Indland

Stor fyringrunde rammer gymnasielærere: - Vi venter et historisk blodigt år

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at omprioriteringsbidraget - der kræver, at uddannelsesinstitutioner sparer to procent hvert åt - ikke skal vare for evigt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
1139 gymnasielærere er forsvundet på tre år, og flere fyringer er på vej i år, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening.Især yderområdernes ungdomsuddannelser er tuet af lukning, siger han.

Ungdomsuddannelserne går en hård tid i møde, fordi der frem mod 2030 bliver cirka 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år, som avisen Danmark har beskrevet i denne uge.

Men allerede nu er der hårdt pres på de skoler, der tilbyder en uddannelse med tilhørende studenterhue. Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er der fra oktober 2015 til oktober 2018 blevet 1.139 færre gymnasielærere på de almene gymnasier (stx).

Bag tallet gemmer sig fyringer eller stillinger, som ikke er blevet genbesat, når en underviser går på pension eller skifter stilling.

Men det stopper ikke her, advarer gymnasielærernes formand, Tomas Kepler:

- Siden oktober 2018 er der blevet varslet fyringer af yderligere 200 gymnasielærere, viser tilbagemeldinger fra vores tillidsrepræsentanter. 2019 tegner til at blive et historisk blodigt år på de gymnasiale uddannelser, siger Tomas Kepler.

Lukninger på vej

Der er allerede nu lidt færre unge, men forklaringen på de fyrede gymnasielærere skal især findes et andet sted. Siden januar 2016 har de gymnasiale uddannelser skullet finde besparelser på to procent om året i forbindelse med det såkaldte omprioriteringsbidrag, som andre offentlige institutioner også er underlagt.

- Når der er færre lærere, så går det ud over kvaliteten. Den er allerede forringet nu, siger Tomas Kepler, der gruer for fremtiden, når de små ungdomsårgange for alvor begynder at slå igennem de kommende år.

- Hvis ikke der bliver handlet, så får det konsekvenser. Det bliver især de uddannelsessteder, der ligger uden for de store byer, der får svært ved at overleve. Mange af dem er hårdt pressede allerede nu, siger formanden.

Ifølge gymnasielærernes forening er der konkrete uddannelser især i yderområderne, som allerede vil lukke i løbet af de kommende 2-3 år, hvis de ikke får en vitaminindsprøjtning. GL ønsker dog ikke at sætte navne på de truede skoler, da det kan føre til en selvforstærkende virkning, lyder det.

Undgå sorte pletter

Gymnasielærerne mener først og fremmest, at de årlige besparelser på to procent skal ophøre. Men de ønsker også, at politikerne på Christiansborg gør noget ekstra for at sikre de mest truede uddannelser uden for de store byer.

- Det handler om at forhindre, at der opstår store sorte pletter på landkortet, hvor man ikke kan få en gymnasial uddannelse. Når først den lokale uddannelse lukker, så spreder konsekvenserne sig som ringe i vandet. Det er hurtigt at rive noget ned, men det tager meget lang tid at bygge det op igen, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, siger Tomas Kepler.

Han efterlyser en model for fordeling af eleverne, som kan hjælpe de små skoler. Kepler kan også se en løsning, hvor de mindre skoler får en positiv økonomisk særbehandling.

- Det må bare ikke være på bekostning af de større skoler, for de er også pressede. Det må ikke være et nulsums-spil, siger formanden.

Men hvorfor mener du ikke, at de gymnasiale uddannelser skal spare, når nu sygehuse, skoler og andre institutioner skal ?

- Jeg vil omvendt spørge, hvorfor vi skal spare på velfærdsydelser i Danmark, der har en økonomi, som buldrer frem? Når man siger, at viden er vores eneste råvare, så forstår jeg ikke, hvad værdien er i at forringe kvaliteten på vores uddannelser, siger Tomas Kepler.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er indstillet på at kigge på omprioriteringsbidraget, men ikke de første par år.

- Med omprioriteringsbidraget har vi haft til hensigt at bruge borgernes penge så præcist som muligt i den offentlige sektor. Det kan dog ikke fortsætte for evigt på uddannelserne, og det vil udløbe med udgangen af 2021 i sin nuværende form, siger ministeren.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce