Annonce
Klumme

Håbets glød: De tåbelige jomfruer og den eneste sande oliekilde

Skjern Poul Ivan Madsen er den nye præst i Skjern. Han skal indsættes søndag og derfor laver vi etopslag med ham til lørdagsavisen.
Annonce

Jeg har altid fundet det temmelig egoistisk, at de fem kloge brudepiger ikke ville dele deres olie med de tåbelige. De kunne da godt have givet dem blot en lille smule fra deres kander, så der blev noget til alle. Men de tænkte åbenbart kun på sig selv og var fuldstændigt ligeglade med de andre.

Du skal elske din næste som dig selv, siger Jesus jo ellers til os. Det betyder, at alt det, som vi selv har fået del i, skylder vi også at dele med vores næste. Men det gjorde de kloge brudepiger ikke. De valgte at redde deres eget skind frem for at hjælpe de andre. Alligevel var det dem, der blev lukket ind til bryllupsfesten, da brudgommen kom. Det ser altså ud til, at det ligefrem kunne betale sig for dem at handle egoistisk. Det finder vi næppe særligt sympatisk.

Men vi kan godt glemme vores moralske forargelse. Hvis vi læser Jesu lignelse på den måde, har vi fuldstændig misforstået, hvad han vil sige til os. Det er ikke en opfordring til at handle egoistisk og sikre sig selv, når afgørelsens time kommer. Heller ikke til at vende ryggen til mennesker i nød og lade dem klare sig selv. Det ville ligge Jesus meget fjernt. Tværtimod kalder han os gang på gang til at gøre akkurat det modsatte. At give afkald på os selv for at tjene vore medmennesker, ligesom han gjorde det.

Derfor er det vigtigt at understrege, at lignelsen om de ti brudepiger ikke handler om forskellige grupper af mennesker, men derimod om Himmeriget, som det også siges: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger! Det er altså ikke en lignelse, der vil sætte skel mellem mennesker, mellem nogen, der er indenfor i varmen, og andre, der må stå udenfor i kulden. Sådanne skel har vi desværre været alt for gode til at sætte. Vi skulle nok hjælpe Vorherre på vej og fortælle ham, hvem der skulle dømmes udenfor i mørket. Den slags er der utallige eksempler på i kirkens historie.

Men skellet går ikke mellem mennesker, lande eller folk. Det går ned lige midt igennem hver enkelt af os. Ned gennem hjerte, sjæl og sind. Også du og jeg har begge dele boende i os, det gode og det onde. Længslen efter at gøre det gode, men også trangen til at vende Gud ryggen og gå vore egne veje. Skal vi være helt ærlige, er der ingen af os, der har mere end nogle få dråber olie tilbage i vore lamper. Over for Vorherre er der dybest set ingen forskel. Der kommer vi alle sammen til at stå som mennesker, hvor lyset er ved at brænde ud. Som fortabte, der befinder sig udenfor i mørket.

Men da er det netop lignelsens budskab til os, at brudgommen er på vej. På trods af al mørke, undergang og død, som vi oplever her i verden; også det mørke, som kommer inde fra vore egne hjerter, så er brudgommen alligevel på vej for at åbne døren for os ind til Gudsrigets festsal. Midt i mørket kommer han, som selv er verdens lys, for at lyse op for hver eneste af os og sprede mørket omkring os.

Derfor skal vi heller ikke lade mørket slukke gløden i vore lamper. Om det så er hverdagslivets mange bekymringer og sorger, der hober sig op og kaster skygge over vort liv. Eller angst og uro for dagen i morgen. Eller store tunge byrder, der har lagt sig på samvittigheden, så vi har svært ved at se både os selv og andre i øjnene. Der er mange ting, der kan dræne de sidste dråber olie fra vore lamper, så håbets glød fuldstændig slukkes og det bliver bælgravende mørkt omkring os. Det tror jeg, vi alle sammen kender til.

Men hvordan får vi fyldt olie på lampen, så håbets glød atter kan brænde klart? Det må være det afgørende spørgsmål, der rejser sig her i dag. Det gør vi kun, hvis vi søger hen til den eneste sande oliekilde, til vor Herre Jesus Kristus og hans levende ord. Der og kun dér får vi lampen fyldt op, så den kan brænde klart.

Vi skal ikke give os til at løbe rundt og lede efter olie alle mulige andre steder, som de tåbelige brudepiger i lignelsen. Vi skal derimod blive ved den eneste sande oliekilde. Ved ham, der har Guds levende ord til os. Når vi lytter til hans ord og det får lov til at tale til vore hjerter, så vil vi finde en kraftkilde uden lige. For i det kristne evangelium, i budskabet om vor Herre Jesus Kristus, er det Gud selv, der kommer til os, i kød og blod, som en af os. Han kommer til os med sin kærlighed, med sin nåde og fred, så han kan lyse op i alt det mørke, der så let kan sænke sig over os.

Derfor kan vi hos ham, i hans levende ord, få olie i overflod både på vore lamper og i vore kander, så håbets lys kan skinne for os på vores vej gennem livet. På de lyse og lette dage, såvel som de mørke og tunge. Også på den dag, hvor vi står over for dødens mørke. Da vil han komme forbi for at hente os med ind til festen i Guds rige.

Prædiken til 2. søndag i Advent: Matt 25,1-13

Vi skal ikke give os til at løbe rundt og lede efter olie alle mulige andre steder, som de tåbelige brudepiger i lignelsen. Vi skal derimod blive ved den eneste sande oliekilde.

Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Corona-mistanke: Faster/Hanning har fået en spiller testet for corona, og da svaret ikke var kommet, blev deres kamp i serie 3 udsat

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Annonce