Annonce
Skjern

Håndboldchef indleder højskolesæson i Rækker Mølle

Carsten Thygesen, formand for Skjern Håndbold, åbner sæsonens foredragsrække på minihøjskolen i Rækker Mølle. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Rækker Mølle: Minihøjskolen i Rækker Mølle indbyder for 36.gang til en højskolesæson med foredrag.

Sæsonen åbnes indledes fredag 4. oktober hvor Skjern Håndbolds formand, Carsten Thygesen, vil fortælle "en god historie". En historie, som sikkert til at handle en del om et af Skjerns og kommunens allerstørste brand, nemlig Skjern Håndbold.

Efter pausen kommer en gammel Hanningdreng på podiet, idet Ole Graversen, vil fortælle om barndommen i Hanning skole. Ole Graversen er skoleinspektør i Ringkøbing og søn af lærer Graversen, som alle på egnen kendte under dette navn.

Minihøjskolen samles otte fredag formiddage på Rækker Mølle skolen. Der bydes velkommen kl. 9.30, og der afsluttes kl. 11.30. Undervejs er der en pause, hvor man kan nyde sin medbragte kaffe.

Minihøjskolen er for alle i alle aldre, men fortrinsvis for pensionister. Det er ikke en betingelse, at man bor i nærområdet.

I marts 2020 sluttes sæsonen af med en fest med en god middag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce