Annonce
Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Det er langt fra alle, der er begejstrede for udsigten til højhuse i Videbæk. En lille håndfuld naboer klager nu over sagsbehandlingen. Arkiv
Naboerne er i deres god ret til at klage, mener borgmesteren, som dog har svært ved at forestille sig, at den omstridte højhussag kommer til at gå om.

Videbæk: Det er helt som forventet, at der nu er tikket en lille håndfuld klager ind over den kommunale sagsbehandling i forbindelse med sagen om højhusbyggeriet i Videbæks midtby.

Det mener borgmester Hans Østergaard (V), som dog ikke forventer, at klagerne kommer til at ændre på den politiske beslutning om 36 etageboliger i Bredgade.

- Hvis ikke der bliver fundet direkte fejl, så har jeg svært ved at se, at sagen skal gå om. Politisk er der truffet en beslutning, siger Hans Østergaard.

Det vil komme bag på ham, hvis der dukker noget op, som kan standse den lokalplan, som et flertal vedtog i maj.

- Jeg havde regnet med, at naboerne ville fortsætte med at kæmpe for deres sag. Det har de jo også selv sagt, at de ville. Og jeg anerkender fuldt ud deres ret til at klage, siger borgmesteren.

Han fastholder, at det var den rigtige beslutning at godkende lokalplanen for området, inden der bliver udarbejdet en helhedsplan for Videbæk. Arbejdet med helhedsplanen er netop skudt i gang – og kan ende med at være færdig, inden højhuset er opført.

- Vi har gjort tingene i den rigtige rækkefølge. Hvis vi havde ventet, kunne planprocessen for byggeriet først gå i gang, når helhedsplanen var færdig, siger Hans Østergaard.

Annonce

Flere klager i højhussag

Flere naboer til et kommende højhusbyggeri i Videbæk fortsætter kampen mod projektet, selv om byrådet i maj vedtog den lokalplan, der skal bane vej for projektet.

En aktindsigt viser, at der foreløbigt er indgået en lille håndfuld klager over den kommunale sagsbehandling i forbindelse med sagen om højhusbyggeriet.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i sit svar tilbagevist klagerne.

Det er dog op til Nævnenes Hus at træffe afgørelse i naboklagerne. Sagsbehandlingstiden forventes at blive på seks måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce