Annonce
Sport

Håndboldkvindernes OL-forberedelser er langt fremme

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
DHF er i fuld gang med OL-forberedelserne, selv om kvindelandsholdet endnu har lang vej til Tokyo.

Vejen til OL er fortsat lang for det danske kvindelandshold i håndbold, men på ledelsesplan er OL-forberedelserne allerede langt fremme.

Sportschef Morten Henriksen har for længst holdt planlægningsmøder med landsholdsledelsen i form af landstræner Klavs Bruun Jørgensen, assisterende landstræner Lars Jørgensen og holdleder Mette Vestergaard.

- Jeg er vanvittig langt, og der er styr på mange ting. Det er lidt en komisk situation, for allerede for et par måneder siden sad jeg med Klavs, Lars og Mette og snakkede om hvis og hvis.

- Det er også en svær situation for dem, men det er bare nødvendigt. Vi skal være sikre på, at der er styr på det - hvordan hele logistikken skal være, hvis vi får to håndboldhold med til OL, siger Morten Henriksen.

Det mandlige landshold er OL-kvalificeret som regerende verdensmester, men kvindelandsholdet kan i værste fald være ude af OL-billedet onsdag middag.

Det sker, hvis Danmark taber til Serbien i den sidste mellemrundekamp ved VM.

Med en sejr er holdet som minimum sikret en playoffkamp om den syvendeplads, som giver billet til OL-kvalifikationsturneringen.

Først til marts skal billetterne til legene i Tokyo uddeles, og her får Danmark givetvis hård modstand, hvis holdet kommer så langt.

I Dansk Håndbold Forbund (DHF) er det nogle nervepirrende dage. Det ville være en streg i regningen, hvis kvindelandsholdet for anden gang i træk går glip af et OL.

- Det vil være rigtig ærgerligt. Økonomisk er OL en udgift for os, men det er penge, vi rigtig gerne vil af med.

- Vi skal også se det i en større fortælling. I forhold til brandingen af damelandsholdet er det vigtigt, siger Morten Henriksen.

Deltagelse i Tokyo vil gøre fin reklame for det forestående EM i Danmark og Norge om et år.

- Vi har sat OL-kvalifikation som en stor resultatmæssig målsætning. Vi har et landshold, som bliver ældre og mere erfarent, og det synes jeg også, at vi har kunnet se.

- Men der er ingen tvivl om, at der er forskel på fortællingen, hvis vi både har en OL-kvalifikation næste år og et OL op til EM på hjemmebane, hvor vi tror på, at der er en medalje i sigte, siger Morten Henriksen.

Kampen mellem Danmark og Serbien begynder klokken ti dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce