Annonce
Danmark

Hårde armlægninger mellem EU og Boris Johnsons afgør Danmarks skæbne efter brexit

De konservative briters selvsikkerhed er til at tage og føle på efter valgsejren, men forude venter hårde forhandlinger om blandt andet handel. Foto: Niklas Hallen/AFP
Gyserforhandlinger mellem EU og Storbritanien under hårdt deadlinepres venter fra februar. Brexit er en katastrofe, mener Dansk Erhverv.

Brexit: Selvom Storbritannien med 99 procents sikkerhed ikke er medlem af EU den 1. februar 2020, så er det ikke hele sandheden. Dels er der en vis bremselængde, for 2020 er en slags overgangsår, hvor Storbritannien stadig følger alle EU's regler, briterne vil stadig betale til EU's budget og alle EU-borgere i Storbritannien vil bevare deres rettigheder til pension, sygesikring. Dels er det i løbet af 2020, premierminister Borris Johnson og hans hårde forhandlere skal lægge arm med EU’s forhandlere om, hvordan forholdet mellem EU og Storbritanien skal være fra 1. januar 2021. Boet efter skilsmissen skal deles, så der er klare spilleregler, handesbetingelser og rettigheder, der skal skrives under af begge parter. Det bliver et nervepirrende forløb for danske virksomheder, for fiskeriet og for landbruget. Ja, for alle danskere.

- Brexit er en katastrofe. Det er svært at se noget positivt ved det, for alt bliver dårligere og dyrere end det var i forvejen, når en meget vigtigt samarbejdspartner melder sig ud af EU, siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef for Dansk Erhverv, som repræsenterer en stribe virksomheder og brancheforeninger.

Annonce

Handelsaftale tog syv år

Han peger på det svære i, at der skal landes en færdig handelsaftale mellem EU og Storbritanien på under et år:

- En handelsaftale er enormt kompleks, og det tager normalt meget længere tid. Det tog syv år at forhandle en handelsaftalen, CETA, på plads mellem EU og Canada, siger Lasse Hamilton Heidemann.

Den udfordring kender man også til i fiskerierhvervet, hvor man også holder vejret i forhold til de forhandlinger, der nu skal i gang. Ikke mindst fordi britiske politikere har udtalt sig ret kategorisk om britiske fisk til britiske fiskere. Danske fiskere hiver nemlig mange fisk hjem fra britiske farvande i dag.

- Boris Johnson bliver nok en hård forhandlingspartner. Jeg har talt med en britisk kollega, der ikke kan forestille sig, at briterne ikke vil få noget ud af forhandlingerne på fiskeriet i forhold til alt det, britiske politikere har lovet dem, siger Kenn Skau Fischer, der er direktør i Danmarks Fiskeriforening.

I landbruget kan man også se skrækscenarier forud for forhandlingerne.

- I forhandlinger om en handelsaftale er det som regel to parter, der er langt fra hinanden, som skal mødes. I det her tilfælde er det to parter, som er tæt på hinanden, som skal bevæge sig væk fra hinanden, og det på alt andet lige være lettere, siger Frank Øland, der er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Storbritanien har mulighed for at få forlænget forhandlingerne, så de nuværende regler også gælder i 2021 og 2022, hvis det er nødvendigt, og hvis Boris Johnson søger om forlænget frist seneste juni 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce