Annonce
Hvide Sande

Højst en million kroner i tilskud til Marie Fjords Gaard

Lis og Peter Søndergaard, ejerne af Marie Fjords Gaard, er gået i tænkeboks. De fik ikke så meget i tilskud fra Kulturarvsstyrelsen til istandsættelsen som håbet, derfor overvejer de nu, om de skal dele renoveringen op i etaper eller forsøge at sælge den gamle frede gård igen. Arkivfoto.

Kulturarvsstyrelsen fastholder tilskud på en million. Ejerne af Marie Fjords Gaard er gået i tænkeboks.

Lis og Peter Søndergaard, ejerne af Marie Fjords Gaard, overvejer i øjeblikket, hvad de skal gøre - dele istandsættelsen af gården op i etaper i håb om at få et større tilskud fra Kulturarvsstyrelsen eller simpelthen sælge den.

Parret har fået en million i tilskud fra styrelsen, men det er ikke tilstrækkeligt til, at de kan få den 3,6 millioner kroner istandsættelse til at hænge sammen økonomisk. De havde satset på at få et tilskud på 50 procent eller 1,8 millioner - og bad Kulturarvsstyrelsen genbehandle sagen.

»Styrelsen fastholder beløbet, men nævner, at vi muligvis kan fase-opdele restaureringen og søge støtte flere gange - og hvis der foreligger en helt ny restaureringsplan, vi de se på den,« fortæller Peter Søndergaard.

Han vil nu konsultere og arkitekt og konsulent Steffen Søndergaard for at finde ud af, hvad de skal gøre med Marie Fjords Gaard.

»Jeg tror, vi i denne eller næste uge har en afklaring på, om vi fortsætter og restaurerer eller prøver at sælge,« siger Peter Søndergaard og tilføjer, at han ikke var klar over, at Kulturarvsstyrelsen havde et tilskuds-loft på en million, men regnede med, at den ydede 50 procent.

Hos Kulturarvsstyrelsen blev man lidt overrasket over, at parret henvendte sig igen.

»Vi synes selv, vi har været ret rundhåndede, for en million er ret mange penge og et af de større tilskud, vi har givet i år. Vi har ikke mulighed for at forhøje tilskuddet - en million er den generelle praksis for det, vi giver. Kun i enkelte sager har vi givet mere,« siger Morten Morgen, kontorchef i Kulturarvsstyrelsens afdeling for bygninger, og tilføjer, at der årligt er 30 millioner til uddeling.

Hvis parret vælger at droppe den nuværende istandsættelses-plan og i stedet lave en, der er delt op i etaper, forelægger der et helt andet projekt, som Kulturarvsstyrelsen skal tage stilling til.

Morten Morgen vil ikke afvise, at tilskuddet måske bliver højere end en million kroner, hvis istandsættelsen deles op i etaper og strækker sig over to finansår.

»Men det beror på en konkret vurdering af projektet,« understreger han.

Morten Morgen håber imidlertid, at parret vil benytte sig af den million, de har fået, så istandsættelsen af den sammenstyrtede gård kan komme i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce