Annonce
Ringkøbing-Skjern

Højhus-protester i byrådssalen: Naboer møder op for at stille spørgsmål til byrådet

Jens Kr. Lynderup har tidligere stillet spørgsmål i byrådet om højhusbyggeriet. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Talsmand for protesterende naboer spørger blandt andet ind til, at arbejdet med en helhedsplan for Videbæk bliver overhalet indenom af højhusplanerne.

Videbæk: Naboerne til de planlagte højhuse på Bredgade i Videbæk følger sagen helt til dørs og møder op i byrådet tirsdag eftermiddag for at følge debatten og den endelig afstemning. Inden byrådsmedlemmerne skal stemme ja eller nej til byggeriet, får de et sidste input fra de protesterende naboer. Talsmand Jens Kr. Lynderup har nemlig fået ja til at stille en række spørgsmål i byrådets spørgetid.

Han vil blandt andet spørge, om byrådet er opmærksom på, at det på den ene side bruger 2,6 millioner skattekroner på at støtte et alment boligbyggeri, som i samme åndedrag påfører egne skatteborgere i nabolaget til højhusbyggeriet et samlet tab i hundredetusindkroners klassen uden udsigt til umiddelbar erstatning.

Et andet er spørgsmål lyder: Er byrådet opmærksom på, at den helhedsplan for Videbæk, som den beslutning om Lokalplansforslag 433 ikke kunne afvente, er lige om hjørnet, og at man med kommunens planafdelings mellemkomst allerede er gået i gang med at drøfte en helhedsplan for Videbæk lokalt i små fokusgrupper?

Byrådsmødet begynder klokken 16, og spørgetiden er første punkt på dagsordenen. Spørgsmålet om højhusene behandles som punkt nummer ni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce