Ringkøbing-Skjern

Højhus-naboer raser over udtalelse om erstatning for indbliksgener

Beboere på Dalsvinget samlet i Jens Kr. Lynderups have i marts 2018, da de indledte kampen mod de femetagers bygninger, der skal bygges på Bredgade. Foto: Jørgen Kirk
Fronterne i Videbæk er trukket skarpt op efter lodsejer-talsmands udtalelse om, at beboerne på Dalsvinget får erstatning for indbliksgener fra Bredgade-højhusene. "På intet tidspunkt er vi blevet stillet nogen form for kompensation i udsigt. Tværtimod", siger beboer på Dalsvinget.

Videbæk: Beboerne på Dalsvinget, der protester mod byggeriet af de tre etageejendomme på Bredgade, er rasende over Preben Laugesens udtalelser i Dagbladet i lørdags.

Preben Laugesen, som er talsmand for lodsejerne, der sælger grunde til byggeriet, sagde:

”I det omfang, der er gener fra indblik, får de erstatning, som vil blive fastsat af en uvildig kommission. Erstatningerne ligger typisk på halvandet hundrede tusinde kroner. Det er ikke sikkert, de er tilfredse med det, men de får trods alt erstatninger”.

Udtalelsen fra Preben Laugesen forbløffer naboerne.

- I lørdags kunne vi læse i avisen, at Preben Laugesen lovede os erstatning for indbliksgener. Det er vi meget overraskede over at læse. Vi stiller ærligt talt også spørgsmål ved, om han har noget som helst at have det i. Vi er overbeviste om, at det er mere varm luft fra hans side. Det er jo ikke første gang, han slipper af sted med at fremstille sagen i et forkert lys, siger Jens Kr. Lynderup, der er talsmand for naboerne.

Han fortsætter:

- Men for os er det sådan set ikke det værste. Det værste er, at han med sin fremstilling har givet borgere i Videbæk det billede, at vi får erstatning, og politikere får den opfattelse, at vi holdes skadesløse. Det er jo helt forkert. Sandheden er, at det vil kræve lange og seje civile retssager med stor risiko for at tabe, hvis vi fører disse sager. På intet tidspunkt er vi blevet stillet nogen form for kompensation i udsigt. Tværtimod. Og det er ikke, fordi vi ikke har drøftet dette.

Jens Kr. Lynderup siger videre:

- Vi mener, det er på tide, at Videbæks borgere og politikerne får øjnene op for, at de bliver taget ved næsen af lodsejernes talsmand Preben Laugesen, som åbenbart vil se det som så stort et personligt prestigetab, hvis projektet droppes, at han er parat til at bruge alle midler for at opnå politikernes stemmer. Kan det virkelig passe, at et flertal i byrådet ikke kan gennemskue det?

I mindelighed

Dagbladet er i kontakt med Preben Laugesen tre gange onsdag. I den første samtale ringer Dagbladet til Preben Laugesen og spørger, om han mener, at en erstatning kommer automatisk, eller om det kræver, at naboerne anlægger sag.

- Det ved jeg ikke. Jeg tror da, at boligforeningen vil være positiv over, at man kan klare det alene. I og med, at de har sat penge af i budgettet, tror jeg, de vil klare det i mindelighed. Det vil jeg snakke med dem om. Men jeg har ikke mandat til at klare noget for boligforeningen. Men boligforeningen har fortalt på et møde, at de skal betale erstatning. Det har de gjort i lignende sager. Jeg googlede lidt på det og fandt en sag i Ikast, hvor én havde fået 200.000 kroner for indbliksgener. Det var dog ikke Bomidtvest, der betalte det, siger Preben Laugesen.

Senere ringer Preben Laugesen tilbage.

- Erstatningen kommer ikke per automatik. Hvis naboerne har fået det indtryk, er det ikke rigtigt. Naboerne skal anlægge sag, gå til en advokat, og så bliver der sendt én ud og vurderer det. Og har generne et omfang, at man vurderer, at det virkelig vil give forringelse i værdien, så giver det mulighed for at få erstatning, siger Preben Laugesen.

Ifølge ham er Bomidtvest ”forberedt på, at der kan komme nogle sager”.

- Og i det omfang, at de taber retssagerne, betaler de selvfølgelig erstatning. De siger, de vil gøre alt for at generere naboerne mindst muligt. Men de kan jo ikke sætte råglas, som man ikke kan se igennem, i vinduerne mod nord. Men bygningen bliver rettet mod syd, øst og vest.

Har ikke drøftet indbliksgener

Dagbladet har kontaktet Bomidtvest og spurgt direktør Per Dyhr Jensen: Forventer I retssager om indbliksgener fra naboerne til jeres planlagte bygninger i Videbæk?

- Jeg har ingen kommentarer til det. Vi har ikke drøftet det internt og ej heller med Preben Laugesen. Jeg kender ikke regelsættet, og vi har aldrig været udsat for problematikken indbliksgener. Det er ikke noget, der normalt opstår, når vi bygger, siger direktør Per Dyhr Jensen.

Dagbladet foreholder Preben Laugesen Bomidtvest-direktørens udtalelser:

- Jeg fastholder min opfattelse af, at Bomidtvest har givet udtryk for, at de er forberedt på, at der kan opstå sager om indbliksgener, siger Preben Laugesen.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce