Annonce
Debat

Højspændt. Fordækthed og fortielser i luften over Jylland

Man ser det for sig.

Embedsmænd i det indre København sidder med et valg: Skal vi grave 170 kilometer højspændingskabler ned fra Holstebro til den dansk-tyske grænse eller lade dem stå på master i det åbne landskab?

Man vælger selvfølgelig den umiddelbart billigste løsning, som samtidig er til enorm gene for indbyggerne i de mange landsbyer og landdistrikter i det jyske, som nu får en høj mast i baghaven. Vi hører om landsbyer, der går fra en god og positiv udvikling til reel afvikling, fordi ingen kan eller vil bo op og ned ad de grimme, larmende og måske sundhedsfarlige højspændingskabler og -master. Om faldende ejendomspriser, ødelagt natur og helbredsmæssige bekymringer.

Det tænkte embedsmændene nok ikke på, da de sad i det indre København og glædede sig over et par sparede kroner. Var strømmen kommet i land i Helsingør og skulle sydpå, er der ingen tvivl. Så var de kabler blevet gravet ned. Men herregud. Det er Sønderjylland og Vestjylland. Der kan vi sagtens spare de penge og lade masterne gennembore det smukke landskab og folks hjem.

Ændrer politikerne på Christiansborg ikke den håbløse beslutning, får indbyggerne i det sydvestjyske nu et transmissionssystem for elektricitet i baghaven, der tjener en masse penge hjem til Danmark, men er meget mere sort, end myndighederne indrømmer, og koster en masse penge for de beboere og kommuner, der ufrivilligt skal være værter for dem.

Og hvad er det så lige, vi har sparet på det?

Det lugter af fortielser og fordækthed. Om en centraladministration, der har skjult for danskerne, at kablerne sagtens kan lægges i jorden. Mon ikke det er ved at være på tide at sætte gang i udflytningsbølge nummer 3, så embedsmændene kan komme i kontakt med hele Danmark?

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce