Alarm 112

Højesteret lader to voldsdømte briter blive i Danmark

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Højesteret går imod både by- og landsret i en sag, hvor to briter overfaldt en mand i en døgnkiosk.

Højesteret går mod både by- og landsret og lader to briter blive i Danmark trods voldsdom.

De to britiske statsborgere er kendt skyldige i grov vold, fordi de 13. oktober 2017 tævede en mand i en 7-Eleven-butik i København.

Mindst ti gange slog de ham i hovedet med knyttet hånd. Også en flaske fik manden slået så hårdt i hovedet, at flasken knustes.

Gerningsmændene og offeret kendte ikke hinanden på forhånd, men de var kommet op at skændes i døgnkiosken. Parterne havde hver især været på bar, inden de stødte ind i hinanden.

Til trods for, at der var tale om grov vold, fik manden kun begrænsede skader, fremgår det af dommen.

For overfaldet blev de to mænd i Østre Landsret idømt ubetinget fængsel i tre måneder samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Men udvisningen er der ikke grundlag for, mener Højesteret.

Mens den ene mand har opholdt sig i Danmark i cirka syv år, har den anden været her i omkring halvandet år.

Mændene, der på gerningstidspunktet var 24 og 22 år, er ikke tidligere straffet. De arbejder begge i Danmark og har gode personlige forhold.

Netop mændenes personlige forhold har været det afgørende for landets højeste retsinstans i forbindelse med udvisning. Højesteret mener ikke, at det er sandsynligt, at de to mænd vil begå lignende kriminalitet igen.

- Højesteret finder herefter, at deres adfærd ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, fremgår det af dommen.

Retten stadfæster landsrettens dom på tre måneders ubetinget fængsel.

Staten skal betale sagens omkostninger for både lands- og byret.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Annonce