Annonce
Danmark

Hård træning er vejen: The Back to Life Project har lavet genoptræningscenter i Hou

Mikkel Salling Holmgaard står bag The Back to Life Project, som er flyttet ind på Egmont Højskolen. Foto: Søren E. Alwan
Trænede sig selv op til at fungere, efter han blev stukket i halsen. Nu har Mikkel Salling Holmgaard lejet sig ind på Egmont Højskolen, hvor han vil hjælpe andre.

Hou: Efter at have holdt til i Nordjylland, er The Back to Life Project rykket ind på Egmont Højskolen.

- Vi er Danmarks første og eneste genoptræningscenter med ubegrænset genoptræning. Og vi har nok landets bedste faciliteter, siger Mikkel Salling Holmgaard.

Han har været lam i den ene side, men trænede sig selv op til at blive velfungerende.

- Da jeg sad helt alene i et genoptræningscenter, følte jeg to ting. Hvor er alle andre henne? Og at det her kan vi gøre anderledes. Lige pludselig begyndte min arm at virke. Eksperterne sagde, det ikke kunne lade sig gøre. At det var et mirakel, forklarer Mikkel Salling Holmgaard.

Han følte, at andre også kunne komme længere med en anden og mere intensiv genoptræning end den, der hidtil er blevet tilbudt. Han tog til USA og Tyskland for at kigge på genoptræning uden dog at få en åbenbaring. Men lige pludselig var han booket til at holde foredrag halvandet år frem i tiden.

Mikkel Salling Holmgaard

Mikkel Salling Holmgaard er nordjyde og blev i 2006 som 19-årig stukket i halsen med en kniv under en gymnasiefest. Han blev erklæret lam i venstre arm og dele af skulderen, nakke og bryst.

Det lykkedes dog for Mikkel Salling Holmgaard via en personlig indsats at få gang i sin arm. Han har siden stiftet The Back To Life Project, der i dag holder til på Egmont Højskolen.

Han vandt i 2017 prisen Årets Nordjyde.

Rådgav andre om genoptræning

- Og jeg rejste rundt og rådgav folk, jeg kunne få dem til at blive mere motiverede, overskue forløb, træne mere selv, og deres træningsindsats blev sat op. Desuden talte jeg med deres bank og forsikringsselskaber, fortæller Mikkel Salling Holmgaard.

Ifølge ham bør man fokusere på genoptræningen.

- Mange gør det omvendt, løser det praktiske først, og så ser de, hvor meget energi, de har til at træne. Men først og fremmest skal man træne, siger han.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, evaluerede i 2017 projektet, som fik meget ros af de deltagere, der var en del af undersøgelsen. Efter VIVE's undersøgelse var næste trin at lave det genoptræningscenter i Aalborg.

Men da Mikkel Salling Holmgaard holdt et foredrag på Egmont Højskolen, fik han øjnene op for stedets faciliteter. Samtidig knirkede samarbejdet med Aalborg Kommune, og derfor er centeret rykket til Hou.

The Back To Life Project arbejder for eksempel med volds- og trafikofre og er organiseret som et privat firma med fire ansatte og en virksomhedspraktikant. Forsikringsselskaber mv. kan købe en plads i Hou, og deltagerne kan bo i et hus, som firmaet har lejet på Bøgevej ved siden af højskolen.

Der er 15 genoptræningspladser, og der er stadig nogle ledige.

Ekstraordinær indsats

- Vi vil fylde pladserne med folk, der virkelig vil det her. For vi stiller krav. Man skal lave en ekstraordinær indsats, siger Mikkel Salling Holmgaard.

Deltagerne får støtte til at snakke med deres kommune, region, bank og forsikring, så de kan bruge kræfterne på at træne.

Desuden arbejder The Back to Life Project med peer-support. Det betyder, at brugerne får hjælp fra én, der selv har været i samme situation.

Projektet har fået støtte fra Den obelske Familiefond, Smukfonden og senest 300.000 kroner fra Lions Aarhus Kræmmermarked, og manden bag projektet vil gerne blive på højskolen.

- Vi har lejet os ind resten af året, og vi er i dialog om at sikre os plads herude i 2020 og 2021, fortæller Mikkel Salling Holmgaard.

En af dem, der er i gang med genoptræning, er Mikkel Brink Nørgaard, der var involveret i en alvorlig trafikulykke i påsken. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce