Annonce
Navne

Gymnasierektor: Der har været for mange begravelser i de seneste par år

Hvis rektor Tonny Hansen får en udenbys gæst på besøg, venter der givetvis en udflugt til både hav og fjord. Foto: Jørgen Kirk
Tonny Hansen, rektor på Ringkjøbing Gymnasium, ser frem til at sende 98 studenter videre ud i livet - og at byde en ny flok unge mennesker velkommen til august.

EN GOD SØNDAG FOR MIG ER EN DAG, hvor jeg og min kone har besøg af vores børnebørn i mit sommerhus i Søndervig.

Jeg har nået den alder, hvor man ser livets lange træk gennem de nye generationer i familien og nyder de fem børnebørn - både i Danmark og Norge. Og ja, jeg kan tale længe og meget om, hvor fantastiske de er - mine børnebørn. Det kan alle bedsteforældre vist.

HVIS JEG FÅR EN UDENBYS GÆST PÅ BESØG, SÅ VIL JEG HELT KLART VISE VEDKOMMENDE fjorden og Vesterhavet. Vi har så meget natur at byde på, og det hele ligger lige udenfor døren, så man kan gå eller cykle til det meste.

Vi skulle op i Lyngvig Fyr og gå derfra til Hvide Sande langs havet. Vi skulle så spise på Kommandobroen i Hvide Sande med udsigt over havnen.

MIT SENESTE BESØG I EN KIRKE VAR, da jeg var til begravelse. Dem har der været for mange af i de seneste par år. Det giver en masse stof til eftertanke - især, når det er et ungt menneske. Præsterne har gjort det flot og sat sig ind i det menneske, de på familiens vegne tager afsked med.

HVIS JEG BLIVER BEDT OM AT VÆLGE EN SANG PÅ EN KARAOKEBAR, SÅ SKAL DET VÆRE 'Paradise' med Coldplay.

Jeg var til mit livs bedste koncert med Coldplay for et par år siden i Parken i København. Fantastisk oplevelse. Der var 50.000 mennesker, der sang med på alle sange.

HVIS JEG UD AF DET BLÅ VINDER 50.000 KRONER TIL EN DRØMMEREJSE, SÅ VIL JEG invitere min kone tre-fire uger til Australien og New Zealand.

Vi har rejst en del, men mest i Europa - indtil nu. Vi har en drøm om at komme derud, men så kræver det mere end én til to uger.

HVIS JEG KUNNE FÅ EN MIDDAGSAFTALE MED EN KUNSTNER, SÅ SKULLE DET VÆRE Paul McCartney. Han har gjort det fremragende i mange år og sat sit præg på ikke blot min generation, men også mine børn.

Jeg hørte ham til en koncert i Oslo for tre år siden, hvor han som 73-årig spillede næsten fire timer uden pause.

I NÆSTE UGE SER JEG FREM TIL, at vi snart får studenterhuer på denne årgangs 98 dejlige, unge mennesker. Det er jo finalen på tre års hårdt arbejde og masser af sjov og fællesskab og lidt 'ballade', at de snart forlader gymnasiet i de smukke hestevogne.

Jeg tænker hver gang på Kim Larsens 'De smukke unge mennesker.' Samt på, at jeg så til august siger goddag og velkommen til 100 nye, dejlige unge mennesker.

Annonce

Jeg har nået den alder, hvor man ser livets lange træk gennem de nye generationer i familien og nyder de fem børnebørn - både i Danmark og Norge

Tonny Hansen, rektor på Ringkjøbing Gymnasium

Tonny Hansen

ALDER: 61 år.

PRIVAT: Gift med Anette Astrup Hansen og far til tre børn - har indtil videre fem børnebørn.

PROFESSION: Rektor på Ringkjøbing Gymnasium.

HJEMBY: Ringkøbing - opvokset i Thorsminde.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce