Indland

Gyldendal fastholder censur af Halfdan-rim: Beskytter børnene

Lars Møller/Ritzau Scanpix
I ny udgave af Halfdan Rasmussens børnerim har Gyldendal fjernet rim, der kan opfattes som racistiske.

Trods kritik fra blandt andre Halfdan Rasmussens børn holder forlaget Gyldendal fast i, at det er korrekt at fjerne otte rim fra en ny udgave af forfatterens børnerim.

Ifølge Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, er de fjernet, fordi de indeholder ord som "neger" og "hottentot". Og de ord bør børn beskyttes mod, mener han.

Beslutningen er blevet mødt med kritik fra blandt andet Halfdan Rasmussens datter. I den nye udgave står der i forordet, hvorfor rimene er fjernet.

Det forord efterlader ifølge datteren, Iben Nagel Rasmussen, et indtryk af Halfdan Rasmussen som racistisk.

Morten Hesseldahl fortæller, at han er ked af, at Halfdan Rasmussens arvinger sidder tilbage med følelsen af, at deres far er stemplet som racist.

- Det forstår jeg godt, og det er jeg ked af, hvis det er sådan, det kan læses, siger Morten Hesseldahl.

Han holder dog fast i sin beslutning. Det er ifølge ham afgørende, at der er tale om børnelitteratur.

- Det er helt afgørende i vores overvejelser bag den nye udgave, at det er børn, den henvender sig til, siger han.

- Børn har ikke det kritiske beredskab og kender ikke den historiske ramme for, at man udtrykte sig på den måde, da Halfdan Rasmussen skrev dem.

Morten Hesseldahl fortæller, at han har opdaget, at det ikke kun er Iben Nagel Rasmussen, der ikke synes om Gyldendals beslutning.

- Jeg kan forstå, at der er vældig debat ude på nettet. Og så har jeg fået nogle mails fra nogle, der synes, at det er en dårlig idé. Men jeg har ikke noget systematisk billede af, hvordan det er derude, siger han.

Han er ikke overrasket over reaktionen, siger han.

- Der er ikke noget emne, der er så følsomt, som det her med om man nu giver efter for nogle, som føler sig krænket.

- De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske. Derfor tænkte vi, at der også kunne være brug for en udgave ved siden af de oprindelige udgaver, hvis ikke man skal føle sig stødt af de her digte.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce