Annonce
Jubilæum

Gymnasiets ve og vel har altid været det vigtigste

Hans Birger Jensen og Jørgen Lauridsen kunne den 1. august fejre 40 års jubilæum ved Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Ringkjøbing Gymnasium
Hans Birger Jensen og Jørgen Lauridsen har været med i hele Ringkjøbing Gymnasiums levetid - lige siden den spæde start for 40 år siden. Pensionen nærmer sig, men de to jubilarer holder den faglige fane højt og strækker sig kun til at sige, at de årlige medarbejder-udviklings-samtaler (MUS), nu er blevet til medarbejder-afviklings-samtaler, (MAS).

Ringkøbing: - Jeg er under Afvikling - MUS-samtalerne er blevet til MAS-samtaler, siger Hans Birger Jensen med et smil.

- Nogle unge lærere er i færd med at overtage det, jeg laver. Men jeg har ikke sat dato på endnu. Jeg svigter ikke dem, der skal overtage efter mig, siger vicerektor på Ringkjøbing Gymnasium Hans Birger Jensen, og hans kollega gennem alle årene Jørgen Lauritsen nikker.

MUS står som bekendt for Medarbejder Udviklings Samtaler, men i virkeligheden er det nærmest omvendt. Hans Birger Jensen og Jørgen Lauritsen har i den grad været med til at udvikle Ringkjøbing Gymnasium til den institution, stedet er i dag.

Rektor Tonny Hansen sagde det på denne måde ved afslutningen af planlægningsugen op til studiestarten i år:

"Et stort tillykke til både Birger og Jørgen. De har begge bidraget meget til, at Ringkjøbing Gymnasium i mange år har været et velfungerende gymnasium med et særdeles godt ry i lokalområdet og også nationalt, hvor vi klarer os særdeles fint i de nationale målinger af fravær, hvor vi er blandt de ti bedste i Danmark med lavt fravær, og med løfteevnen, hvor vi nu tre år i træk har ligget som nummer to ud af 140 gymnasier."

Man skal da heller ikke have talt ret længe med Hans Birger eller Jørgen, før man fornemmer, at det, der ligger dem allermest på sinde, er gymnasiets ve og vel. For dem har gymnasiet været meget mere end en arbejdsplads. Og historien begynder allerede, før Ringkjøbing Gymnasium var bygget. - Vi mødtes i juni måned 1979 på Alkjærskolen. Vi var syv lærere med rektor. Jeg var 25 år gammel og havde netop taget pædagogikum i Ikast. Så grøn, som man næsten kunne være. Ud over at skulle undervise i mine fag fysik og kemi, skulle jeg også være boginspektor og finde ud af hvilke bøger, jeg skulle købe ind til de fire klassers elever, siger Hans Birger Jensen.

- Jeg ville gerne hjem til det vestjyske. Jeg stammer fra Ørnhøj og min kone er fra Nørre Nebel, så det passede fint, og det var rigtig spændende at være med til at bygge en ny skole op, selv om det gav meget ekstra arbejde. Eleverne anede intet om, hvor de skulle begynde. Den gang var det amtets folk, der bestemte det. Men der var ingen, der klagede, siger Hans Birger Jensen.

Han samarbejdede med arkitekten Flemming Bay Jørgensen, da der for eksempel skulle tages stilling til, hvordan de nye biologi- og kemilokaler skulle se ud.

Jørgen Lauridsen fik indflydelse på, hvordan biblioteket skulle se ud.

- Der blev bygget 17 nye gymnasier det år, og der var nogle rammer, der skulle overholdes, så vi fik aldrig den teatersal, vi ellers havde ønsket os - kun den ekstra indgang. Men gymnasiet har fungeret rigtig godt i de mange år, og jeg kan rigtig godt lide de røde mursten, siger Hans Birger Jensen.

- Jeg husker en episode, hvor en censor østfra undrede sig over, at der hverken var grafitti eller hærværk i Ringkøbing. Det skyldes naturligvis, at vi altid har haft søde og rare elever, men nok også lidt, at bygningerne bare fungerer, siger Jørgen Lauritsen.

På godt og ondt er det naturligvis computerens indtog - og internettet, der har været den helt store forandring for de to gymnasielektorer i deres arbejdsliv.

- Computeren gav nye muligheder, for eksempel udregninger i regneark, og i dag kan mine lærebøger også fås som i-bøger, der hurtigt kan opdateres, siger Hans Birger Jensen.

Han har været med til at skrive omkring 30 lærebøger, blandt andet en bog om kemi på C-niveau, der har solgt i over 40.000 eksemplarer. Han har også skrevet en lærebog om global opvarmning, der som i-bog altid kan opdateres med den nyeste viden.

- Internettet flyder med oplysninger, men de studerende er ikke alt for gode til at google, for søgningerne skal ofte snævres ind. Det kan jeg heldigvis hjælpe med, siger Jørgen Lauritsen med et smil.

Han holdt op med at undervise for ti år siden, men fik heldigvis tilbud om at forsætte på sit elskede biblioteket, hvor han med sin erfaring lynhurtigt kan finde de materialer, de studerende har brug for til årets mange opgaver.

- Jeg har heller ikke sat dato på, hvornår jeg stopper helt, for jeg elsker at komme på gymnasiet, siger Jørgen Lauritsen.

Han er født i Studsgaard ved Herning, og kom fra Brønderslev Gymnasium, som han også havde været med til at opbygge.

Ud over at undervise i dansk og engelsk har han blandt meget andet været censor ved alle universiteter i Danmark.

- Det har været dejligt at kunne få lov til, siger Jørgen Lauritsen.

Begge jubilarer understreger, at det er meget tilfredsstillende at være med til at uddanne unge mennesker, der bliver til læger, ingeniører, forskere og jurister med meget mere.

- Det nytter noget. Man kan være ked af, at mange unge ikke kommer tilbage til Vestjylland. Men ikke desto mindre, er der i dag mange læger, tandlæger og jurister, som vi har uddannet, der er kommet tilbage til Vestjylland, siger Jørgen Lauritsen.

I fritiden arbejder Hans Birger Jensen "Stor set kun med skolen og mit fag", som han udtrykker det.

Jørgen Lauritsen har kastet sig over slægtsforskning, og kan nu føre sin slægt - Fastergaard-slægten, tilbage til omkring år 1640.

Annonce

Hans Birger Jensen og Jørgen Lauritsen

Hans Birger Jensen er 65 år.

Han bor på Vingevej i Ringkøbing sammen med hustruen Anna Marie Bendixen, der er gået på efterløn.

Parret har tre piger, der alle bor i København. To af pigerne er gymnasielærere og den tredie bioteknolog.

Hans Birger Jensen har i sine 40 år på Ringkjøbing Gymnasium haft næsten alle opgaver, man kan have som medarbejder på et gymnasium; Lærer, Pr-formand, tillidsmand, musicallærer, boginspektor, konstitueret rektor og nu ledende inspektor/vicerektor.

Dertil kommer, at han i mange år også brugt en stor del af sin tid til at skrive lærebøger i sine fag - over 30 i alt - og på den måde været med til at styrke interessen blandt unge for de naturvidenskabelige fag. Nogle af bøgerne er solgt i særdeles store oplag og bruges på mange gymnasier.

Jørgen Lauritsen er 75 år.

Han bor på Alkærhøj i Ringkøbing sammen med hustruen Karin Lauritsen, der er gået på pension.

Parret har to piger. Den ene arbejder på det danske konsulat i New York og den anden er hjemmehjælper i Silkeborg.

Jørgen Lauritsen var ansat ved Brønderslev Gymnasium, før han blev lektor ved Ringkjøbing Gymnasium.

Han har været skriftlig censor i engelsk, medlem af og senere formand for Undervisningsministeriets opgavekommission i skriftlig engelsk for gymnasierne og HF- kurserne i Danmark, Færøerne og Grønland, underviser ved Undervisningsministeriets fagdidaktiske kurser samt skriftlig og mundtlig censor ved de danske universiteter i engelsk. samt undervisningsministeriets tilsynsførende med lærerkandidater i engelsk ved de danske gymnasier og HF-kurser.

Holdt op med at undervise for 10 år siden, og er i dag ansvarlig for biblioteket ved Ringkjøbing Gymnasium.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce