Annonce
Ringkøbing-Skjern

Højspændingsledninger tæt på: Elbæk forventer tjenestebolig eksproprieret

Søren Elbæk fotograferet uden for sin tjenestebolig ved Laugesens Have. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Højspændingsledningen skal trækkes tæt på Laugesens Have og direktør Søren Elbæks tjenestebolig. Kursuscentret har hyret advokat til at varetage sine forretningsmæssige interesser.

Spjald: - Det er meget tæt på. Hvis man tager kablernes vestlige placering og afstanden ind til min bolig, ligner det en ekspropriation.

Sådan siger Søren Elbæk, viceborgmester og direktør for kursuscenter Laugesens Have, efter at have tjekket linjeføringen for den kommende Vestkystforbindelse.

Højspændingsledningerne skal trækkes cirka 50 meter øst for Laugesens Haves matrikel på Knivsbækvej.

Elbæks tjenestebolig ligger øst for kursusbygningerne og tæt på matrikelgrænsen, så boligen vil sandsynligvis få mindre end 80 meter fra ledningen. Det betyder, at Energinet skal ekspropriere ejendommen.

Søren Elbæk understreger, at han som politiker er inhabil i sagen og kun vil udtale sig i sin egenskab af direktør for Laugesens Have.

- Det ligner en ekspropriation, og det må jeg tage til efterretning og handle efter. Det vil jeg drøfte med min bestyrelse den 2. oktober, hvor vi har møde om sagen, siger han.

Elbæk understreger, at tjenesteboligen er ejet af Laugesens Have, og at han betaler husleje for at bo der. Pengene fra ekspropriationen vil naturligvis tilfalde Laugesens Have.

Kursuscentret har besluttet at hyre en advokat til at varetage de forretningsmæssige interesser, som ifølge Elbæk alt andet lige vil blive påvirket af projektet.

- Det er klart, at så stort anlægsprojekt få meter fra skel ikke er uden betydning. Der er defineret klare erstatningsrettigheder ved projektet, og dér skal vi ikke stilles anderledes end andre. Men fordi der er en forretningsmæssig konsekvens for Laugesens Have, har vi tilknyttet en advokat til sagen. Vi må vurdere, om det påvirker den æstetiske oplevelse af kursuscentret og påvirker udlejningsmulighederne, siger Elbæk.

Højspændingsledningerne skal hænge på en 35 meter høj og 35 meter bred mast, der skal rejses lige øst for matriklen.

- Mod øst har vi ikke så mange udsigtsmuligheder, da parken er afgrænset af træer, så af alle steder kunne det have været værre, siger Elbæk, der ikke tør ikke spå om, hvor meget støj, der vil komme fra ledningerne.

- Værelserne ligger mod vest, så også dét kunne have været værre, siger han.

Laugesens Have råder over 64 værelser og er ejet af fagforbundet 3F.

Annonce
Her ses Laugesens Have. Elbæks tjenestebolig er den aflange bygning til højre for kursusbygningerne. De sorte streger markerer højspændingsledningerne, og den sorte prik på den røde streg markerer, hvor der skal rejses en 35 meter høj og 35 meter bred mast. Foto: Energinet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce