Annonce
Læserbrev

Højspændingsmaster i Vestjylland: Hvem bestemmer over os?

Læserbrev: Så fik vi det at vide. Hvor højspændingsmasterne skal stå. Det er tydeligt politisk bestemt, hvordan de skal stå. Det er også tydeligt, at det ikke er politikere fra Vestjylland, som har bestemt det.

Man favoriserer natur fremfor mennesker. Enten skal det hele graves ned, eller også skal der stå master hele vejen. Også over ådale, hvor der ikke bor mennesker. Det andet er en hån imod befolkningen i Vestjylland. Havde man ladet være at grave noget af kablerne ned, kunne man bedre forstå det. Det med, at det er naturområder, der skal prioriteres højere. Det er politik, når det er værst. Derfor er tilliden til politikere så dårlig. Man lefler for de mennesker, der besøger vores område, fremfor at tilgodese dem, der bor i området.

Vi i Vestjylland har til dels vænnet os til, at der står møller overalt. Igen: De må ikke stå i Skjern Å-dalen eller rundt om skydeterrænet i Borris. Hvor fjollet kan det være?

Det er også forfærdeligt, når der står vindmøller langs vore kyster. Det må sommerhusejere og turister vænne sig til. Ligeledes de læsebrevsskribenter, som fylder avisen med læserbreve imod vindmøller. Vi andre har vænnet os til det. At møller er en nødvendighed. Det må vi leve med, hvis vi skal have grøn omstilling. De må I også gøre, når I er i sommerhus, eller er turist i Danmark. Det sidste, tror jeg ikke, er noget problem. Turisterne ser det mere møllerne som en attraktion. Det, at møllerne står ude på havet.

Gang på gang ser vi det: Mennesker, der bor i andre landsdele, skal bestemme, hvordan vi skal leve i Vestjylland. Man skal endelig have ulve i Jylland. Det da spændende, når man bor andre steder i landet. Jo, vi har da også nogle enkelte fanatikere i Jylland. Det må vi leve med. De ved åbenbart ikke bedre. Vi har nogle naturområder, som i fremtiden ikke vil blive passet, hvis den nuværende politik forsætter. Jeg skriver ikke om mennesker, der er bange for ulve. Men om mennesker, der er truet på deres levebrød. Hvad er vigtist: Ulvene, som skal være fredet, eller om vi har fåreavlere, som får deres får skambidt og er truet på deres levebrød?

Kan den sunde fornuft bare en gang imellem få lov at få ret?

Annonce
Skitse: Bystrup Arkitekter samt Rambøll
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce