo Christensen nogle skitser, som viser hvilke muligheder, der er på rådhusgrunden, og flere er begejstrede for de ideer, hvor der kan blive et attraktivt område i midtbyen, eventuelt ved at bevare dele af det gamle rådhus. Det nævnes også i svarene, at her kan borgerservice og jobcenter være i fremtiden, men det er afgørende, at kommunen har en plan klar for hvad der skal være på grunden, inden en eventuel udflytning finder sted.

Til idebanken er der indkommet 52 svar, og de bliver nu behandlet af Ringkøbing-Skjern Kommune og indgår i den videre politiske proces.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce