Annonce
Danmark

Hærvejsmotorvejens modstandere indgår ny alliance: Nu får vi flere muskler til kamp

En række borgergrupper landet over mener ikke, at der er plads i det danske landskab til de mange nye motorveje, som politikerne ønsker sig. Ved at slå pjalterne sammen håber de at vinde større politisk gehør og skaffe borgere mere indflydelse, når der skal træffes beslutninger om nye anlæg. Arkivfoto: Michael Bager
Borgerne har alt for lidt indflydelse, når politikerne beslutter sig for at bygge nye motorveje i Danmark. Det mener en ny sammenslutning af motorvejs-modstandere, der vil kæmpe for en mere demokratisk beslutningsproces.

Modstand: Mens forkæmpere for Hærvejsmotorvejen og en tredje Limfjordforbindelse nyder både økonomisk og politisk støtte fra kommuner og regioner, er der ingen, der taler de berørte borgeres sag. Tværtimod bliver borgerne knap nok hørt, når en ny motorvej skal bygges.

Det mener en række lokale borgergrupper, der nu er gået sammen i en fælles landsdækkende forening under navnet "Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk mortorvejsproces". Med i den nystiftede forening er blandt andre borgergruppen "Hærvejsmotorvej Nej Tak", der kæmper mod en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Haderslev.

- Det her er vores mulighed for at få en fair proces i forhold til den motorvej, som måske kommer og måske ikke kommer. Med flere muskler kan vi klage, lægge sag an og samle penge ind til flere tiltag. Vi undgår at blive afskrevet som nogen, der bare ikke gider have en motorvej i vores egen baghave, siger Andra Pachai, der er bestyrelsesmedlem i "Hærvejsmotorvej Nej Tak" og næstformand i den nystiftede forening.

Annonce

Her er medlemmerne af den nye forening

  • Indtil videre består den nystiftede forening "Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces" af fire lokale borgergrupper. De tæller:
  • Borgerbevægelsen nej til en motorvej i Egholmlinjen
  • Hærvejsmotorvej Nej Tak
  • Jyder mod Overflødige Motorveje
  • Hærvejsgruppen

Udemokratisk proces

Foreningens formand, Louise Faber, der er jurist og kommer fra en borgergruppe mod en vestlig Limfjords-motorvej, understreger, at formålet med den nye alliance ikke er at påpege problemerne ved enkelte projekter. Det er at få ændret den nuværende politiske beslutningsproces, som foreningen mener, er for lukket og tager for lidt hensyn til borgere, klima, natur og miljø.

Eksempelvis mener Louise Faber, at klageadgangen for borgere er blevet markant forringet siden amternes nedlæggelse i 2007. Tidligere kunne man ifølge hende klage til en uvildig instans over fejl og mangler i VVM-undersøgelser, mens man nu kun kan klage til Vejdirektoratet, som selv laver undersøgelserne.

- Det betyder, at hele retssikkerhedssystemet, der sikrer borgerne mulighed for at påvirke processen og gøre indsigelse, er fjernet, siger hun.

Men projekter gennemgår jo altid offentlige høringsprocesser, hvor borgerne kan sende sine input?

- Vi bliver hørt, men ikke lyttet til. Det bliver nærmest sagt direkte, at de ikke er forpligtet til at lytte, siger Louise Faber.

Beklager

Vejdirektoratet skriver i en mail til avisen, at der ikke findes en etableret klageproces for VVM-undersøgelser, fordi det ikke er en retslig afgørelse, men en analyse til brug i det videre politiske arbejde.

Pressechef Martin C. Østergaard beklager, hvis nogen mener, at Vejdirektoratet ikke har lyttet nok til borgernes synspunkter i høringsprocesserne.

- Vi tager i Vejdirektoratet høringsfaserne af vores undersøgelser meget alvorligt og bestræber os altid på at behandle alle høringssvar grundigt og udtømmende, skriver han i mailen.

Transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V) afviser, at borgernes indvendinger ikke tages seriøst. Han mener, at Danmark har en af de grundigste høringsprocesser, og påpeger at politikerne på Christiansborg kigger Vejdirektoratets arbejde efter i sømmene, inden der træffes endelig beslutning.

- Hvis målet er, at motorvejene ikke skal bygges, så synes jeg, at de (foreningens medlemmer, red.) skulle engagere sig politisk for at påvirke det. Men ellers glæder jeg mig til at høre, hvad de konkret mener, der er galt, siger han.

Transportordfører Thomas Jensen (S) er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Stærk vilje

Den nye forenings eneste mulighed for at rejse penge er gennem medlemskontingent, så første skridt er at rekruttere så mange foreninger og borgere som muligt til samarbejdet, understreger Louise Faber. Hun erkender derfor også, at musklerne ikke er så store endnu.

- Bestyrelsen består af helt almindelige mennesker. Men vi skal samle penge ind, så vi kan købe os til de kompetencer, der er brug for. Det økonomiske fundament er endnu ikke så stærkt, men det er viljen, siger Louise Faber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce