Erhverv

Hotel Guldsmeden fejrer 20 år som bæredygtigt hotel: Pioneren i branchen siden 1999

Det er ikke muligt at reservere en parkeringsplads ved Hotel Guldsmeden, der ligger i latinerkvarteret i Aarhus. Til gengæld kan gæsterne leje cykler til at komme rundt i byen. Foto: Axel Schütt
Hotel Guldsmeden i Aarhus har været pioneren inden for bæredygtighed i branchen siden Sandra og Marc Weinert åbnede deres første hotel i 1999. Snart tæller kæden 10 hoteller og knap 800 værelser i Nordeuropa - og her er alt fra maden i restauranten til malingen på væggene økologisk.

AARHUS: Selvfølgelig er maden og drikkevarerne økologiske i morgenbuffetten på Hotel Guldsmeden i Aarhus.

I en sådan grad endda, at hotellet i Guldsmedgade uden problemer kan vise sit fine guldmærke i økologi frem for gæsterne. Mærket betyder, at mindst 90 procent fra køkkenet er økologisk.

Her - altså i køkkenet - er hotellet også hoppet med på madspildbølgen, for som det lyder blandt fuglefløjtene på hjemmesiden: "Vi elsker mad. Og vi hader spild."

Men hverken økologi eller madspild er længere opsigtsvækkende tiltag på et moderne hotel. Eller som John Ankjær, ejer af Guldsmeden, udtrykker det:

- Bæredygtighed er ikke længere noget, som vi skiller os ud på, for de fleste har i dag en grøn profil, og jeg kan godt komme i tvivl om, hvor meget det betyder i positiv forstand. Det er nærmest bare forventet, og vi er nok ikke gode nok til at fortælle, at vi faktisk gør noget ekstra ud af det.

- Til gengæld bliver du sikkert ramt negativt, hvis du ikke er med på bølgen, vurderer han.

Guldsmeden i Aarhus tæller 26 værelser og er de mindste i kæden. De øvrige er Axel i København (212 værelser), Babette i København (98 værelser), 66 i København (74 værelser), Bertrams i København (47 værelser), Manon les Suites i København (87 værelser), Oslo Guldsmeden i Norge (40 værelser), Lulu Berlin i Tyskland (81 værelser) og Eyja Reykjavik i Island (65 værelser). Foto: Axel Schütt

Det begyndte i Guldsmedgade

Den slående forskel på John Ankjærs hotel og mange af Aarhus' andre overnatningssteder er først og fremmest, at Guldsmeden har været pioneren i branchen, siden Sandra og Marc Weinert grundlagde hotellet i Guldsmedgade og kæden Guldsmeden Hotels i 1999.

Foreløbig er der ni hoteller i kæden. Det oprindelige i Aarhus, som John Ankjær har stået i spidsen for siden 2008, fem i København, samt et hotel i Berlin, Oslo og Reykjavik, hvor hotel nummer to og dermed det 10. i kæden i øvrigt er på vej.

Det samlede antal danske værelser er knap 550 - heraf kun 26 i Aarhus, som også er det mindste hotel i familien - mens der foreløbig er omtrent 200 værelser uden for Danmark. Derudover driver Guldsmeden Hotels et hotelhus i Sydfrankrig - nærmere bestemt i området Côte D' Azur - og et resort på Bali.

- Faktisk er det at være bæredygtig slet ikke noget, som vi rigtigt tænker på mere. Det er bare sådan, vi er. Det har altid været i vores dna og ligger i alle vores processer. Økologien i restauranten er nok det, som gæsterne lægger mest mærke til, men når vi renoverer et værelser, så er malingen også økologisk, ligesom vi løbende monitorerer vores vand- og energiforbrug, og måler det ud per gæst og solgte værelser for at se, om der er steder, hvor vi kan reducere forbruget, forklarer John Ankjær.

Også økologi i sengen

Snart er sengetøjet også økologisk hos Guldsmeden.

- Vi har sat gang i et samarbejde med vores linnedleverandør om økologisk sengetøj. Det er en af fordelene ved, at vi er blevet en større kæde. Vi har fået en volumen, der gør os interessant, og det er samtidig en af udfordringerne ved at være pioneren. Det er både svært og dyrt. Det var det samme for den første el-bil, men om 10 år er branchen nok tæt på at være 100 procent CO2-neutral, forudser John Ankjær.

Mens mange danske hoteller følger den nationale ordning Green Key om bæredygtige overnatninger, så har Guldsmeden Hotels taget skridtet videre med internationale Green Globe-certificeringen, hvor kravene til bæredygtighed, miljøpåvirkning og omgangen med personalet er hårdere. Sidstnævnte gælder for eksempel også, hvordan medarbejderne kommer til og fra arbejdspladsen.

- Hos os giver det nærmest sig selv, for vi har slet ingen parkeringspladser til biler, siger John Ankjær med et smil.

Gæsterne kender Guldsmeden i Aarhus et et lille og hyggeligt hotel med et højt serviceniveau. Mange gæster er gengangere og kender efterhånden personalet. Det giver et personligt forhold. Det er ifølge John Ankjær typisk gæster tilknyttet universitetet, konsulenter, arkitekter, musikere og skuespillere, der benytter hotellet, men antallet af turister er også steget pænt de senere år. Foto: Axel Schütt
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce